Der er atter debat om folkebibliotekernes fokus og eksistensberettigelse. Skal et bibliotek have et markant arkitektonisk udtryk som Dokk1 i Aarhus? Skal man udlåne værktøj, som man overvejer på Hovedbiblioteket i København? Skal det være et sted for fordybelse, som gerne må have, men ikke nødvendigvis har med litteratur at gøre? Et sted, hvor høj som lav kan mødes? Et rum for dannelse og fortælling? Må det kun være bøger, der fylder på hylderne, og er der egentlig nok af disse hylder?
Kristeligt Dagblad bringer i dag den første af tre artikler, hvor vi har besøgt udvalgte biblioteker, som møder stor opbakning fra byens borgere. Fællesnævneren og det, der får bibliotekernes hjerte i både Tjæreborg, på Ærø og i Lejre til at slå, er det sociale aspekt. Bøgerne er ikke nødvendigvis vigtigst. I stedet er biblioteket på forskellig vis et mødested for byens borgere.
I et større perspektiv peger tal fra Danmarks Statistik på det samme. Fra 2009 til 2015 er besøgstallet på landets folkebiblioteker nemlig steget med over halvanden million, mens udlån af fysiske materialer i samme periode er faldet.
Men er det nu også folkebibliotekets vigtigste rolle at agere mødested?
Spørger man Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, mener han, at der ikke er et entydigt svar.
”Men biblioteket er uden tvivl i mindre bysamfund det sidste ikke-kommercielle mødested. Forstået på den måde, at det er det sted, du kan komme uden at betale kontingent eller være medlem. Og det, tror jeg, er en væsentlig funktion for biblioteket,” siger han og henviser til en undersøgelse fra sidste år, foretaget af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening, som viser, at biblioteksbrugere særligt i landdistrikter og mindre byer ser biblioteket som et mødested.
”Men jeg tror ikke, at biblioteket ville eksistere som mødested uden litteraturen,” fortsætter Steen-Hansen.
Mange aktiviteter på biblioteket er netop knyttet til litteratur og den vejledning, bibliotekets medarbejdere tilbyder, forklarer han. Derfor er litteraturen, som det altid har været, kernen, og det, som biblioteket er bygget op om,
”Da jeg trådte ind i branchen for 10 år siden, troede jeg ikke, at jeg skulle se en så voldsom stigning i for eksempel litteraturkredse. Det ville jeg have forsvoret på grund af digitaliseringen. Men jeg tror, biblioteket er et modsvar til digitaliseringen og et modsvar til det at være alene,” siger han og understreger, at det netop er det, litteraturen efter hans mening kan: danne fællesskaber.
Casper Hvenegaard Rasmussen, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi og forsker i folkebiblioteker, fremhæver på baggrund af bibliotekernes dalende udlånstal, at hvis vi også i fremtiden vil have fysiske biblioteker rundt om i Danmark, skal disse biblioteker ”være andet og mere end en samling – for eksempel mødesteder i lokalsamfundet”.
”I biblioteksloven står der, at formålet med biblioteker jo er ’at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed’. I andre lande, blandt andet Norge og Holland, ændrer de den formålsparagraf, så biblioteker ikke kun skal understøtte kulturel aktivitet ved at stille materialer til rådighed, men også kan gøre det på andre måder. Det er min personlige holdning, at biblioteket på den måde kunne få en vigtig opgave, som stadig ville være funderet i oplysningstankegangen,” siger Casper Hvenegaard Rasmussen,
Dog bør der i hans optik ”være et relevant indhold at mødes om”.
”Det er også tilfældet på mange biblioteker i dag, hvor befolkningen ikke blot kan låne materialer, men også deltage i debatter, læsekredse, skriveværksteder og andre kulturelle aktiviteter,” siger han.
”Det er ikke nok, at biblioteket bare er et sted, hvor folk mødes.”
Hvenegaard Rasmussen fremhæver biblioteket som den kulturinstitution, hvor der kommer flest og meget forskellige mennesker. Han peger på en forskningsundersøgelse, han selv stod for omkring årtusindskiftet, hvor de adspurgte svarede, at hvis folkebiblioteket skulle associeres med en bil, ville det være en almindelig familiebil, mens andre kulturinstitutioner, for eksempel Louisiana eller Statens Museum for Kunst, ville være en Mercedes. Altså mere eksklusive, men også ekskluderende.
”Biblioteket er det sted, der signalerer, at her kan alle komme, og du kan lave mange forskellige ting. Den kombination gør, at biblioteket ses som et folkeligt sted i ordets bedste betydning. Og det er et af argumenterne for, at vi i Danmark skal have steder, hvor vi kan mødes på kryds og tværs. Vi har sådan en forestilling om, at vi hele tiden møder mennesker af enhver slags, men faktisk lever vi mere eller mindre i sociale reservater, hvor vi qua arbejde og interesser overvejende møder dem, der ligner os selv. Men biblioteket er et sted, hvor du kan møde folk, der er anderledes end dig. Og det understøtter en form for sammenhængskraft i samfundet – på samme måde som folkeskolen gør det,” siger Casper Hvenegaard Rasmussen.