Sikre tidsbilleder og store følelser

Der er lagt op til dramatik i Maria Ernestams roman om stærke kvinder, der trodser social og personlig modstand. Men klicheerne truer en ellers velfortalt roman

Maria Ernestam: Altid hos dig. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 320 sider. 299,95 kroner. People's Press.
Maria Ernestam: Altid hos dig. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild. 320 sider. 299,95 kroner. People's Press.

Den midaldrende kunstfotograf Inga oplever sit livs krise, da hendes mand pludselig dør. Efter to års sorg og vildrede over, hvad hun skal bruge livet til, bosætter hun sig i familiens gamle hus på øen Marstrand nær Göteborg. Det var ramme om positive oplevelser i hendes barndom og ungdom, og måske kan det bringe ro og give et nyt fundament i hendes liv.

LÆS OGSÅ: Ansigtet som udflydende landskab

Med ægtemandens død tydeliggøres også andre af Ingas problemer, ikke mindst forholdet til forældrene. Moderen forlod hende og faderen for at bosætte sig i USA og blev til den fjerne Louise-mor, som Inga kun havde sporadisk kontakt med. Samværet med faderen var til gengæld tæt, indtil sygdom og traumatiske barndomsoplevelser viser det sig formørkede hans sind.

Ene i huset på Marstrand finder Inga nogle gamle papirer, som vækker hendes interesse. De handler om hemmeligheder i hendes farmors liv, og Inga sætter sig for at finde ud af sagens rette sammenhæng. Romanen indeholder derefter to historier, der kædes sammen til sidst: Ingas nutidige efterforskning og farmors livshistorie med vægt på begivenheder omkring Første Verdenskrig.

Det er i farmor-historien, dramatikken især udfolder sig. For at forsørge sig selv tager Rakel, som hun hedder, til storbyen og bliver tjenestepige hos en rig familie. Her møder hun for første gang kærlighed og seksualitet og involveres i sortbørshandel for at kunne levere penge til sin fattige familie derhjemme. Og her møder hun også Lea, der bliver hendes alter ego og får afgørende betydning i hendes liv. Lea kæmper for kvindernes rettigheder og forbedring af fattiges vilkår og er i det hele taget en stærk kvinde.

Det er også hende, der bliver primus motor i Rakels kærlighedsvalg, hvor hun står splittet mellem to mænd. Hvordan opgøret finder sted, skal ikke afsløres, men her spidser dramaet til, og Rakels personlige kærlighedskonflikt kædes sammen med den store historie: det berømte Jyllandsslag i 1916 mellem tyskere og englændere.

Denne perspektivering til den verdenspolitiske scene er et godt greb, og i det hele taget rammer romanens tidsbilleder plet. Desværre bliver den en anelse for kulørt, ikke mindst i trekantshistorien Lea, Rakel og mændene, hvor Lea-skikkelsen får overmenneskelige proportioner som repræsentant for den selvberoende kvinde, der evnede at kæmpe sig fri af de forhindringer, som kønnet og den sociale arv gav i begyndelsen af 1900-tallet. Forfatterens betagelse af hende gør hende enstrenget.

Mere interessant er sammenkoblingen af romanens to historier. Ingas research fører både til en personlig og kunstnerisk modning, og hun evner i sine sene fotografier at slippe fri af den distance og æstetisering, der tidligere har været kritikernes anke. Mødet med fortiden og indsigten i andres følelser har ført hende et spadestik dybere i en accept af sig selv og sit liv.

Trods vel meget sirup i persontegningen er det en roman, der er værd at lade sig rive med af. Passioneret og underholdende og med sikker viden om tid og miljøer.