Prøv avisen
Bog

Skæbnehistorie fortalt fra New Yorks havnemoler

5 stjerner
Jennifer Egan har tydeligvis haft det sjovt med at samle de mange historiske observationer til en bevægende historie om at finde sin egen vej i verden uden at bryde familiebåndene. – Foto: Pieter M. van Hattern

Jennifer Egans ”Manhattan Beach” vækker 1940’ernes New York smukt til live, men den er primært en skæbneberetning om en almindelig far og datter

Jennifer Egan er en forfatter, hvis næste udspil man aldrig kan forudsige. I takt med at hendes popularitet fortjent vokser, står det klart, at hun kun har egensindige skuldertræk til overs for herskende litterære normer om, hvordan en populær New York-forfatter ”bør” skrive. Hun går sine egne veje, indtil nu i fire romaner.

I ”Se på mig” skrev hun om modebranchen og vor tids besættelse af det ydre med en tydeligt sympatiserende tone over for sin egen opvækst i Midtvesten. I ”Sort boks” skrev hun en ultrakort spion-thriller i Twitter-fom. Og i det store gennembrud ”Tæskeholdet banker på” om musikbranchen kastede hun alle litterære konventioner op i luften – et kapitel var fortalt som en Powerpoint-præsentation – og skabte en original roman, der både var svær og nem at læse.

Som ung var Egan kæreste med Apple-grundlæggeren Steve Jobs, nu er hun gift med en teaterleder og er mor til to drenge, som hun efter eget udsagn elsker at fragte rundt til diverse sportsstævner i weekenden. Gennem alle hendes bøger banker et hjerte for almindelige mennesker, der sættes i ualmindelige situationer – som dog aldrig er mere mystiske, end at læserne nemt kan spejle sig i dem.

Dette gælder også for hendes nyeste udspil, den historiske roman ”Manhattan Beach”, der foregår i årene op til og under Anden Verdenskrig. Hovedpersonen er den ganske almindelige Anna Kerrigan, som arbejder på Brooklyn orlogsværft med at samle krigsmateriel. Selvom de fleste mænd er i felten og dermed har skabt plads for kvinderne på arbejdsmarkedet, er vi stadig i en mandeverden af molebosser, forhyringschefer og fagforeningsfornægtere – og Anna elsker det. I underverdenen kæmper irsk-amerikanerne mod ”Spaghetti-syndikatet” om den illegale spiritussmugling, og i dagslys kæmper Anna på hjemmefronten med sin mor og syge søster, der lider under, at faren Ed Kerrigan er sporløst forsvundet.

Forholdet mellem far og datter er stærkt fra fødslen, og man røber ikke for meget ved at sige, at symbiosen mellem de to både begynder og slutter romanen. Ed er en slags ombuds- eller mellemmand for mafiagangsteren Dexter Styles, og hans job, inden han forsvinder, består i at levere hemmelige pakker og breve i ordløse udvekslinger i New Yorks skyggeverden.

Er det bestikkelse eller belønning for veludført arbejde? Er Ed kriminel eller lovlydig? Det lader sig ikke nemt afgøre, men kendte han Bob Dylan-linjen ”To live outside the law you must be honest”, ville han nok nikke genkendende. Da Ed en dag bryder de uskrevne regler i Styles’ gangsterverden, forsvinder han i fysisk forstand, men ikke ud af Annas bevidsthed eller af romanen.

”Manhattan Beach” har flere overlappende historier, der tilsammen tegner et både troværdigt og dragende tidsbillede af forbudstidens New York. Egan har en alenlang takkeliste til sidst i romanen over alle de historikere og arkivarer, der har hjulpet hende med researchen, men de historiske detaljer tynger nu ikke handlingen, der undertiden skrider lidt vel mageligt deruda’. Vi er både fortælle- og miljømæssigt i en verden af i går fra før postmodernismens indtog, og Egan har tydeligvis haft det sjovt med at samle de mange historiske observationer til en bevægende historie om at finde sin egen vej i verden uden at bryde familiebåndene.

Vandet er en gennemgående figur i romanen, der begynder med et citat af søfarerforfatteren over dem alle, Herman Melville. Anna er fascineret af alt, der har med skibsfart at gøre, og Egan er tydeligvis fascineret af, at New York er en havneby omgivet af vand; vand, som gangstere kan smide lig i, vand, som krigsskibe kan sejle afsted på, og vand, hvis overflade Anna kan dykke ned under.

Kæk som hun er, bliver hun på et tidspunkt netop dykker, ene kvinde i en mandeverden, for at komme under overfladen på historien om, hvorfor hendes far forsvandt. Måske lidt håndfast kæder Egan de tre skæbner – Ed, Dexter Styles og Anna – sammen,men disse ord fra bogen, der egentlig gælder Styles, dækker dem alle: ”For ham var eksistensen af en obskur sandhed, som lå under en åbenbar en og strålede allegorisk gennem den, hypnotiserende.”

Det er en stor fornøjelse at følge Egans vej mod sandheden under overfladen. ”Manhattan Beach” vækker 1940’ernes New York smukt til live, men den erprimært en skæbneberetning om en almindelig far og datter, der kommer ud for ualmindelige hændelser, men hvis liv er nemme at spejle sig i.