Simon Kvamms serie er en morsom, men lidt ensidig hudfletning af grådighed og åndløshed

I anden sæson af DR-serien “Guru” er Simon Kvamms midtjyske lifecoach endnu længere ude i jagten på penge

Mertz, spillet af idémanden bag serien, Simon Kvamm selv (th.), er et kondensat af alt det værste i tiden – kapitalismen, kynismen, materialismen. Her ses Brian Lykke til venstre i rollen som vennen Ralf Aulum.
Mertz, spillet af idémanden bag serien, Simon Kvamm selv (th.), er et kondensat af alt det værste i tiden – kapitalismen, kynismen, materialismen. Her ses Brian Lykke til venstre i rollen som vennen Ralf Aulum. Foto: Mads Thomsen.

Det er altid uskønt, når forretningsfolk forsøger at kapitalisere på tidens søgen efter spiritualitet, filosofi og fællesskab. 

Men selvhjælpsindustrien er bestemt ikke uden komisk potentiale. Det viste Simon Kvamm i DR-serien “Guru” fra 2021 og nu også i sæson to om pengemennesket og lifecoachen Anders Mertz, som siden sidst har opgivet mantraet “Gå selv” og nu i stedet satser alt på “Gå sammen”.