Endnu en gang overrasker og fornøjer den norske forfatter Erlend Loe sin læser. Han er ophavsmand til underfundige romaner som "Doppler" og "Volvo Lastvagnar", og også denne gang er sproget vittigt og finurligt.
Dertil kommer, at "Kvinden flytter ind" er en skarp psykologisk analyse af et parforhold og ikke mindst af den mandlige part, som er romanens jeg-fortæller. Han fortæller om forholdet til Marianne, der en dag meddeler, at hun har lyst til at flytte sammen med ham. Det gør hun så, og deres forhold udvikler sig over et par år, med op- og nedture og perioder, hvor hun har en anden. Til slut er alt som i begyndelsen: Hun er klar til at flytte sammen igen.
Symptomatisk for jeg-fortælleren er, at han lader hende tage alle initiativer. Han forsøger at beskytte sig mod hendes indtrængen på hans enemærker; men aldrig med ren afvisning, for han har svært ved at tage stilling og sige fra. Han oplever hende som dominerende, manipulerende og må begynde at gå til svømning nogle timer om ugen for dog at have et sted, han kan være sig selv. Samtidig synes han, det kunne være interessant at blive rigtig forelsket, ikke mindst fordi hun forventer det.
På et tidspunkt finder hun en anden, og jeg-fortælleren er igen overladt til sig selv. Og til et liv, som han er ude af stand til at give nogen mening. Han er jaloux, savner hendes nærvær, og da hun ikke kommer, går han rundt i apatisk depression. Så er hun der pludselig igen, og han må igen til at beskytte sig mod hende, lægge afstand, men alligevel langsomt lade sig rive med af hendes ønsker.
Satiren mod parforholdet er kras: den viljestærke kvindetype, der analyserer følelser og definerer parforhold over for manden, som på sin side aldrig helt forstår, hvad det handler om. Og satiren er mest kras mod denne mandetype, som lader sig dirigere med og har svært ved at blive virkelig i sit eget liv. Han er en livsforskrækket tilskuer, der tænker og overvejer og sjældent når frem til at handle og derfor ikke får skabt et liv på egne præmisser.
Sproget giver skæve vinkler og pudsige indfald, og man klukker af fornøjelse under læsningen. Det stereotype i kønnenes samliv, og især i den mandlige hovedpersons tankegang, kommer under forfatterens skarpe lup og afsløres som tragikomisk. Det er sjovt, det er klogt, og det er faktisk ret foruroligende.
**Erlend Loe: Kvinden flytter ind. Oversat af Susanne Vebel. 160 sider. 175 kroner. Gyldendal.