Torsdag og fredag i denne uge blev der holdt en stor konference om bestsellere og blockbustere i Aalborg. Litteratur- og medieforskere fra hele verden var mødt op for at delagtiggøre hinanden i den nyeste forskning inden for dette meget brogede felt.
Der var diskussioner om høj- og lavkultur, om kvinders læsning og fascinationsformer, om de nyeste vampyrer, om tv-serier og så selvfølgelig om sex og Fifty Shades of Grey. Den let pornografiske bogserie har fyldt godt op på bestsellerlisterne i det seneste halve år, som man har kunnet se det på avisens ugentlige bestsellerliste.
LÆS OGSÅ: 1000-årig læsekultur redder islandske boghandlere
Selve begreberne bestseller og blockbuster er amerikanske og handler om bøger og om film, der sælger ekstraordinært godt. Der er noget åndløst over disse begreber i den forstand, at de først og fremmest taler om mængder og ikke kvaliteter.
I en tid, hvor kvantitet ofte er vigtigere end kvalitet, kan man mene, at bestsellerne i forvejen får masser af opmærksomhed, og at forskerne hellere skulle bruge deres tid på at tale om og formidle den såkaldt fine litteratur og de smalle film. Men så enkelt kan man ikke stille det op.
Dels er der mange af bestsellerne, der er af bedste litterære standard. Kvantitet behøver ikke udelukke kvalitet. Der kan være gode grunde til at mange læser bøger som Jens Smærup Sørensens Mærkedage eller Benny Andersens Samlede digte som for øvrigt har solgt i over 100.000 eksemplarer. Den ene skriver gode romaner, den anden gode digte.
Dels er det et studie værd at finde ud af, hvad bestsellerlitteraturen har at byde sin læser på. Hvad er det, der går som varmt brød? Og hvorfor vil den halve verden pludselig begrave sig i seksuelle fantasier skrevet i så slapt et sprog, at det må tage lysten fra enhver bogelsker?
Jeg deltog selv i konferencen og skulle tale om forholdet mellem den nationale og den internationale bestseller. Det er påfaldende, når man ser på en dansk bestsellerliste, at den består af en blanding af danske og udenlandske titler.
Det er ikke en selvfølge, at bøgerne er således fordelt. På de amerikanske bestsellerlister er det sjældent at finde oversat litteratur. Derovre læser man helst amerikansk litteratur, og i den forstand er de amerikanske læsere temmelig provinsielle. I et lille sprogområde som Danmark har vi en meget større tendens til at orientere os i den fremmedsprogede litteratur, og det er helt fint.
De internationale bestsellere får vi i dansk oversættelse. Men derudover sætter internationale tendenser sig også igennem, når de kommer i fordanskede udgaver. Brid-get Jones Dagbog kom i en dansk udgave med Nynnes Dagbog, der forvandlede londonske forhold til københavnske. Og den populære magiske realisme har vi fået med både Ib Michael og Morten Ramsland.
Ligesom man i årevis har indspillet danske coverversioner af udenlandske musikhits, har vi også hele tiden forvandlet internationale litterære strømninger efter vores egne lokale forhold. Vi har gerne villet læse om den forbandede ungdom i J.D. Salingers internationale bestseller The Catcher in the Rye, men vi har lige så gerne og måske hellere villet læse Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld og Bjarne Reuters Når snerlen blomstrer, fordi de endnu tydeligere fortæller en historie, vi genkender.
Vi danske læsere er nysgerrige og vil have det udsyn, som en japansk forfatter som Haruki Murakami giver. Men vi er også selvoptagede og kan aldrig få nok af at høre slægtshistorier om, hvordan vores landbokultur blev afviklet i løbet af det 20. århundrede.
Selvoptagethed behøver ikke være nogen dårlig ting, så længe den bliver udfordret, og vi ser os selv i de mærkværdige spejlinger, som de fremmede digtere kan tilbyde os. Og de må også gerne være bestsellere, for det er jo hverken nogen skam eller diskvalificerende at kunne sælge bøger til den halve verden.
I denne klumme skriver litteraturanmelderne Liselotte Wiemer og
Lars Handesten hver lørdag på skift om bøger og eksistens både historisk og aktuelt