I debatten om flygtninge- og migrationspolitik møder man ikke sjældent udtrykket ”Jeg skammer mig over at være dansker”. Hvad der egentlig menes med det, er ikke helt let at vide. I en af sine klummer i Information skrev Bent Vinn Nielsen herom – som jeg husker det – at det i hvert fald ikke er sig selv, afsenderen skammer sig over. Det er de andre – dem man er uenig med og tager afstand fra – der har grund til at skamme sig. Den udlægning kunne jeg umiddelbart tilslutte mig, og hvis den holder, er afsenderen af udtrykket en hykler, der foregiver at være dydig, men ikke er det.
Samme udlægning bemærkede jeg i en satirisk tegning i Politiken. Den fremstillede nogle midaldrende overklassekvinder, der med vinglas i hånd og brillerne skubbet op på issen er enige om, at der nu er så meget at skamme sig over i Danmark, at de et stykke tid nok må forlægge residensen til deres fritidshuse i Provence.
En af mine gode venner – en fremtrædende og højagtet sprogforsker – mente, forelagt denne analyse, at det ikke var den eneste mulige tolkning. Han var selv af en udenlandsk ven blevet mødt med spørgsmålet ”Hvad er det dog, der sker i Danmark?” – og havde i det øjeblik følt et stik af skam. Denne skam lod sig fortolke som noget, der gjaldt den del af identiteten der var forbundet med medlemskab af det nationale fællesskab – ligesom den stolthed, man kan føle, når fodboldlandsholdet klarer sig godt (selvom man ikke har personlig andel i landsholdets sejr). Måske var det samme budskab, en dansk filminstruktør ønskede at sende, da han blev interviewet ved en filmfestival i Berlin.
Hvis man siger ”Jeg skammer mig over at være dansker” med denne hensigt, skulle jeg imidlertid mene, at risikoen for at blive misforstået er meget stor. Når jeg selv hører udtrykket, bliver mine øjne omgående himmelvendte, og hvis jeg kender afsenderen, kan jeg finde på at sige ”pølsesnak”, ”bullshit” eller måske endda ”hykler”.
Når jeg får øje på en tangent, har jeg en svaghed for at fare ud ad den, så lad mig berette lidt om ordet ”bullshit”. Det er nemlig meget interessant.
I min store engelsk-dansk-ordbog (Munksgaard 1996) oversættes ”bullshit” til dansk med to betydninger. Den første er ”sludder”, ”pladder”, og den anden er ”fraser”, ”store ord”.
I ”Oxford Advanced Learner’s Dictionary” gives navneordet kun den første af disse betydninger. Men udsagnsordet ”bullshit” gives betydningen ”at forsøge at overbevise nogen med falske eller utroværdige påstande” – som i eksemplet ”They’re just bullshitting – take no notice” (de bullshitter bare, tag dig ikke af dem).
I 2005 udgav professor Harry G. Frankfurt en lille bog med titlen ”On Bullshit” (Princeton University Press). Den fremlægger en begrebsudredning af ordet ”bullshit”. Frankfurts bog er oversat til dansk af Christian Kock og udkom på Gyldendal i 2005.
Den konklusion, Frankfurt når frem til, er, at når man taler bullshit, er man – i modsætning til både sandhedsapostle og løgnhalse – ligeglad med sandheden. I stedet siger man noget for effektens skyld. Det er altså den anden betydning af ordet ”bullshit” i min engelsk-danske ordbog (fraser, store ord), det drejer sig om.
Et eksempel på bullshit kunne være følgende velkendte citat fra Anders Fogh Rasmussens tale på Venstres landsmøde i 2003:
”Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk, der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken.”
Det, der her siges om frøer, fugle og fisk, kan vel ikke være rigtigt, vel? I hvert fald må det være meget svært at føre sandhedsbevis for. Retorisk er udsagnet derimod meget vellykket, med både bogstavrim og triade.
Min konklusion er, at udtrykket ”Jeg skammer mig over at være dansker” nok ikke bruges af mange som udtryk for, at man er ligeglad med sandheden. Men at udtrykket er under stærk mistanke for at falde ind under kategorien løgn, kan der næppe være tvivl om. Det ville derfor være en klar gevinst for flygtninge- og migrationsdebatten at blive helt fri for det. Det bidrager kun til at forplumre debatten og er i sin normale brug ganske usympatisk.