Kristen rockmusik er ikke et udbredt fænomen i Danmark, hvor kirkerne stadig har salmebogen som deres musikalske omdrejningspunkt. Der bliver gjort mange forsøg på at åbne kirken musikalsk mod nutidens musik, men man er langtfra nået til samme stadie som i USA, hvor samtidig rockmusik med kristent indhold fylder kirkerne.
Nu er situationen også en anden for kirkerne i USA, da stat og kirke er skarpt adskilt, og der ikke er nogen form for kirkeskat. Det betyder, at kirkerne udelukkende lever af medlemmernes donationer, hvilket skærper konkurrencesituationen kirkerne imellem betragteligt, og i den sammenhæng er musikken en særdeles vigtig parameter.
LÆS OGSÅ: Gudstjeneste i fri stil med rap for unge
Den kirke, som Deres udsendte er kommet i det sidste års tid her i Austin, Texas, er et godt eksempel på udviklingen hen imod mere samtidig musik i kirkerne. Grace Covenant Church er en stor, rummelig kirke i den nordvestlige del af Austin med plads til 1650 mennesker, og den er trods sit kundegrundlag i form af pæn, hvid middelklasse afslappet som alt andet her i Austin: Klipklapper og shorts er ikke noget særsyn.
Der er gudstjeneste to gange om søndagen, og for ganske få år siden havde man i en mindre kirkebygning end den nuværende tre gudstjenester om søndagen; to med samtidig musik og én med ældre salmer. Men efterhånden viste gudstjenesten med de ældre salmer sig at tiltrække færre og færre, mens gudstjenesten med samtidig musik tiltrak stadig flere. Resultatet blev, at man byggede en ny, stor kirke, og nu kun har gudstjeneste med samtidig musik.
Gudstjenesten forløber på den måde, at den første halve times tid synges der sange akkompagneret af et band inklusive elektrisk og akustisk guitar, trommer, bas, violin og klaver. Man står op og synger, og på storskærme ses teksten. Efter den halve times sang er der en halv times prædiken, og så sluttes der af med et par sange. Kirkeorglet er ikke at finde noget sted, den tyste åndelighed er det også småt med, men energien, glæden og samværet er omfavnende.
Samtidig kristen musik er ikke noget nyt fænomen. Det begyndte i 1960erne og 1970erne som såkaldt Jesus-musik, godt hjulpet på vej af mange hippier, der i Jesus så et forbillede (inklusive make love, not war, langt hår og en antiautoritær grundholdning).
Så fra hippiernes livsstil, i hvilken rockmusik spillede en stor rolle, og så til at lave rockmusik med kristent indhold, er der altså kortere, end man skulle tro. Musikken har en stor udbredelse i USA, der rækker langt ud over kirkemiljøet. I begyndelsen af september lå en kristen cd-udgivelse nummer et på den landsdækkende hitliste Billboard Chart, og fænomenet er så udbredt, at det endda har sin egen hitliste og i dag er en industri, der omsætter for hundredvis af millioner dollar.
For at trænge lidt dybere ind i fænomenet satte jeg Mike Gould stævne. Han er worship pastor i Grace Covenant Church, guitarist og forsanger i bandet, der spiller om søndagen, samt manden, der beslutter, hvilke sange der skal synges, samt hvordan de skal lyde.
Hvad er dine tanker om forholdet mellem samtidig musik og de ældre salmer?
For mig handler det ikke om rockmusik på den ene side og salmer på den anden. Det handler meget mere om at tage udgangspunkt i, hvilket postnummer kirken ligger i og vælge instrumenter ud fra det. Jeg bliver nødt til at se på, hvem der bor tæt på vores kirke. Det er jo sådan, at man nede i byen kan finde kirker, der spiller musik, der er meget mere rocket og højere end hos os. Jeg bliver bare nødt til at kigge på, hvad der skaber mening for os og rammer plet så meget som muligt, sådan så det også for nye er nemt at falde til.
Tror du, at forandringsvilligheden er større i USA med hensyn til at introducere samtidig musik i kirkerne, fordi klassisk musik er så vigtig en del af europæisk kulturarv?
For 200 år siden plejede folk at komme i kirke i Europa for at høre fantastisk musik. Det var centrum i gudstjenesten. Der, hvor jeg voksede op, var det mildest talt ikke muligt at høre god musik i kirken. Jeg føler, at jeg har fået en unik mulighed for at bringe fantastisk god livemusik tilbage til kirken. Det duer ikke, at man går i kirke, og at musikken er under gennemsnittet, for vi er så vant til at høre god musik i dag på vores iPods. Det skal være godt, når vi akkompagnerer menigheden i lovprisningen af Gud præcis som det var i Europa for hundredvis af år siden.
Hvor vigtigt er sangenes teologiske indhold for dig?
Lovprisning for mig handler ikke om banebrydende rock and roll, men om at lovprise på bedst mulig vis. Jeg introducerer ikke nye sange, hvis der ikke er teologisk gods i dem; vi har en intelligent menighed, og de vil ikke synge luftige, ligegyldige sange. Vi er en bibelkirke, og teologisk integritet er absolut afgørende. Man kan finde en anden kirke nede ad vejen, der spiller det sidste nye hit uden at tænke nærmere over, om der er gods i teksten. Det ville vi aldrig gøre. Problemet er, at de, der skrev salmerne i gamle dage, var teologer, hvor de, der skriver sange i dag, groft sagt er gutter med guitarer. Men jeg synes stadig ikke, at man kan sige, at nutidens sange er overfladiske, og at de ældre salmer er dybe. Det er for generaliserende.
Er der et stort skel mellem dem, der spiller kristen rockmusik og så bands, der spiller rockmusik uden et kristent indhold?
I udgangspunktet, da rock kom frem, blev den set som Djævlens værk af kristne, men det tror jeg har meget at gøre med den form for livsstil, som rockmusikerne praktiserede, for masser af rockmusik har jo sit udgangspunkt i religiøs gospelmusik. I dag er der en hel del cross-over-band, og så er der selvfølgelig masser af band, hvor medlemmerne er kristne, men de vil bare ikke puttes i den kristne bås som band.
I 1970erne og 1980erne var der en klar skelnen mellem kristne og ikke-kristne band, men der er altså flere og flere band, hvor grænsen udviskes. Og en del sange kunne godt synges i kirken, selv om de ikke har et decideret kristent indhold, men det har vi ikke gjort det så meget i endnu. Der er kirker rundt omkring os, hvor de spiller U2 og Coldplay og så måske en enkelt sang, der lovpriser Gud. Det kommer vi aldrig til. Vi er her for at lovprise Gud, ikke for at løbe efter den næste smarte ting.