Prøv avisen

Shakespeare spirer stadig op alle vegne

Litteraturhistorikeren og teologen Anders Thyrring Andersen mener, at Shakespeare var en af de første, der beskrev det moderne menneske. Illustration af Shakespeare: Morten Voigt

I næste uge er det 400 år siden, at verdenshistoriens største dramatiker William Shakespeare døde. Hans værker lever både videre i sproget, på scenen og som den eksistentielle surdej i helt ny dramatik

”Man vokser ikke ustraffet op i Helsingør,” siger Shakespeare-oversætteren Niels Brunse med et glimt i øjet, da han skal forklare, hvorfor han ene mand er godt i gang med at oversætte den engelske dramatikers samlede værker.

Menneskekenderen Shakespeare

For Helsingør er som bekendt scenen for Shakespeares mesterværk ”Hamlet”, og det trækker stadig turister til byen fra hele verden, selvom stykkets berømte sætning – ”Something is rotten in the state of Denmark” – jo ikke just er god reklame for landet. Men al omtale er som bekendt noget værd, og alting har også mindst to sider hos Shakespeare:

Der er noget råddent ved alt og alle, men også noget godt. Og det er en anden forklaring på, at Niels Brunse og en stor del af verdens øvrige befolkning aldrig har kunnet slippe Shakespeare.

”Shakespeares værker er ikke kun elementært spændende og sprogligt rige, de rummer også en psykologisk dybde, som ingen andre dramatikere har kunnet nå før eller siden,” siger Niels Brunse og uddyber:

”Alle hans store roller har så mange lag, at man altid kan blive ved med at fordybe sig i dem. For Shakespeare er en skurk aldrig bare en skurk, men han lader publikum eller læseren ane et glimt af en fortid, der gør, at man forstår det menneske bedre. Og på samme måde er en helt aldrig bare en helt i hans stykker. For alle mennesker indeholder jo både sorte og mere lyse sider. Det fanger Shakespeare mesterligt. Det er derfor, at folk stadig kan identificere sig med hans stykker.”

Arven fra Shakespeare stikker dybt

I dag spirer virkningerne efter Shakespeare stadig op overalt i verden. Man taler ligefrem om en hel industri af bøger og film om Shakespeares værker, herunder alene tusindvis af bøger, der hævder, at Shakespeares tekster ikke kun var Shakespeares egne. Men uanset hvordan de er blevet til, er Shakespeares samlede værker formentlig – næst efter Bibelen – den samling tekster, der er sivet dybest ned i den vestlige civilisation. Længe før Camus skildrede Shakespeare sågar selvmordet som det største spørgsmål i livet med det berømte Hamlet-citat ”To be or not to be that is the question”, som Niels Brunse selv har oversat til ”At være eller ikke at være. Sådan er det.” Og sådan skærer Shakespeares stykker ofte helt ind til kernen af den menneskelige eksistens.

I den engelsktalende verden er der referencer til hans stykker overalt i sproget, mens det herhjemme stadig kan spores via udtryk som ”fagre nye verden” eller at ”være rystet i sit inderste”.

Det er dog ikke først og fremmest på grund af hans sprog, at Shakespeare er enestående, mener højskoleforstander Jørgen Carlsen og peger på, at en optælling har vist, at Shakespeare ”kun” indtager en syvendeplads, hvis man sammenligner hans ordforråd med samtidige engelsksprogede poeters.

”Ingen andre har på samme niveau formået at indfange mennesket mellem himmel og helvede og dets eksistentielle udspændthed. Den anerkendte litteraturkritiker Harold Bloom udgav i slutningen af 1990’erne ’Shakespeare: The Invention of the Human’ – altså opfindelsen af det menneskelige. Han mener, at Shakespeare var den første i historien, der lader mennesket udfolde sig i et dramatisk forløb. De græske tragedier handler om typer, men ikke individualiteter. Hos Shakespeare ser du mennesker, der reflekterer og griber ind i deres eget forløb og kommer til kort,” siger Carlsen, der var med til at gøre Shakespeare til genstand for et filosofisk seminar på Testrup Højskole tidligere på året.

Shakespeare og Gud

Litteraturhistorikeren og teologen Anders Thyrring Andersen mener også, at Shakespeare var en af de første, der beskrev det moderne menneske.

”Stykke efter stykke handler om det moderne menneske, der føler sig selvberoende, men opdager – eller på tragisk vis ikke erkender – sig sat i verden af noget andet og større. Vore egne refleksioner og konstruktioner kommer næsten altid til kort. Vi må erkende, at vore egne planer ikke slår til. Han var dermed både et udtryk for tiden og den argeste kritiker af den både i sine komedier og tragedier,” siger Anders Thyrring Andersen, der ikke kun placerer Shakespeare som litteraturhistoriens største digter – ved siden af Dante og Dostojevskij – men også mener, at han med rette kan kaldes en stor kristen forfatter:

”Det er jo forbløffende lidt, vi ved om verdenshistoriens mest berømte forfatter, men baseret på læsning af hans forfatterskab var han på et dybt niveau kristen. Det var ikke noget, han skiltede med udvortes, men læser man sig ind i teksterne, er de et udtryk for en særlig form for kristendom, nemlig forsynstro,” siger han og tilføjer, at forfatterskabet i høj grad handler om mennesker, der tror, at de er deres eget livs forfattere og Gud lig, men at det er en illusion:

”Han ville fortælle, at man i stedet skulle rette opmærksomheden mod den egentlige guddommelige størrelse. Det er grundlaget i hele hans forfatterskab. Han vil vise os det fejlagtige i at se sandheden som noget relativt og i at tro, at mennesket sidder med løsningen på alting. Det er ikke menneskets sag at give verden mening, men at tage imod den mening, som Gud skaber og skænker,” siger Anders Thyrring Andersen og peger på ”Hamlet” som dét værk, der allerbedst udtrykker Shakespeares livssyn og kritik af modernitetens relativisme.

Den konservative folketingspolitiker Naser Khader er også stor Shakespeare-fan og hæfter sig ligeledes ved dramatikerens eksistentielle side:

”Ud over verdensreligionerne er Shakespeare den, der beskæftiger sig mest med livets store spørgsmål,” siger han og tilføjer:

”Jeg har det med Shakespeare, som jeg har det med Jerusalem. Jeg vender tilbage et par gange om året, og jeg lægger mærke til nye detaljer hver eneste gang. Det er det, der gør ham langtidsholdbar. Han beskriver det sammensatte menneske, som kan rumme modsætninger. Kærlighed, jalousi og hævn. Alle mennesker indeholder både det smukkeste og det grimmeste på én gang, og han beskriver, hvad der kan få de forskellige sider frem i os,” siger Naser Khader, der også ser tydelige paralleller mellem Shakespeares magtbeskrivelser og nutidens politik.

”I ’Henry V’ ender biskopperne med at bruge kongens vilde ungdom imod ham, fordi han vil tage halvdelen af kirkens besiddelser. Det minder meget om den måde, hvorpå man forsøger at finde skidt på politikerne i dag. ’Julius Caesar’ handler også om spin, politisk kommunikation og om at forføre folkemængden, som man kan genkende hos Donald Trump i USA,” siger Khader.

Shakespeare var først og fremmest teaterets mand

I dag kan man også tydeligt se Shakespeare i en række populære tv-serier, og skuespilleren Lars Mikkelsen kalder for eksempel den politiske thriller-serie ”House of Cards”, hvor han selv spiller russisk præsident over for Kevin Spacey i rollen som amerikansk præsident, for ”ren Shakespeare”.

I næste uge er det 400 år siden, at mesterdramatikeren døde – med sans for dramatik oven i købet på sin 52-årsfødselsdag, men midt i helgendyrkelsen af Shakespeare som forfatter skal man huske, at han også ”bare” var en praktisk teatermand, der først og fremmest var drevet af at underholde folk på scenen, mener Niels Brunse.

”Mange mener, at Shakespeare er et urørligt geni, men han omskrev selv sine tekster, hvis han ikke syntes, at de havde den ønskede virkning på scenen. Og sådan har et værk som ’Hamlet’ måske netop fået sine mange lag. Den engelske digter T.S. Eliot har netop kritiseret det værk for at ville for meget på én gang, men jeg hører til de mange, der mener, at alle lagene i ’Hamlet’ netop gør, at man aldrig bliver færdig med det.”

Teaterinstruktør Elisa Kragerup, der blandt andet har instrueret en opsætning af ”Romeo og Julie” på Det Kongelige Teater, er enig:

”Med Shakespeare behøver man ikke andet end et tomt rum, en skuespiller og en beskuer, for hans monologer åbner op for en verden, der bringer publikums egen forestillingsevne og fantasi i spil. Monologerne er så stærke og siger ofte så meget, at man kan blive helt i tvivl om, hvad man skal bruge af scenografi. Man bliver mindet om, at både teatret og menneskets forestillingsevne er ret ubegrænset,” siger hun og fortsætter:

”Han skaber de helt store kontraster og fordyber sig i, hvad det vil sige at være menneske. Men han brugte også sin fantasi til at skabe verdener, han ikke kendte til. Han var naturligvis inspireret af allerede eksisterende værker, men han har skabt over 1000 karakterer og tilført noget menneskeligt i hver enkelt, der den dag i dag altid giver stof til skuespilleren.”

Skuespillet er også i centrum i Shakespeares teaterstykker, der sjældent blev skabt til meget scenografi og mange synlige sceneskift. Ofte fortælles det bare, at man er på et slot eller i en skov. For det var de menneskelige dramaer, der for alvor interesserede ham:

”En forsker sagde engang, at Shakespeares tragedier er registreringer af fejltagelser ved det at være menneske. Og når vi ser eller læser Shakespeare, bliver vi også klogere på, hvad vi mennesker rummer – på godt og ondt. Shakespeare skriver både om det smukkeste og det grimmeste i mennesket. Og om, hvor fantastisk og grusomt livet kan være.”

Det får alle borgere i Helsingør i øvrigt snart at mærke gennem brevsprækken. For på næste lørdag markerer Helsingør Kommunes Biblioteker både 200-året for den første opførelse af Shakespeares dramatik på Kronborg og William Shakespeares 400-årsdødsdag den 23. april ved at husstandsomdele Hamlet i 29.000 eksemplarer til hele Helsingør. Så måske vokser man ikke ustraffet op i ”Hamlets by”, men man bliver også belønnet. Men Shakespeare bliver naturligvis markeret mange andre steder. Husstandsomdelingen i Helsingør afsluttes således på Verdens Bogdag, som i år netop er lagt på Shakespeares dødsdag.