Siri Hustvedt om dengang livet efter døden fik langt mere opmærksomhed - end livet før døden

De færreste af os kan sige os fri for en fornemmelse af, at døden - selvom denne er en ordinær kendsgerning - også er helt utrolig mærkelig, skriver den prisbelønnede amerikanske forfatter Siri Hustvedt i dette uddrag fra sin nye bog på dansk, "Mødre, fædre og andre"

Siri Hustvedt
Siri Hustvedt. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix.

Jeg har et af min fars gamle pas på hylden over mit skrivebord. Han døde 2. februar 2004. Han blev kremeret og begravet ved den lille kirke på landet i Minnesota, hvor han kom som dreng. Den ligger en kort gåtur fra mine bedsteforældres gård, som nu står tom, og hvis hvide maling er gennemskåret af grå ar. Det kæmpestore ahorntræ, pæonerne og syrenbuskene, pæretræerne og æbletræerne trives stadig godt. Der er ikke længere nogen, der passer dem, men de blomstrer og bærer frugt hvert år.

Vi besøger gravstedet. Vi planter blomster.