Skuespiller: Selvmord sætter langvarige spor

Selvmord i familien kan have store konsekvenser for de kommende generationer. Det ved Christine Albeck Børge, der selv har haft selvmord i sin familie og snart er aktuel i ”Selvmordets anatomi” på Teater Republique i København

Ifølge skuespiller Christine Albeck Børge er stykket sjovt, selvom emnet er alvorligt. Livsglæden og livsleden kæmper hele stykket i gennem, siger hun. –
Ifølge skuespiller Christine Albeck Børge er stykket sjovt, selvom emnet er alvorligt. Livsglæden og livsleden kæmper hele stykket i gennem, siger hun. – . Foto: Iben Gad.

Den enes skæbnesvangre beslutning får stor betydning for de andre, og det bliver tydeligt, når deres liv udfolder sig samtidigt på scenen.

I ”Selvmordets anatomi” møder man tre generationer af kvinder, der lever hver deres liv i hver deres tid.

De tre kvinder er mormor, mor og datter. Men den sidste i rækken har aldrig kendt de to andre. For de har begge begået selvmord, og nu kæmper datteren, Bonnie, for ikke at gøre det samme.

Det fortæller skuespiller Christine Albeck Børge, der skal spille Bonnie på Teater Republique i København til foråret i et stykke om konsekvenserne ved et selvmord. Og hun er ikke i tvivl om, at et selvmord i familien kan have stor indvirkning på kommende generationers liv. For hendes morfar tog sit eget liv på sin datters 13-årsfødselsdag, og den beslutning har sat sine tydelige spor.

”Det har selvfølgelig i høj grad præget min mors opvækst, at hun mistede sin far, og det kan jeg især se ved, at min mor og hendes søster er blevet to meget stærke og selvstændige kvinder, og ved, at de har været meget opmærksomme på det at skabe trygge familier,” siger Christine Albeck Børge, der også er blevet opdraget til at være stærk og uafhængig og ikke regne med noget fra nogen andre.

Christine Albeck Børge læste psykologi på universitetet, da hun var gravid med sit første barn. I forbindelse med studiet var hun frivillig hos telefonrådgivningen Livslinien, hvor hun lagde berøringsangsten væk, når hun spurgte folk, om de var selvmordstruet. – Fotos: Iben Gad.
Christine Albeck Børge læste psykologi på universitetet, da hun var gravid med sit første barn. I forbindelse med studiet var hun frivillig hos telefonrådgivningen Livslinien, hvor hun lagde berøringsangsten væk, når hun spurgte folk, om de var selvmordstruet. – Fotos: Iben Gad.

”På den måde er konsekvenserne ved min morfars selvmord også gået i arv til mig. Men i virkeligheden også på en positiv måde,” siger Christine Albeck Børge og fortæller, hvordan hendes karakter i stykket mærker langt mere til de negative konsekvenser:

”Bonnie har nedarvet et traume, og det tror jeg er meget typisk. Det ligger i hendes dna, at hun er mere tilbøjelig til at tage sit eget liv, fordi hun har haft selvmord tæt inde på kroppen, og det tror jeg, at hun frygter helt vildt.”

”Hun kæmper for at overleve, og hun har valgt en overlevelsesstrategi, hvor hun ikke vil være afhængig af andre end sig selv, og den strategi er hun meget fast besluttet på at følge. Hun vælger også at blive steriliseret for at sikre, at ulykkerne ender med hende,” siger Christine Albeck Børge, der, ligesom når hun har skullet forberede sig på alle andre roller, har ledt efter stof til indlevelse i sit eget liv.

”For at sætte mig ind i rollen forsøger jeg at finde alle de steder, hvor jeg kan identificere mig med hende for at lære hende bedre at kende. For eksempel kender jeg godt til at arbejde igennem for at slippe for at tænke. Det er er godt fix, hvis jeg ikke vil forholde mig til mig selv i perioder, og den strategi bruger Bonnie også, tror jeg. Bonnie har også svært ved at indgå i forpligtende relationer. Den frygt kender jeg fra tidspunkter i mit eget liv, og jeg kender også til at blive prikket til af omverdenen, der gerne vil ind. Flere af mine tætteste veninder har været nødt til at sige ’Hallo Christine, vi vil dig faktisk gerne’,” siger Christine Albeck Børge, der kunne have tendens til at isolere sig, da hun var yngre.

I stykket er det en kvinde, som Christine Albeck Børge kalder et ”vidunderligt menneske”, der forsøger at rokke ved Bonnies forestilling om, at hun er nødt til at klare sig selv.

Man kan ikke flygte fra sin fortid, mener Christine Albeck Børge. –
Man kan ikke flygte fra sin fortid, mener Christine Albeck Børge. – Foto: Iben Gad

”Jo hedder hun, og hun er sjov og klog og vil hende så gerne. Hun er meget insisterende, og derfor ender de to også med at indlede et kortvarigt forhold, indtil det krakelerer for Bonnie. Det er helt klart en forelskelse, men hun kan ikke overgive sig til det kærlighedsforhold, det kunne have været. Hun er nødt til at følge sin overlevelsesstrategi,” siger Christine Albeck Børge og fortsætter:

”Det er jo enormt sørgeligt, at hun tror, at den eneste måde, hun kan overleve på, er ved ikke at lukke andre mennesker ind. Jeg ved ikke, hvordan hun har tænkt sig at klare den, hvis hun ikke åbner op. Det håber jeg virkelig, hun gør,” siger Christine Albeck Børge, der alligevel betragter Bonnie som en mønsterbryder og en overlever.

Hun har en masse ting, som hun kæmper med, men hun vil gerne og ender også med i en eller anden form at bryde mønstret, selvom det bestemt ikke er omkostningsfrit, siger Christine Albeck Børge, der tror, at det første skridt i retningen af heling er at beslutte, at et selvmord i familien ikke nødvendigvis skal have indflydelse på ens egne overlevelseschancer.

”Vi kan vælge at handle imod den eller med den, men ligegyldigt hvad, så har fortiden stor betydning. Man kan ikke flygte fra den, eller det kan man, men så er det også lige præcis det, man gør. Derfor er man er nødt til at være bevidst om sin fortid og dens indflydelse, så man kan handle ud fra det.”

Hun synes, at det kunne være interessant at se, om ikke også Bonnie havde klaret den, hvis hun havde turdet lukke andre ind i sit liv, og hun håber, at Bonnie spørger Jo, om de skal drikke en kop kaffe, når tæppet er trukket for, og lyset er blevet tændt.

Hun ser et glimt af håb for Bonnie, der godt nok klamrer sig fast til livet, men ikke rigtig er i stand til at leve det. For stykket er spækket med skarpe replikker, humor, varme og livsglæde, der står i kontrast til de tre kvinder.