Nogle bruger læsning til afkobling, men der ser jeg nok hellere en fodboldkamp. Til gengæld er spildtiden i mit liv blevet til læsetid, for eksempel var jeg i Paris den anden dag, og flyet var forsinket fire timer begge veje. Hav altid bøger i tasken, siger jeg.
Der er snart VM i fodbold, og lige nu læser jeg filosoffen Simon Critchleys ”What We Think, When We Think About Football” (Det, vi tænker, når vi tænker på fodbold, red.). Den handler om fodbolden som integrerende kraft i samfundet. Hvordan man i lande som Tyskland har brugt fodbolden til at opbygge en ny national identitet efter nationalsocialismen. Det er lidt det samme fænomen i Kroatien.
Qua min egen tyske baggrund er det mest tyske forfattere, jeg kaster mig over. Erich Kästner (1899-1974) er kendt som børnebogsforfatter, og jeg læste alle hans bøger som barn. Men han har også skrevet samfundskritiske bøger til voksne, og man har netop fundet hans dagbøger, hvori han beskriver livet under nationalsocialismen.
Han var en af de forfattere, som fik brændt sine bøger, og han var selv til stede, da det skete. Pludselig var der, en af tilskuerne i mængden, der fik øje på ham og råbte: ”Se, der har vi ham jo!”. Tænk, at han turde! De brænder dine bøger, og så går du ned og ser det ske! Sådan at se sit livsværk gå op i flammer er i sig selv noget af en skæbne.
Lige for tiden er Wladimir Kaminer bestsellerforfatter i Tyskland. Han er flygtning fra Rusland og har netop skrevet en bog, ”Ausgerech-net Deutschland”, som handler om flygtningekrisen. Med ekstremt underholdende anekdoter beskriver han mødet mellem tyskere og syriske flygtninge, og det er en af de første gange, jeg er stødt på, at nogen håndterer den komplekse problemstilling med humor.
Generelt vil jeg sige, at skønlitteratur er kongevejen til at forstå et andet land. Jeg har rejst en del i Japan, og skal man forstå Japan, så er Haruki Murakami et rigtig godt sted at starte. Jeg har læst alle hans bøger og er i gang med den nyeste, ”Mordet på kommandanten”. Jeg gider ikke læse science fiction og rene spændings-plot-romaner. Jeg læser skønlitteratur for at få forståelse af andre lande eller historien – virkeligheden er kompliceret nok til mig.
Som ganske ung læste jeg Thomas Manns klassiker ”Buddenbrooks” og har genlæst den her senere i livet. Dengang var det bare en knaldroman, hvor det var dramaet, jeg blev opslugt af. I dag tænker jeg: Hvordan former en skæbne sig? Ville jeg selv have gjort det samme i den situation? Nogle bøger får nok bare andet perspektiv, i takt med at man selv rykker op i aldersklasserne.