Prøv avisen

Selvfølgelig må forfattere lyve

Knud Romer er på grund af sin bog "Den der blinker er bange for døden " kommet i modvind blandt tidligere barndomsvenner. --Foto fra bogen.

Litteratur: Forfatteren Knud Romer blander fiktion og virkelighed i en grad, der har fået personer fra hans fortid til at reagere. Han lyver om sin barndom, siger de. Men løgn er digtningens grundvilkår, mener litteratureksperter

Er det sandhed eller løgn, når Knud Romer i sin prisbelønnede debut-roman "Den der blinker er bange for døden" beskriver sin opvækst i Nykøbing Falster som barsk og umenneskelig? Vi ved det ikke, og får det sandsynligvis aldrig at vide. Forfattere er nemlig i deres gode ret til lyve. Det er selve digtningens grundvilkår, mener litteratureksperter.

Alligevel er en række mennesker fra Knud Romers fortid i Nykøbing trådt frem med en skarp kritik af forfatteren. Kritikken er opstået, fordi Knud Romer på den ene side hævder, at han har skrevet en roman, altså fiktion, og på den anden side har bekræftet i diverse medier, at hans barndom, som beskrevet i romanen, er den skinbarlige virkelighed. Nemlig en barndom, der var fyldt med mobning og udstødelse af lokalsamfundet.

En af vennerne fra barndommen, nuværende sognepræst i Kvaglund og Hjerting Sogne, Georg Græsholt, har skrevet et åbent brev til Knud Romer i Weekendavisen, hvor han blandt andet kalder romanen, og ikke mindst Knud Romers udtalelser i diverse interview, for "en fed løgn".

"Kære Knud, tag dog i fremtiden og indrøm, at du faktisk havde venner, og at du i det hele taget havde det noget bedre i din barndom, end du fortæller i bogen", hedder det blandt andet i brevet.

Knud Romer omtaler flere personer fra sin barndom ved deres rigtige navn i romanen, blandt andre Georg Græsholt. Også nuværende journalist ved TV 2 Annemette Tofte er, som tidligere klassekammerat med Knud Romer, omtalt med sit eget navn i forbindelse med beskrivelsen af en bestemt fødselsdagsfest.

– Knud har skrevet en fremragende roman. Men filmen knækker for ham, når han begynder at føre sin løgn videre ud i virkeligheden, siger Annemette Tofte. Hun hæfter sig blandt andet ved et interview i radioens P1, hvor Knud Romer beskrev, hvor forfærdelige hans klassekammerater var ved ham og hans familie.

– Intet af det passer. Det er ren selviscenesættelse fra ende til anden, som han åbenbart gør for at promovere sin bog, siger hun og kalder blandt andet hans beskrivelser for "forræderi på følelser".

Om Knud Romer fastholder, at hans barndom var præget af mobning og udstødelse, er det i dag ikke muligt at få svar på, da Romer ifølge sit forlag Aschehoug er bortrejst. Romers redaktør, Charlotte Jørgensen, medgiver, at forholdet mellem virkelighed og fiktion er ekstremt kompliceret. Efter hendes mening bliver det dog meget svært at finde noget som helst i romanen, som man kan hænge Knud Romer op på, siger hun til Berlingske Tidende.

Poul Behrendt, der er lektor i litteratur ved Københavns Universitet, udgav sidste år bogen "Dobbeltkontrakten" om bøger, der bevæger sig i grænseområdet mellem fakta og fiktion. Han ser "Den der blinker er bange for døden" som et oplagt eksempel på en dobbeltkontrakt.

– Da jeg læste bogen, glemte jeg totalt, at der stod roman på omslaget og læste den som en selvbiografi. Men det er jo ikke en selvbiografi, men snarere to genrer på én gang, siger Poul Behrendt.

– Bogen har stærke romantræk i sig, men når den kommer op og bliver en bestseller, så vil rigtig mange mennesker læse bogen som hjertegribende virkelighed, siger han og afviser samtidig, at der er noget som helst moralsk forkasteligt i løgnen.

– Det er forfatterens bud, som han er i sin gode ret til, siger han.

Lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet Hans Hauge er enig. Hauge har skrevet bøger og artikler om forholdet mellem fiktion og fakta og siger:

– Den klassiske opfattelse af digtningen er, at det er løgn. Det, der gør litteratur til litteratur, er netop, at læseren ikke kan finde ud af, hvad der er sandhed, og hvad der er løgn. Det er heller ikke nyt, at forfattere bliver anfægtet af personer, som de beskriver i deres fiktive værker. I Norge kørte der for nogle år siden en avispolemik om Hanne Ørstaviks roman "Præsten". En tidligere veninde til forfatteren følte sig så misbrugt i romanen, at hun anklagede forfatteren for at have stjålet hendes liv!

Det nye er derimod, mener Hans Hauge, at folk i dag ikke aner, hvor de skal gå hen for at finde sandheden.

– Det ligger på en måde i tiden, at alt kan være fiktion. Passer det, hvad præsterne siger og hvad med politikerne? Selv historikere og tv-dokumentarudsendelser bliver der stillet spørgsmål ved, siger han.

washuus@kristeligt-dagblad.dk

Om bogen

**"Den der blinker er bange for døden" har modtaget BG Banks Debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris og De Gyldne Laurbær.

**Bogen er trykt i næsten 50.000 eksemplarer og ligger nummer et på boghandlernes bestsellerlister.

**Romer har tidligere udgivet "Din store idiot" (1998) og "Når naturen kalder" (2000). "Den der blinker er bange for døden" er hans første roman.