Prøv avisen
Interview

Simon Mathew: Jesus var en idealistisk oprører

”Publikum må meget gerne blive bevæget og gå hjem med en fornemmelse af have oplevet noget, som nok handler om Jesus, men som også siger noget om nutidens krige, stridigheder og flygtningestrømme,” siger Simon Mathew om Aarhus Teaters udgave af ”Jesus Christ Superstar”. Foto: Lars Aarø

Simon Mathew har sin første hovedrolle som Jesus i Lloyd-Webber-musicalen ”Jesus Christ Superstar”. Han kalder sin udgave af Jesus for mindre glansbillede og mere mørke og dysterhed

Det ydre er i orden: Hans mørke, næsten sorte hår er vokset til passende ”Jesus-længde”, og den fysiske form har fået et ekstra pift efter et par dages juice-kur. Indvendigt er 33-årige Simon Mathew stadig i forberedelselsfasen til sin første store teater-hovedrolle som Jesus i musicalen ”Jesus Christ Superstar” på Aarhus Teater.

”Altså, da forestillingen havde premiere på Broadway i 1971, var den jo vildt provokerende, og mange kristne mennesker blev ret forargede over, at man gjorde Jesu liv til en rockmusical. I dag er der slet ikke den samme opmærksomhed, og det kræver ligesom, at vi finder vores egen vej,” siger Simon Mathew og henviser til det prøveforløb, der er i gang.

Han sidder afslappet på en caféstol og skal ikke have andet end danskvand. Da han smøger skjorteærmerne op, afslører hans venstre overarm et tatoveret kors og underarmen ordet passion med store sort-blå bogstaver. På brystet er hans navn Mathew printet lige så permanent, fortæller han.

”Min mor blev ulykkelig, da hun så tatoveringerne, og hun havde ret, da hun sagde til mig, at dem ville jeg komme til at fortryde,” siger han og uddyber, at tatoveringene blev til som lidt af en oprørshandling, da han var 18 år.

Det var på samme tidspunkt, at Simon Mathew begyndte at lægge afstand til sin barndoms kristne opdragelse og søge væk fra kirken. Hans far, der kommer fra Indien, har det meste af sit liv fungeret som præst i en frikirke i Hirtshals, bakket op af moderen, der er opvokset i en nordjysk, indremissionsk familie. Deres kærlighed er lidt af en Romeo og Julie-historie – dog med lykkelig udgang.Hendes forældre havde svært ved at acceptere den fremmede inder som svigersøn, og hans forældre var bekymrede, fordi han var lovet væk til en kvinde i hjemlandet. Men kærligheden holdt, og Simon Mathew og hans fire søskende fik en tryg barndom på et fundament af aktivt udøvende kristendom.

”Jeg har aldrig haft et brud med mine forældre og ser dem og mine fire søskende rigtigt meget. Jeg har stor respekt for dem og generelt mennesker, der tror på Gud. Det kan da godt være, at Jesus er sandheden, vejen og livet. Men selv har jeg svært ved at tro på, at der kun er én sandhed, én vej til himlen,” siger Simon Mathew, der ikke længere går i kirke.

Handlingen i ”Jesus Christ Superstar” følger stort set Bibelens påskehistorie og beskrivelser af Jesu sidste dage på jorden. Den fortælling er for de fleste kendt stof, og det er det i særdeleshed for Simon Mathew. Han har læst Bibelen to gange fra ende til anden. I musicalen er der, i forhold til Bibelen, nogle forskelle i karakteristikken af de to hovedpersoner Jesus og Judas. I musicalen opfatter Judas Jesus som en frihedskæmper, der vil lede et oprør mod Romerriget, og Judas kommer frem som et genfærd 2000 år efter Jesu død og anklager Jesus for at have valgt et forkert tidspunkt til at stå frem for menneskeheden.

Hans holdning er, at hvis Jesus var kommet i dag, kunne han have brugt de moderne massemedier, og budskabet ville have fået større udbredelse. Musicalen begynder med en sang, hvor Judas blandt andet synger, at folk ser Jesus som en Gud og ikke længere et menneske, og at det vil blive et problem.

Selvom Aarhus Teaters version stadig er i støbeskeen, vil Simon Mathew godt afsløre, at Jesus her er mere menneske end Gud, og det kan han godt lide.

”Vi prøver at gøre ham til menneske frem for at lade ham følge myten og forsøger at skabe en ramme, hvor han ikke er sådan hellig-hellig, men mere en, som vi kan relatere os til i dag. Det handler blandt andet om et slags trekantsdrama mellem Jesus, Judas og Maria Magdalene og om at leve i en undertrykt tid. Jeg vil gerne lidt væk fra det glansbillede, Jesus for det meste fremstilles som, og ser ham mere som en Che Guevara eller en Mahatma Gandhi. Han var en idealist og en oprører, som vidste, at han skulle noget med sit liv, men ikke nødvendigvis, hvordan han skulle gøre det,” siger Simon Mathew.

Han erklærer, at selvom han ikke længere er kirkegænger, så har han det helt fint med Jesus og betragter ham mest af alt som en historisk person.

”Jeg synes, der er mange beviser for, at han har været her, så jeg tror helt klart på, at han har eksisteret som et virkeligt menneske. Et fantastisk interessant et af slagsen, som det er meget spændende for mig at komme tæt på gennem mit arbejde. Men også hårdt, når man tænker på de lidelser, han gennemgik,” siger Simon Mathew.

Når han som skuespiller gerne vil lægge afstand til glansbilledet af Jesus, hænger det sammen med en tro på, at han i hvert fald ikke i det ydre var så perfekt, som han bliver fremstillet, og at omgivelserne var noget mere barske end Bibelens udlægning.

”Jeg arbejder med at finde det dystre og mørke frem. Der var en stor brutalitet i tiden, og det var jo enormt ubehageligt, hvad der foregik. Derfor skal vi ikke bare lave en flot musical med lækker musik. Jeg kunne sagtens bare gå ind på scenen og synge de her numre, men det er teater og ikke en koncert. Det bliver for pænt, hvis der ikke er noget på spil, og jeg er blevet skuespiller for at fremstille historier, der giver mennesker noget at tænke over.”

Hvad er der på spil i ”Jesus Christ Superstar”, synes du?

”Det er oplagt at relatere historien om opstand, korsfæstelse og drab til alle de frygtelige ting, der sker i verden i dag. Publikum må meget gerne blive bevæget og gå hjem med en fornemmelse af have oplevet noget, som nok handler om Jesus, men som også siger noget om nutidens krige, stridigheder og flygtningestrømme,” siger Simon Mathew og lufter et spinkelt håb om, at der på et tidspunkt vil komme en lignende figur, der kan give os en ny og bedre formel på, hvordan menneskelivet skal leves.

Har dit arbejde med Jesus-rollen ændret dit syn på kristendommen?

”Ja, det har det måske lidt. Jeg er jo helt klart kommet tættere på Jesus ved at finde ud af, hvad han gik igennem, og hvad der drev ham. Jesus overgav sit liv til Gud og gik hele vejen. Det er fascinerende, at man kan være så stærk i sin tro på noget. Langt inde i mig er der nok også et håb om, at det er rigtigt, at der er en Gud.”