Prøv at sige adressen højt: Maria Hjerte Engen 1.
”Kan man forestille sig at bo et smukkere sted,” spørger Kirsten Bundgaard Swift, mens hun stolt viser rundt i gamle kampestenslænger fra 1300-tallet, slotsgange og saloner fra 1600-tallet og det godt 20 år gamle kloster med sin egen indbyggede kirke.
For et år siden købte hun Sostrup Slot og det tidligere nonnekloster Maria Hjerte Kloster, efter det var blevet forladt af den nonneorden, der tidligere havde boet på stedet. Sagen om nonnerne og deres strenge abbedisse handlede blandt andet om magtmisbrug og beskyldninger om sekterisk ledelse, vold og uagtsomt manddrab - og den fyldte meget i medierne, indtil en augustaften i 2013, hvor nonnerne pludselig forsvandt fra Sostrup.
Den historie er nu fortid. Og i dag skal Sostrup tværtimod være kendt som et åbent sted for alle.
”Det skal være folkets slot. Jeg er bare facilitatoren - den, der sikrer rammerne for, at folk kan komme her og forhåbentlig blive tanket op med nyt mod, nye indsigter og masser af ro,” fortæller slotsejeren.
Kirsten Bundgaard Swift købte slottet for 16 millioner i 2014 sammen med sin bror Anders, som hun for nylig har købt ud, så hun nu er eneejer af Sostrup. Siden juni sidste år har hun været i gang med at gøre den vision til virkelighed, som ramte hende, med det samme hun så stedet en ”mørk og stormfuld januardag”, som Kirsten Bundgaard Swift selv udtrykker det.
”Jeg kunne med det samme mærke, at det her sted havde en helt særlig ånd. Og jeg føler helt klart, at der må have været en større magt på spil, som sørgede for, at jeg lige netop var i Danmark på det tidspunkt, hvor det blev sat til salg - og det er jeg simpelthen så taknemmelig for. Det sted, der lige om lidt slår dørene op, er præcis sådan, som jeg forestillede mig det den januardag: lyst og åbent for alle, der er interesserede i det spirituelle og holistiske. Og som tror, at vi kan blive beriget af at være nysgerrige og søgende i krydsfeltet mellem kunst, tro, videnskab og filosofi.”
På slottets hjemmeside kan man finde de aktiviteter, der allerede nu bliver udbudt på Sostrup. Der er blandt andet debataftener om videnskab og intuition, kurser i mindfulness og meditation samt danseretreats for kvinder. Derudover er der også en restaurant på slottet, hvor gæster allerede siden påske har kunnet nyde menuer inspireret af det nordiske køkken og med lokale råvarer, som for eksempel vildt fra de omkringliggende skove og øl brygget i den nærmeste landsby.
Der er indvielse den 22. august. De lokale på Djursland er inviteret til klokken 10, så de kan gå på opdagelse i egnens nye kultursted inden den mere officielle åbning om eftermiddagen. Dagens program byder for eksempel på opera i kirken, trompetspil i tårnet, meditation i klostersalen og tangodans på slottet.
Men der er stadig meget, der skal gøres, inden Sostrup er klart til den store dag. Mens Kirsten Bundgaard Swift viser rundt, møder hun arkitekten, der lige vil spørge til de galleri-lister, der endnu mangler at blive sat op, så der kan komme kunst på væggene. Stukkatøren, der er i gang med at opsætte stuk på en genopført pejs i en af salonerne. Tømrerne, der har travlt med at gøre klosterets nyoverdækkede atrium klart til indvielsen, og forstanderen, der har rygende travlt med logistikken.
Kirsten Bundgaard Swift er på fornavn med dem alle. Hun kendte ellers ingen på Djursland, da hun købte Sostrup, men i dag er hun fyldt med begejstrede ord, når hun taler om den måde, hvorpå både hun og hendes planer for stedet er blevet modtaget.
”Jeg har virkelig taget Djursland til mig. Det er fantastiske folk, der bor her på egnen. Håndværkerne er ualmindelig dygtige, og der er generelt sådan en velvilje omkring det her projekt fra alle, jeg møder. Der er mange lokale, der er rigtig glade for, at stedet nu åbner sig igen, efter at klosteret og nonnerne i de senere år lukkede sig meget om sig selv. Mange har rigtig gode minder fra Sostrup fra før den tid, og de glæder sig over gensynet.”
60-årige Kirsten Bundgaard Swift er født i Danmark, men flyttede til USA for 30 år siden, hvor hun blev gift ind i en meget velhavende amerikansk familie. Efter 29 års ægteskab blev hun skilt. For et par år siden valgte hun helt at droppe sit danske pas, så hun i dag er 100 procent amerikansk statsborger. Hun har tre voksne børn, der bor i Californien, som hun også selv gør. Det lå derfor ikke i kortene, at hun skulle forelske sig i et forladt slot øverst oppe på Jyllands næsetip.
”Nu må jeg søge om at få dobbelt statsborgerskab, for Sostrup er blevet mit livsprojekt, og det betyder alt for mig at få det her sted til at blomstre. Det var præcis sådan et sted, jeg selv kunne have brugt, da mit liv blev svært, og jeg skulle finde modet til at tænke nyt.”
Efter sin skilsmisse havde Kirsten Bundgaard Swift planer om at oprette et sted i Californien for kvinder, der havde behov for at finde sig selv. Men så mødte hun de 10.000 kvadratmeter danmarkshistorie i Sostrup, og her er målgruppen blevet bredere.
”Jeg oplever et behov i tiden for et sted, hvor det er legalt at beskæftige sig med det spirituelle uden at blive opfattet som uoplyst eller sværmerisk. Det er, som om vi i Vesten har så travlt med at dele verden op i enten videnskab eller tro. Og sådan har jeg også selv tænkt før i tiden. Men i dag er jeg optaget af det, der forbinder os - og det, der giver os mod og kræfter. Samværet, relationerne og lysten til at gå på opdagelse, både mentalt og fysisk. Jeg har aldrig været troende inden for en bestemt religion, men med alderen er der nok kommet en større interesse for religionerne, som hver især har forskelligt at byde på. Og jeg er helt overbevist om, at skæbnen har villet noget med mig og det her sted. Jeg føler faktisk, at jeg får hjælp til projektet, og at jeg på den måde også er en del af noget større.”
I Californien ligger Kirsten Bundgaard Swifts hus helt ud til Stillehavet. Da hun flyttede fra Danmark til et helt andet kontinent, betød det et farvel til venner, familie, sproget og alt det kendte. Derfor blev det naturen, hun søgte ud i, når hun havde brug for at være sig selv - og mærke efter. Den blev hendes helle.
Havets bølger, skovens stilhed og de åbne vidder er det, hun i dag forbinder med den kraft, som hun nu oplever, når hun træder ind i den lille klosterkirke, hvor solens stråler hver morgen rammer korets glasmosaikker og bader hele rummet i turkis, blå og gulve farver.
Hun går herind hver dag. Tænder et af de små fyrfadslys ved indgangen - og siger tak.
Når kursisterne kommer, forestiller hun sig, at kirken bliver stedet, man sætter sig i for at reflektere, meditere eller bede. Den skal forblive præcis, som den er.
I forbindelse med ombygningen og istandsættelsen har Kirsten Bundgaard Swift været meget opmærksom på, at hun ikke skulle ændre ved noget, der har med stedets historie at gøre. Klostercellerne er derfor også kun blevet malet og har fået nye gode senge, de små andagtsrum er der heller ikke ændret ved, og de mange Kristus- og Maria-figurer står der stadig.
”Jeg er gået til arbejdet med respekt og ærbødighed. Klosteret her er jo bygget som et katolsk nonnekloster, og det skal der ikke laves om på. Klosterfornemmelsen skal bevares, og i virkeligheden gemmer stedet jo på en trist historie. Mange af nonnerne må have været frygtelig kede af at skulle forlade stedet. Det var deres hjem.”At nonnernes afsked var pludselig, kan man også ane i det lille rum, der støder op til kirken. I skabene hænger de gamle præstekjoler, en gigantisk læderindbundet latinsk salmebog ligger fremme på bordet og samler støv, og på en hylde ligger en større samling krucifikser. Stedet er tilsyneladende bare blevet forladt, uden at der har været tid til at pakke det hele ned.
Det var en af de tidligere Sostrup-nonner, Søster Christiane, der viste stedet frem, da Kirsten Bundgaard Swift så det første gang. Søster Christiane er blevet en rigtig god bekendt, og selv om hun i dag bor i et kloster i Tyskland, kommer hun ofte forbi for at se, hvordan arbejdet med hendes gamle hjem skrider frem.
”Søster Christiane er meget glad for at komme her og nyder at se, hvordan Sostrup nu åbner sig. Hun var en af de første, der selv forlod klosteret her på grund af den lukkethed og strenghed, som abbedissen var skyld i. Derfor er hun også et af mine store kvindelige forbilleder i dag, for hun havde modet til at gøre noget ved sin situation og ikke bare lade stå til. Selv om det var svært.”
Mens klostret er forholdsvist nyt og i o.k. stand, så har det helt store arbejde været at få slottet til at fremstå med den pragt, som det tidligere har haft.
Oprindelig var Sostrup Slot og Gl. Estrup ejet af den samme familie, og derfor har Kirsten Bundgaard Swift også haft et tæt samarbejde med Gl. Estrup for at være sikker på, at hun gjorde det rigtige. Hun har blandt andet fjernet gulvtæpper i førstesalens mange saloner og fået det oprindelige, smukt dekorerede trægulv frem igen. Fjernet skillevægge og håndvaske, muret en pejs op og haft hele det elektriske og sanitære system til eftersyn. Og skabt sammenhæng mellem salonerne. Nu kan dørene imellem dem åbnes, så de igen ligger en suite, som de gjorde fra begyndelsen.
Som kursist på Sostrup får man fri adgang til salonerne på slottets førstesal og det lille bibliotek, som også er ved at blive sat i stand. Selve undervisningen foregår dels i klosteret og dels i den gamle kampestenslænge, hvor der er indrettet store, lyse lokaler. Det er også muligt at leje hele klosteret og selv planlægge konferencer - eller et bryllup, hvor man bliver gift i Maria Hjerte Kirke.
”Min drøm er, at Sostrup bliver et sted, hvor man ved, at der altid sker noget særligt. Både lokalt, nationalt og internationalt. For mig er Sostrup ikke en økonomisk investering, som jeg forventer et stort overskud af. Men jeg har selvfølgelig et ønske om, at det skal kunne løbe rundt. Og selv om jeg stadigvæk siger ”hjem”, når jeg taler om mit hus i Californien, så har jeg på fornemmelsen, at Sostrup vil komme til at fylde mere og mere og måske helt overtage på sigt.”
