En bøn er nødråb og trøst i ét. At skrive bønner er ikke nogen let sag, hvilket man kan forvisse sig om, hvis man søger til nogle af de nyere bønner i salmebogens bønnebogsafsnit, de får ikke rigtigt fat. Hverken i fortvivlelsen eller i trøsten. Bedst, men ikke helt godt går det med fortvivlelsen. Det er åbenbart lettere at klynke end at håbe, men helt rammet og dækket ind, føler man sig sjældent. Det er for abstrakt, og det er, som om de nye bønner er skrevet til de andre.
Det er Simon Grotrians bønner ikke. De er skrevet til ham selv, og derfor kan man også finde sig i dem. Nogle af dem, i hvert fald. Simon Grotrians billedsprog ligger jo ikke på den lade side, og nogle gange lukker det sig helt om sig selv. Det sker i hans digte, og det sker også i nogle af bønnerne for eksempel "De gales gule bøn" i samlingen "Citroner til Vorherre". Den slags hermetiske bønner findes, men samtidig får man også fem enkle "Bønner i angst". Her er personlig nerve og en himmel, der hvælver sig så højt, at man bliver stor-taknemmelig.
"Forkast mig ikke i min selvkredsen", hedder det i en af salmebogens bønner, men hvem siger sådan i dag? I Grotrians aftapning lyder samme anliggende: "Lær mig at tro på, at mit hjerte kan blive befriet for sin indespærring, at det som en fugl kan flyve ud og drysse gode frø hos andre. Jeg deler jo min angst med mennesker i din verden, men angsten skiller mig også fra dém. Lad mig blive en svævende fugl under dit elskede ansigt." Man er ikke i tvivl om jeg'ets fortvivlelse og angst, men heller ikke om at tyngden og opløftelsen ligger hos Gud eller som i andre af bønnerne hos Kristus.
Og der ligger den godt i en bøn.
Den klaustrofobiske og angstfyldte verden lukkes således op i de bedste af Grotrians bønner. Der er Himmel og transcendens. Når man beder, udtrykker man sin afhængighed, en kvalitet, der er stærkt undervurderet for tiden. Men Grotrians bønner demonstrerer konkret, hvordan afhængigheden sætter fri og lukker verden op, så man må møde den med taknemmelighed. "Jeg takker for den nye dag, der fejer tunge dyner bort fra sjælen som skyer".
Det er et billede, man umiddelbart kan forstå. Andre af metaforerne i bønnerne er som nævnt vanskelige at stige på, det er små ordtableauer, hvor man i bedste fald får et glimt af noget, mens man af og til bliver smidt helt af hvordan skal man forstå et billede som "taftkrøller om jetonerne". Andre gange rammer metaforerne præcist, måske fordi de er så konkrete og genkendelige, samtidig med, at de er overraskende: "skænk mig varm sne over mit Thule, hvor jeg ser mennesker forsvinde som melkøer ind i spindelvævet", som det hedder i bøn i smerte.
En særlig klasse af bønner har et næsten episk forløb. Det være sig den smukke "forbøn for den elskede", den lige så smukke "forbøn for alle enlige" eller den fortvivlede bøn ved en abort, "Dette barn har du ønsket hos dig, før det blev mit".
Men det gælder også bøn for en mund, som handler om vores ord og Guds ord: "Kære Jesus Kristus, jeg må passe på med, hvilke ord jeg lader flyve ud over tænderne, før de som fugle har spredt sig i alle træer". Guds ord er slebet til fine ædelstene, nogle smider dem i havet, andre sætter dem på graven. "Men der findes også mennesker, der lyner fra fingrene, håndleddene, halsen og panden. Lad mig være ét af dem. Ord er yderst vigtige, hjælp mig igennem alfabetet fra aben til åkanden, ind i det frie fald fra skyerne, hvor mine fugle danner flokke, der lægger en stor grøn vinge over din verden. Dét beder jeg om. Amen."
Grotrian lyner i sine bønner. Tak, Gud og tak, Grotrian.
Nogle af de bedste af Simon Grotrians bønner bør spadsere direkte ind i salmebogens bønsafsnit, så snart lejlighed byder sig. Bønnerne har til og med den kvalitet, at de er meget mundtlige og det, man ikke forstår, når man læser indenad, går op som en prås for en, når man siger dem højt. Så hjælper bønnens mundtlige syntaks meningen på vej.
"Citroner til Vorherre" er en andenudgave, fordi det lille Engum Musikforlag sidste år udsendte en bønnesamling med 16 af bønnerne under samme titel. Men til den nye udgave, som Grotrians vanlige forlag, Borgen, står bag, er der kommet 24 nye bønner, så man bliver ikke snydt, selvom man allerede skulle have anskaffet sig udgaven fra sidste år.
Simon Grotrian: Citroner til Vorherre. Bønner. 53 sider. 175 kroner. Borgen.