Simon Kvamms serie er en morsom, men lidt ensidig hudfletning af grådighed og åndløshed

I anden sæson af DR-serien “Guru” er Simon Kvamms midtjyske lifecoach endnu længere ude i jagten på penge

Mertz, spillet af idémanden bag serien, Simon Kvamm selv (th.), er et kondensat af alt det værste i tiden – kapitalismen, kynismen, materialismen. Her ses Brian Lykke til venstre i rollen som vennen Ralf Aulum.
Mertz, spillet af idémanden bag serien, Simon Kvamm selv (th.), er et kondensat af alt det værste i tiden – kapitalismen, kynismen, materialismen. Her ses Brian Lykke til venstre i rollen som vennen Ralf Aulum. Foto: Mads Thomsen.

Det er altid uskønt, når forretningsfolk forsøger at kapitalisere på tidens søgen efter spiritualitet, filosofi og fællesskab. 

Men selvhjælpsindustrien er bestemt ikke uden komisk potentiale. Det viste Simon Kvamm i DR-serien “Guru” fra 2021 og nu også i sæson to om pengemennesket og lifecoachen Anders Mertz, som siden sidst har opgivet mantraet “Gå selv” og nu i stedet satser alt på “Gå sammen”. 

Med vennen Ralf, reklamemanden Allan og beundreren Vandala bag sig har Mertz etableret Let’s Go Academy i Silkeborg, hvor man mod et beløb kan melde sig til kurser og derigennem finde sig selv i et fællesskab.

Men akademiet mangler investorer. Mertz forsøger med megen møje at finde dem, men opsøges midt i arbejdet af sin far, en stor arkitekt, livsnyder og idiot, der har noget, han vil sige. Efter 10 år uden at give lyd fra sig. Og da det viser sig, at faderen ønsker at dø og vil have hjælp til det, står sønnen i et dilemma. For skal han nægte at hjælpe, eller skal han sige ja og dermed få del i den store arv, som kan få Let’s Go Academy op i fulde omdrejninger?

Anders Mertz er måske en latterlig figur – med sin hårpisk, dynevest, Rains-taske og gennemsigtige plasticbriller – men også et siv i tiden: Han bøjer altid den vej, vinden blæser, den vej, hvor der er penge at tjene. Og anden sæson af serien spejler sig i den gamle vending om at være parat til at sælge sin gamle bedstemor for ussel mammon. 

Mertz er faktisk klar til at tage livet af sin aldrende far for at få pengemaskinen til at køre, og dén pointe står stadig tydeligere frem i de seks afsnit, som er spækket med pinlige optrin, kikset engelsk business-lingo, pseudo-buddhisme og velsiddende stik til den midtjyske kræmmerånd.

Mertz har naturligvis også set, at fodboldlandsholdets træner, Kasper Hjulmand, har et menneskesyn og en ledelsesstil, som appellerer til mange netop nu, og forsøger derfor at blive set sammen med ham og på den måde skabe hype om sit DBU-lydende nonsensslogan: “En større del af noget vigtigt”. Fordi der er penge i det.

Lige så grænseløs som Mertz er reklamemanden Allan, mens vennen Ralf forsøger at binde ham til reelle, menneskelige værdier. Problemet er bare, at Mertz ikke har nogen, at han er en gold sjæl, hvis eneste ønske er at blive rig og beundret. Og det bliver også seriens problem: at Mertz ikke besidder nogen som helst formildende træk, som kan skabe følelsesmæssige bånd til os seere.

Foto: Mads Thomsen

I stedet bliver Mertz et kondensat af alt det værste i tiden – kapitalismen, kynismen, materialismen – og nok er “Guru” en komedie, hvor karikaturer er velkomne, men denne sæson havde nok stået stærkere med et mere nuanceret og, ja, menneskeligt ansigt. Hvis Ralfs forsøg på at nå ind til ham ikke bare blev til nye kolde idéer og metoder til at tjene på folks åndelige søgen. 

Men der er morsomme situationer undervejs. Som når Mertz taler med sin egen bullshit-guru, Master Fenn, og samtalerne ender i det absurde. Fordi ingen af dem har noget substantielt at byde på, og fordi Mertz dér i stolen selv bliver udnyttet af selvhjælpsindustrien. 

Simon Kvamm spiller Mertz med sammenbidthed bag brillen, mens Frederik Cilius er hans falske guru, og Kirsten Lehfeldt, Brian Lykke og Kasper Nielsen gør det også glimrende i birollerne. Finn Nørbygaard er rigtig god som den frygtelige far, og det bedste ved anden sæson er ikke så meget skildringerne af måden, hvorpå der slås mønt på Brinkmann, Hjulmand og Buddha, men snarere signalementet af mennesker i en provinsby – serieskaber Kvamm er selv fra Silkeborg – hvor alt bare er mindre og tættere end i København, hvor så mange film og serier udspiller sig. 

Der er en detaljerigdom og præcision i billedet af provinsen, som fungerer og skaber liv og troværdighed. Det måtte godt have fyldt endnu mere, og den lille glubske rovfisk, Mertz, måtte gerne have fremstået mere som et menneske og mindre som kapitalismekritik i dynevest og ankelsokker.

Guru II. Idé: Simon Kvamm. Instruktør: Oliver Zahle. Medvirkende: Simon Kvamm, Frederik Cilius, Kirsten Lehfeldt. Nyt dobbeltafsnit tre fredage i træk på DR 1 og på DR TV.