Skaterstormen i Sønderjylland

I Haderslev har en gruppe unge i ni år kæmpet for et sted at udøve deres idræt at stå på skateboard og rulleskøjter. Nu er første spadestik taget til Sønderjyllands største ungdomskulturcenter til 33 millioner kroner trods pengekrise, protester og politisk vægelsind

Skaterparken i Haderslev er blandt andet designet af den tidligere danske verdensmester Rune Glifberg og har, når den står færdig, internationalt format. Initiativtagerne håber, at parken vil vende udviklingen og få de unge til at søge mod Sønderjylland. – Foto: Haderslev Kommune.Skaterparken i Haderslev er blandt andet designet af den tidligere danske verdensmester, Rune Glifberg, og har, når den står færdig, internationalt format. Initiativtagerne håber at parken vil vende udviklingen og få de unge til at søge mod Sønderjylland. –
Skaterparken i Haderslev er blandt andet designet af den tidligere danske verdensmester Rune Glifberg og har, når den står færdig, internationalt format. Initiativtagerne håber, at parken vil vende udviklingen og få de unge til at søge mod Sønderjylland. – Foto: Haderslev Kommune.Skaterparken i Haderslev er blandt andet designet af den tidligere danske verdensmester, Rune Glifberg, og har, når den står færdig, internationalt format. Initiativtagerne håber at parken vil vende udviklingen og få de unge til at søge mod Sønderjylland. –.

På en dag, hvor betonsiloerne går i ét med himlen over Haderslev Havn, stikker fire mænd hver deres spade i sandjorden med et simultant hug. Den ene af de tre, Morten Hansen, mangeårig skateboard-entusiast, er lidt yngre end de andre. Han er iklædt hængerøvsbukser, lidt for store kondisko og grå hættetrøje.

Smilet rækker fra øre til øre. Netop denne dag, den 29. maj 2013, går et byggeri til 33 millioner kroner i gang på hans initiativ: Skatecity Haderslev.

LÆS OGSÅ: Kulturkøbmanden, der kan sælge begejstring

Om et år skal havnen huse Sønderjyllands største kulturcenter for unge, 3000 kvadratmeter med betonbelagt udendørs skateboardbane, indendørs hal med tilskuerpladser, musikscene og salg af øl og sodavand. For 36-årige Morten Hansen, der er blandt den første generation af de såkaldte skatere i Haderslev, er det en drenge-drøm, der er gået i opfyldelse.

Det startede med et ydmygt ønske om at kunne stå på skateboard med tag over hovedet. Og nu er det blevet et projekt, som politikerne ser et stort potentiale i for hele regionen, fortæller initiativtageren og griner lidt.

Men det har godt nok også været en kamp!.

Hvorfor projektet gav anledning til en større kulturkamp, vender vi tilbage til. Først en kort introduktion til, hvem skaterne overhovedet er:

At skate er engelsk for skøjte og handler grundlæggende om at blive god til at stå på skateboard og rulleskøjter men ikke på en traditionel idrætsbane. En del af skating-kunsten, der dyrkes af både drenge og piger, er at imponere hinanden med tricks. For eksempel at kunne holde balancen, mens man lader skateboardet glide ned ad et gelænder, eller hoppe højt, mens skateboardet flipper rundt over en kantsten. Derfor kalder man også skaterkulturen, der oprindeligt stammer fra USA, for en gadeidræt, forklarer Morten Hansen.

Skatermiljøet er et uafgrænset miljø, og det handler også om musik, tøj og livsstil. Når bare der er faciliteter og plads, kan vi rigtig meget. Men vores helt store problem er, at vi bliver bombet tilbage til stenalderen hver vinter, fordi vi ingen muligheder har for at øve os. Man kan bare ikke skate, når det er vådt.

For at få en løsning på det problem startede nogle af Haderslevs unge skateboard-entusiaster i 2004 en underskriftsindsamling for en ny hal med dertil hørende bane. I en tøjbutik på Haderslevs gågade lå et stykke papir, hvor man kunne sætte sine kragetæer. Da sedlen var fuld, tog de unge den og gik op på rådhuset.

Her tog Haderslevs borgmester, Jens Christian Gjesing (S), imod, og han husker, at han dengang opfattede de unge som uorganiserede men siden blev klogere:

Efter mødet med skaternes repræsentanter, cyklede jeg hjemad og blev råbt an af nogle unge mennesker, der rendte rundt på Gravene (torv i byen, red.) med deres skateboards: Hej borgmester, skidegodt møde!, råbte de. Jeg stoppede op, og det viste sig, at de lige havde fået et referat pr. sms om, at mødet var gået godt.

Efter de første møder blev politikerne enige om, at 50.000 kroner måtte være nok til at give byens mindre skateboardbane ved ungdomsskolen en grundig overhaling. Men da en tegnestue bød ind med et forslag til en spektakulær igloformet skatehal, fik politikerne blod på tanden. Herefter sagde kommunen ja til at finde en grund til det, nu ganske storstilede, projekt men så begyndte det at gå langsomt. For skulle det, der blev døbt Skatecity, ligge ved rensningsanlægget, ved ponyklubben eller ved kommunens idrætscenter?

Alle forslag medførte en byge af protester, og det stod klart, at det ja, politikerne havde givet, ligegyldigt hvad, ville blive et dyrt ét. I 2008 bevilligede byrådet otte millioner kroner til Skatecity, hvis foreningen selv fortsat søgte fonde. De kommende år kom millionerne så drypvis fra private og offentlige fonde men samtidig gjorde finanskrisen, at kommunen holdt på sine penge.

Først i november 2012, ni år efter initiativet, kom det endelige rygstød fra A.P. Møller Fonden. Med en sidste sjat penge på 6,5 millioner kroner kunne byggeriet skydes i gang. Borgmesteren beklager selv den lange proces, som han mener skyldes lige dele grundighed i pengetrange tider og politisk debat. Men hele miseren gemmer på en vigtig lære for andre kommuner i provinsen, mener borgmester Jens Christian Gjesing:

Det er ikke en politisk beslutning, at projektet er blevet reddet. Det er de her fyres totale døvhed over for et nej, deres evige knoklen på. Vi har været umådeligt heldige, at de er blevet, for de kunne med deres gode ret have lagt projektet i graven for længst. Mit råd til andre vil være: Pas på med at trække projekter som disse i langdrag. Der kunne være gået noget vigtigt tabt, er jeg bange for.

Skater-repræsentanten har sin egen forklaring på det endelige gennembrud:

Igennem årene er der kommet mere og mere fokus på at holde på de unge i Udkantsdanmark. Og der har været en stærk agenda om at få de unge til at røre sig mere. Vi har været nogle af dem, der stod med et svar på de spørgsmål, politikerne gik og grublede over. Og vi har været heldige at ramme en tid, hvor forståelsen er blevet større. Jeg tror de har tænkt Tja, hvorfor ikke?, siger Morten Hansen.

Gunnar Nielsen (K) er medlem af økonomiudvalget i Haderslev Kommune og var én af dem, der godt kunne se en grund til at stemme nej til kommunens finansiering af Skatecity, modsat sine kolleger fra Venstre, Socialdemokratiet og SF.

Jeg syntes ikke, vi havde råd til det. For nogle år siden skulle vi skære meget, meget dybt på alle de basale ting, som kommunen skulle tage sig af for eksempel ældrepleje. Jeg mener stadig, at det er blevet alt for dyrt og flot i forhold til, hvad man ellers kunne have fået for de penge. Og jeg savner at få at vide, hvad driften kommer til at koste.

Og så er der endnu en fejl, mener Gunnar Nielsen, der ellers anerkender skaternes projekt fuldt ud:

Skatere er ikke nye for byrådet i Haderslev, dem har vi været i dialog med længe. Men før i tiden har vi givet dem en Akku-boremaskine og nogle plader, og så har de selv bygget det, de havde brug for. Efter min opfattelse bliver man meget mere glad for ting, hvis man selv har gjort en indsats. Jeg er bange for, de unge hurtigt mister interessen, når det hele er blevet serveret for dem.

På havnen i Haderslev har der nu i nogle år været nybyggerier af skinnende moderne lejlighedskomplekser. Arne Tybjerg, 79 år, pensionist og tidligere ingeniør, er én af de borgere, der har været mest aktive i den lokale læserbrevsdebat om Skatecity. Han bor nemlig i en af de nye havnelejligheder lige op til byggegrunden til Skatecity, og han frygter, at aftenerne vil blive lange med øldrikkende unge og dunkende bas:

Jeg bor i en bygning med 90 lejligheder. I 30 af lejlighederne ligger soveværelserne ud til Skatecity, kun 40 meter fra. Jeg kan ligesom fornemme, at de, der arbejder med det, har en forestilling om, at der skal være åbent døgnet rundt. Jeg har skrevet til kommunen og gjort opmærksom på, at det er vigtigt, at der bliver lukket ned efter 22. Men borgmesteren sagde selv i sin tale ved spadestikket at han håbede, der bliver aktiviteter døgnet rundt sådan da. Det lover ikke godt, synes jeg.

En hurtig søgning efter debatindlæg på emneordet Skatecity på internettet fra de seneste to år i sønderjyske lokalmedier viser dog også det ene begejstrede læserbrev efter det andet fra både borgere og politikere. Noget tyder på, at stemningen i Haderslev er i Skatecitys favør Arne Tybjerg forbeholder sig dog retten til at være kritisk.

Jeg er blevet kaldt en sur gammel mand, men det er jeg slet ikke. Jeg er ikke som sådan kritisk over for skaterne, men jeg er kritisk over for, at de skal have hjemme på Haderslevs allerdyreste grund. Jeg kan godt unde de unge mennesker det sted, men vi har et idrætscenter i forvejen, der er trængt økonomisk, og som har en masse faciliteter. Mest af alt er jeg sur på politikerne, for på trods af, at det har taget årevis, har de ikke gennemtænkt dette her ordentligt, siger han.

Initiativtageren til skaterparadiset, Morten Hansen, slår fast, at Skatecity selvfølgelig vil overholde de regler, der er, hvad angår støjniveau og trafik. Med en veloverstået spadestiksceremoni er placeringen dog sikret.

Hans største anke tilfalder hverken de sure gamle mænd eller politikerne, men i stedet folkeoplysningsloven. Et rigidt system omkring støtten til idrætsforeninger bærer den største del af ansvaret for den lange proces, mener han.

Det allersværeste for os har været at komme igennem til idrætsorganisationerne, fordi vi falder totalt uden for folkeoplysningens paradigme. Projektet har været helt oppe at vende på hovedbestyrelsesniveau i DGI, hvor vi fik at vide, at vi enten skulle passe ind eller glemme at få deres støtte. Med det mente man, at vi skulle oprette hold, have faste trænere og registrere vores medlemmer med kontingent. Men for skateboardere giver det ingen mening kun at lave træning fra 15 til 17 hver onsdag. Det går fuldstændig imod vores ånd, som bygger på, at ting sker af lyst og frivillighed, når først vi har et sted at være.

Og han bakkes op af borgmester Jens Christian Gjesing:

Vi er så vant til, at de traditionelle idrætsforeninger og kulturaktører får lov at fordele kagen imellem sig. Men selvorganiseret behøver som sagt ikke være skidt. Her i Sønderjylland giver vi masser af støttekroner til symfoniorkestret og musikkorpset, og i København får Det Kongelige Teater 600 millioner. Der er helt sikkert en kulturkamp at tage for alle dem, der dyrker selvorganiseret kultur som parkour, gadefodbold og hiphop. Men vi er bare så vant til at tænke, at det klassiske og traditionelle må komme i første række.

Morten Hansen mener ikke, man bør være bekymret for, om Skatecity vil stå øde hen, som skeptikerne frygter. Skaterparken, der blandt andet er designet af den tidligere danske verdensmester Rune Glifberg, har internationalt format og kan være med til at vende udviklingen og få de unge til at vende næsen mod Sønderjylland, mener han:

Det er klart, at der er forskel på København og Haderslev. Det siger fuldstændig sig selv, at ingen nok gad rejse herned, hvis vi havde kopieret Fælledparkens skatepark. Men Haderslev og hele regionen har brug for dette her. Og jeg tror på, at folk vil komme langvejs fra, fra Tyskland, Sverige og USA. Netop fordi vi gør det på vores måde.

Ny serie: Lokale kulturkampe