Der er gået syv år, siden Lotte Garbers udsendte sin seneste roman. I mellemtiden har hun opholdt sig nogle år i Saudi-Arabien, hvilket har inspireret hende til den nye roman ”Løbeklubben i Saudi”. Det fremgår af efterordet, hvori Garbers forklarer, at hun i romanen kun har løjet tre gange – ”alene for at invitere jer med ind i en virkelig, men ellers meget lukket verden”.
Vi taler om den verden, de saudiske overklassekvinder lever i. Hertil ankommer romanens jegfortæller Maiken Sandager, der er blevet forladt af sin samlever Matthias. Illusionstabet bliver lagt åbent frem: ”Først utroskaben, så afsløringen med dens skamfølelse og så endelig det at blive gået fra.”
Læseren bliver dog efterhånden klar over, at Maiken selv har evnen til endeløse løgne og forstillelse, og at skruplerne i den anledning er beherskede: ”Jeg lyver ikke rigtigt, jeg korrigerer bare, for ellers er det slet ikke til at holde ud, og så går alle fra mig.”
Og det har folk gjort i Danmark, hvor Maiken har mistet sit arbejde som projektleder, fordi hun snyltede på en kollegas arbejde. Desuden har Maiken belånt friværdien i den lejlighed, hun ejer sammen med Matthias, uden hans vidende.
Midt i alle disse selvskabte plager har Maiken fået et job i Saudi-Arabien, hvor hun skal effektivisere fedmebehandlingen af kvinder. I Saudi-Arabien bliver hun inddraget i en løbeklub, der snart bliver et inspirerende forum for hende, og hun indser efterhånden, at de fordomme, hun bragte med sig, ikke er bevaringsværdige:
”Jeg beslutter mig for at notere alle de regler, der er for kvinderne. Nogle kvinder har dækket håret helt til, måske ansigtet, nogen har tørklæder halvt på, andre er uden. Altså ingen klare regler. Kvinder må ikke have øjenkontakt med fremmede mænd, men sælgerne for bordenden æder tydeligvis nogle af de purunge mænd med øjnene. Mænd må ikke giver kvinder hånden, og alle giver mig hånden. Saudi-Arabien er nok det mest religiøse land i hele verden, og jeg kan ikke mærke det.”
Er det ikke mageløst? Ingen, der læser om forholdene i Saudi-Arabien, kan da ellers være i tvivl om, at her foregår en massiv religiøs undertrykkelse af kristne og en nidkær social kontrol af kvinder.
Men det er ikke fænomener, der fylder meget i romanen, hvor Maikens fiasko i Danmark skal blive hendes livs lykkeligste fejltrin. Nu indleder hun nemlig et kærlighedsforhold til en velstående, yngre saudisk kvinde, og der pibler ikke mange kritiske kommentarer frem om et af klodens værste diktaturer mellem de erotiske boksekampe.
Som roman betragtet er ”Løbeklubben i Saudi” slap i kompositionen, klichépræget i personskildringerne og triviel i plottet. Men endnu værre er det idylliske skær, forfatteren forlener det islamiske despoti med.
Der er rigelig dokumentation for det modsatte.