Set fra Sønderjylland

Fremragende værk om sønderjyske skæbner efter 1864

Bogen er gennemillustreret med portrætter af de fortællende. Det udgør en vlæsentlig del af dette rørende og oplysende vidnesbyrd om menneskers liv i ufredtid, skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder.
Bogen er gennemillustreret med portrætter af de fortællende. Det udgør en vlæsentlig del af dette rørende og oplysende vidnesbyrd om menneskers liv i ufredtid, skriver Kristeligt Dagblads litteraturanmelder.

Denne samling af sønderjyske levnedsberetninger stammer fra Ordenskapitlets rige arkiv. Alle modtagere af en orden opfordres af den kongelige ordenshistoriograf til at indlevere en redegørelse for sit liv og et portrætfoto, hvilket betyder, at Ordenskapitlet i dag rummer 40.000 danske selvbiografier.

LÆS OGSÅ: Håb i dyndet

Efter Genforeningen i 1920 blev der gjort en indsats for at opsøge veteraner fra de slesvigske krige med henblik på at tildele dem Dannebrogsmændenes Hæderstegn eller sølvkorset, som det også kaldtes. Betydningsfuldt var det naturligvis især, at de danske veteraner, der indtil da havde levet i Preussen henholdsvis Tyskland, nu kunne hædres for deres indsats og ikke sjældent også for deres troskab mod den danske sag i Slesvig. Disse ordenstildelinger var naturligvis også et stykke dansk, national kulturpolitik, der tjente det formål at integrere Sønderjylland i et Danmark, der havde gennemgået en voldsom udvikling siden Dybbøl.

Den nuværende ordenshistoriograf, professor Knud J.V. Jespersen, har udvalgt 60 af de beretninger, der blev til i den anledning, og skrevet en længere indledning til dem. De stammer for en dels vedkommende fra jævne folk, almue, som den stadig fandtes dengang, håndværkere, husmænd, for hvem skriftlighed ikke hørte til hverdagen. De meddeler sig ordknapt og værdigt om deres skæbne, om ægteskab, erhverv, held og uheld, børn, børnebørn, sygdom og død. Landmand Peter Andresen Block (1841-1926) er en typisk fortæller: I året 1878 rejste jeg til Amerika sammen med min broder, som havde været hjemme på besøg. Min familie blev tilbage og skulle, når jeg havde tjent lidt, kommer derover. Under mit ophold døde min ældste søn. Jeg fandt mig ikke tilfreds i Amerika, og efter halvandet års forløb drev længslen efter familie og hjemstavn mig igen tilbage, og siden har jeg boet på min fødestavn i Vinum.

Nogle stod lidt højere på samfundets rangstige. Især hos præsterne og skolefolkene omtales det nationale spørgsmål i mere højstemte og poetiske vendinger. Man mærker tydeligt den grundtvigske prægning.

Økonomisk og kulturelt har mange stået under pres i den tyske tid, og flere beretter om udvandring til Amerika som en løsning. Mange dansksindede slesvigere blev optanter, det vil sige, at de havde mulighed for at tage dansk statsborgerskab, hvilket imidlertid førte til repressalier fra de preussiske myndigheder, hvis de ikke udvandrede.

Til fælles har alle veteranerne, at skildringen af deres deltagelse i krig, først og fremmes den i 1864, fylder det meste. En enkelt var gammel nok til at have deltaget i den første slesvigske krig 1848-50, mens andre også havde været indkaldt til den fransk-tyske krig i 1870-71 på tysk side, med mindre de var optanter. Husmand Peter Petersens (1840-1924) skæbne rammer Sønderjyllands historie ind: Han kæmpede i 1864 på dansk side, blev indkaldt i tysk tjeneste 1870 og mistede i krigen 1914-18 en søn, der måtte ofre sit liv for en sag, som ikke var hans.

Bogen er gennemillustreret med portrætter af de fortællende, mange i den høje kvalitet, som kendetegnede det fotografiske håndværk i begyndelsen af det 20. århundrede. De udgør en væsentlig del af dette rørende og oplysende vidnesbyrd om menneskers liv i ufredstid.