Simon Emil Ammitzbøll-Bille hænger Løkkes snavsede vasketøj til offentligt skue. Men han slipper ikke helt godt fra det

Simon Emil Ammitzbøll-Bille har skrevet en sladderagtig, småondskabsfuld og sært selvplagerisk beretning om Liberal Alliances tid i VLAK-regeringen 2016-2019

I bogen ”Insider. Fire år med Løkke” bliver alle hemmelighederne fra tiden med VLAK-regeringen hængt til skue fra Simon Emil Ammitzbøll-Billes synspunkt.
I bogen ”Insider. Fire år med Løkke” bliver alle hemmelighederne fra tiden med VLAK-regeringen hængt til skue fra Simon Emil Ammitzbøll-Billes synspunkt. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Mens alle stadig er ved at vænne sig til en ny politisk situation i Danmark med SVM-regeringen, kan det virke, som om det er meget lang tid siden, at Liberal Alliance sad i regering i årene 2016-2019. Det var dengang, at Anders Samuelsen klatrede op i et højt træ og nød udsigten med sine stålblå øjne.

Men nu kan man genopfriske det hele. Og mere til. Hans tro væbner Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der var folketingsmedlem for LA mellem 2009-2019 og blev økonomi- og indenrigsminister i regeringen, har skrevet bogen ”Insider. Fire år med Løkke”. Alt det snavsede vasketøj bliver hængt til skue. Bogen er stærkt afslørende, herunder også selvafslørende. Den er sladderagtig, småondskabsfuld og sært selvplagerisk. Mange af kapitlerne slutter med en mørk foregribelse: ”Vi er glade, og alt er godt. Vi ved slet ikke, hvad der venter os.”

Bogen tager os ind i maskinrummet, for nu at bruge en slidt kliché. Der er intet helikopterperspektiv. Det er rendyrket reportagestil fra begyndelsen med Liberal Alliances flotte valgsejr i 2015 til afslutningen med det katastrofale valgnederlag i 2019. Det er småt med politisk substans og politiske perspektiver. Man bebrejder nogle gange de politiske kommentatorer, at de kun analyserer det politiske spil. Ammitzbøll-Bille gør det samme her indefra, fra alle de hemmelige rum.

Hvordan er spillet så? Det er kaotisk. Ikke mindst fremstår Liberal Alliance i udgangspunktet som et primitivt parti med topskattelettelser og et par få andre mærkesager på dagsordenen. Resten har man ikke rigtig tænkt over. Man må improvisere sig frem.

Men Samuelsen og Simon Emil kan ikke altid styre deres gruppe. Omvendt holder de den også selv i uvidenhed om afgørende beslutninger. De skal både tage højde for et liberalistisk tæskehold med Ole Birk Olesen og Joachim B. Olsen og et nationalkonservativt ditto med Henrik Dahl og Merete Riisager, som angiveligt er ”besat af islam”. Og partiets store sponsor Lars Seier Christensen blander sig også gerne fra Schweiz.

Ammitzbøll-Bille er manden i midten, moderat og hårdtarbejdende. Han prøver at holde sammen på det hele. Samuelsen virker i beretningen flyvsk og impulsiv, han er oppe i trætoppen det ene øjeblik, vender på en tallerken det næste. Han gider ikke rigtig de politiske sager og bliver fjern i blikket, når Simon Emil vil afrapportere fra Økonomiudvalget, men vil hellere rejse verden rundt som udenrigsminister.

Til tider er der noget afvæbnende over ærligheden. De er usikre drenge, glade amatører, der sidder og headbanger i bilen til ”The Final Countdown”, når det kører for dem. Men de ved godt, at Lars Løkke i dén grad kan overmatche dem. I en kostelig scene, hvor de er på vej til regeringsforhandlinger, ringer de til "Mor", deres tidligere leder i Radikale Venstre, Marianne Jelved, for at få nogle gode råd. Regeringsforhandlinger? Hvordan gør man? Forhandlingerne er ellers tophemmelige, men Jelved holder tæt og hjælper da gerne ”sine drenge”.

Mange aktører får et ord med på vejen: Seier Christensen er ”nyrig”, Henrik Dahl er ”bulimisk skrivende”. Ammitzbøll-Bille udleverer alt og alle, intet er for småt, vi kommer helt tæt på rødvinsglas, gaffelbidder og omgang med læbestift, når politikere fra andre partier skal ”portrætteres”. Bortset fra "Mor", Marianne Jelved, har jeg svært ved at komme på én positiv karakter i bogen. Og hun er så også kun med på en livline.

På det mere seriøse plan er det Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, der får det mest kritiske skudsmål. Han går, med Løkkes ord, til alle forhandlinger, som om de er et trekornsbrød, hvor han skal finde LA-kornene og pille dem ud. Politisk arbejde er her degenereret til rent spilfordærveri. Står beretningen til troende, fortjente ”Tulle” i dén grad sin politiske deroute.

Vore to alfahanners nederlag er også spektakulært. At Anders Samuelsen ikke engang opnår genvalg til Folketinget, kommer ud som en nyhed på tv-skærmene, mens han står og holder sin nederlagstale.

”Spillet er slut. Game over.” Det er bogens sidste ord. Hvad der skete i tiden efter nederlaget, hører vi dermed ikke noget om. Måske er det også lige meget. Dansk politik – og Liberal Alliance – er et helt andet sted i dag. Og det er da vist meget godt.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille: Insider. Fire år med Løkke. 296 sider. Kr. 249,95.  People’s.