Prøv avisen

Sjælenes skrig i natkirken

Signe Malene Berg og Morten Wassmer (red.): Kære Jesus Kristus. Jeg tror sgu ik' på dig. Kun lidt. 98 sider. 148 kroner. Forlaget Alfa.

Ny bog præsenterer anonyme bønner, og det er inspirerende at læse andres inderste tanker til Gud

Den tidligere vært for P1-programmet Folk og Kirke, Kåre Gade, udtrykte det rammende, da han engang sagde noget i retning af, at bønslivet er mere tabuiseret end kønslivet for det moderne menneske.

I dag ved mange måske dårligt nok, hvordan de skal bede rigtigt, hvad titlen på bønnesamlingen Kære Jesus Kistus. Jeg tror sgu ik på dig. Kun lidt også indikerer. Men efter min bedste opfattelse er titelbønnen alligevel en rigtig bøn.

LÆS OGSÅ: Psykolog angriber bog med natkirkens private bønner

For en rigtig bøn kommer først og fremmest fra hjertet, og en god bøn er ikke en fremvisning af, hvor hellig man er. Tværtimod.

Det viser en af Jesu historier også, da han fortalte om farisæeren og tolderen, der bad på hver deres måde. Mens farisæeren takkede Gud højt og klart for, at han ikke var som tolderen, men betalte tiende af al sin indtægt, løftede tolderen ikke engang hovedet, mens han sagde: Forbarm dig over mig, arme synder. Men det var tolderen, der gik retfærdig derfra, forklarede Jesus.

Farisæerens bøn rettede sig ikke engang mod Gud. Den var ren religiøs pral, der kun skulle fremhæve ham selv over for de mange tilhørende omkring synagogen. Måske er det derfor, at Jesu også giver sine disciple det gode råd: Når I beder, så lad ikke munden løbe. På den måde bliver der også plads til et eventuelt svar, kan man sige.

Bønnerne i Kære Jesus Kistus. Jeg tror sgu ik på dig. Kun lidt er også korte og ærlige. De er skrevet af natkirkegængere gennem ti år i Københavns Domkirke, hvor man længe har opfordret folk til at skrive små anonyme bønner ned under natgudstjenesten, så de senere kunne blive læst højt til glæde for de andre i kirken:

Når vi hørte deres bøn, så vidste vi, at vi ikke var de eneste, der kæmpede og havde det svært, forklarer sognepræst Morten Wassmer i bogens forord. Han har sorteret og udvalgt bønnerne, ligesom han har skrevet små fine tekster til bogens syv temainddelte kapitler med bønner angiveligt sammen med natkirkepræst Signe Malene Berg, der er medredaktør på bogen. Men udgivelsen har allerede skabt debat.

Kirken bør være et rum, hvor man kan komme med sin glæde og sorg, uden at det bliver offentliggjort, skrev psykolog Anna Rosenbæk nytårsaftendag i et debatindlæg i dagbladet Politiken.

Til bogens forsvar kan man sige, at ingen var tvunget til at aflevere deres nedskrevne bønner, som allerede blev læst op under gudtjenesten. Det er heller ikke første gang i historien, at meget personlige bønner bliver offentliggjort.

Det vidner Salmernes Bog i Det Gamle Testamente allerede om. Og når en anonym natkirkegænger for eksempel skriver: Hvorfor bliver jeg sparket til, når jeg allerede ligger ned?, udtrykker det i bund og grund den samme almenmenneskelige følelse, som når Kong David skriver: I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? i salme 4 i Bibelen. Man kan spejle sig i begge dele. Og det er efter min opfattelse både bogens berettigelse og største styrke, som når en anden anonym mere poetisk beder:

Kære Gud. Lad mig tro på, at du er til. Og lad mig turde være til.

Signe Malene Berg og Morten Wassmer (red.): Kære Jesus Kistus. Jeg tror sgu ik på dig. Kun lidt. 98 sider. 148 kroner. Forlaget Alfa.