Hybrider mellem litterære genrer og genreeksperimenter er velkendte og sangtraditionen i sig selv et udtryk for symbiose mellem tekst og musik, læsning og lytning. Men hvad kan musikromanen, hvor læseren midt i et narrativt forløb inviteres til at lytte til musik, bidrage med? Forstærker genrehybriden oplevelsen og indlevelsen?
Allerede romanens komposition peger på musikkens univers, idet vi bevæger os fra en intro gennem 1., 2. og 3. vers for at afslutte med outroen. Halvvejs i romanen afbrydes fortællingen af engelsksproget lyrik, som det samtidig er muligt at opleve på pladen “For all the world”.
Sange og musik knytter sig til hovedpersonens udvikling. Introen præsenterer os for Thøger som barn i slutningen af 1970'erne i en østjysk provinsby. Hans morfar er netop død, og det er Thøgers første smertelige erfaring med, at det kendte og trygge kan bryde sammen.
Thøger skildres som en tænksom og sårbar, men også nysgerrig dreng, der åbent møder verden: den første forelskelse, det første svigt og det første eksempel på uforklarlig ondskab. Her er flere fint tegnede episoder, som spejler barndommes kontraster mellem ro og uro, faste rammer og møder med det ukendte.
Det helt store brud i barndomshistorien bliver imidlertid forældrenes skilsmisse, som fører Thøger på afveje, menneskeligt og socialt. Han flytter med mor og lillesøster til en lejlighed i Horsens og får forkerte kammerater. Politi og sociale myndigheder blander sig, og han placeres på et bosted for utilpassede unge.
Frustrationerne lurer under overfladen og i skjul for forstanderens blik, men bryder indimellem ud i groteske konfrontationer, som da en af de unge koger en andens elskede kæledyr for at få endnu et eksemplar til sin samling af skeletter. Det er kedsomhed, småpsykotiske træk og længsel efter opmærksomhed præcist visualiseret.
Bostedet betyder imidlertid også for Thøger mødet med to positive kræfter i sit liv: kærligheden og musikken, der er med til at få ham væk fra rodløsheden. En stormende forelskelse forstærker hans interesse for at udtrykke sig musikalsk, og hermed folder romanens musikalske side sig ud.
Vi præsenteres for Thøgers sange, som de skrives spontant i forbindelse med følelser som lidenskab, skuffelse og fornyet håb, i tæt sammenhæng med udviklingen i hans kærlighedshistorie og mødet med et musikalsk miljø, der fører til optræden og studieindspilninger.
Romanen er en udviklingshistorie, og mod slutningen sker dramatiske begivenheder, der får karakter af en renselsesproces, et afgørende skridt ind i en ny og voksen frihed. Med sine beskrivelser af Thøgers problemer undervejs skabes psykologiske sammenhænge, vi kan tro på, og tidsbilleder, der er genkendelige, men genrehybriden er svær at få forløst, og de færdigformulerede sange midt i følelsesladede situationer forbliver en påklistret konstruktion.
Måske er den rigtige målgruppe unge, der i romanen kunne opleve en vedkommende udviklingshistorie i lyset af en anden tid og inspireres af en sjov idé om kobling mellem dansk og engelsk, fortælling og lyd. Det er da værd at afprøve.