Skolelederen skiftede pegepinden ud med rundpind og garn

Bodil Munch var skoleleder med 148 ansatte og næsten 1000 børn. I dag har hun sit eget velbesøgte strikkeværksted i Midtjylland, hvor hun under navnet Madam Munch sælger uldgarn, holder kurser og designer nye modeller

”Når du mødes med andre her, så handler det ikke i første omgang om dig eller mig, men om det fælles tredje: vores passion for at strikke. Og det er befriende for mange. Her er din sociale status ligegyldig. Det er dine strikkeevner, der er i centrum,” fortæller Bodil Munch, der måske i strikkekredse er bedre kendt som Madam Munch.
”Når du mødes med andre her, så handler det ikke i første omgang om dig eller mig, men om det fælles tredje: vores passion for at strikke. Og det er befriende for mange. Her er din sociale status ligegyldig. Det er dine strikkeevner, der er i centrum,” fortæller Bodil Munch, der måske i strikkekredse er bedre kendt som Madam Munch. Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

Det er svært at få en aftale om et interview med Bodil Munch. Første gang det lykkes at komme igennem til hende, står Bodil Munch i Kastrup Lufthavn sammen med 30 kvinder, som hun er rejseleder for. På vej til endnu en strikkerejse til Estland, hvor landets kvinder har holdt den gamle strikketradition i hævd og blandt andet stadig strikker de smukkeste flerfarvede vanter i indviklede mønstre til både bryllupper og begravelser. Der er god inspiration at hente, når man ligesom 66-årige Bodil Munch hele tiden er på udkig efter at lære mere om, hvad uldgarn og en rundpind kan bruges til at frembringe.

I dag er det en uge siden, hun er kommet tilbage igen. Fyldt med gode minder og masser af nye input til anderledes strikketeknikker, mønstre og farvevalg.

Hun har fundet et hul i sin ellers godt udfyldte kalender. Er lige kommet hjem fra Strikkefestival på Samsø, og når journalist og fotograf er gået, dukker en gruppe kvinder fra Ry op for at få indblik i Madam Munchs strikke-univers. Og 20 flere fra Horsens har lige ringet for at høre, om de også må komme forbi.

Kurser og salg af garn foregår i værkstedet, der er indrettet i en tidligere farestald i den firelængede slægtsgård ved Gjern, hvor hun og manden er 10. generation. På døren ind til værkstedet er sat et skilt op: Madam Munch – Strik og Design. Og når døren åbnes, kigger man automatisk gennem det højloftede kæmperum og hen på den sydvendte gavl, der nu fungerer som panoramavindue ud mod søhøjlandets bløde kurver med frodige marker og spredte skove. Her er garn på alle hylder, giner med farvestrålende sjaler, varme i gulvet og køkken – og så er der gjort klar til sengepladser på førstesalen, så kursisterne kan overnatte.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er gået stærkt. Faktisk har jeg nu så travlt med mine kurser, rejser og workshops, at jeg skal til at lægge bånd på mig selv og lære at sige nej. For jeg skal jo også have tid til at hjælpe til herhjemme og være mormor for mine børnebørn. Men jeg må indrømme, at hvis jeg er for lang tid væk fra værkstedet, så får jeg nærmest abstinenser,” fortæller Bodil Munch og griner også selv lidt af, hvor meget strikkeverdenen er kommet til at fylde i hendes liv.

Bodil Munch er uddannet lærer og har arbejdet både på en efterskole og ellers i folkeskolen hele sit arbejdsliv. De sidste 16 år som skoleleder på Mølleskolen i Ry med 148 ansatte og næsten 1000 elever. Men ved siden af skolelivet begyndte strikningen at fylde mere og mere. Så da hun som 62-årig gik på pension, var Bodil Munch klar over, at det ikke skulle være som efterlønner. For nu ville hun satse mere på den interesse, hun ellers havde måttet bruge fritid og ferier på.

”Jeg er typen, der altid skal have noget i hænderne, så på den måde har jeg jo altid været i gang. Men i nærheden af vores sommerhus ved Ringkøbing ligger der en forretning, Tind Textil & Kunst, hvor jeg begyndte at arbejde, når vi var derude. Jeg ekspederede i garnafdelingen og fik på den måde stor indsigt i garnverdenen. Og det helt store gennembrud for mig personligt kom, da jeg begyndte at droppe opskrifterne og turde gå i gang med selv at skabe mønstre og designe modeller. Det kræver selvfølgelig, at man kan sit håndværk, men det betyder først og fremmest, at man gør det til sit eget projekt. Jeg plejer at sige, at man skal gøre sig til herre over sit eget strikketøj i stedet for slavisk at følge en opskrift.”

Det er i virkeligheden Bodil Munchs instilling til livet generelt: Der skal være nogle overordnede rammer, men inden for dem skal der gives slip og sættes fri. Sådan tænker hun også om selve lærerjobbet, om opdragelsen af børn, og det er den samme idé, hun holder sine kurser ud fra.

”Det handler om at skabe tryghed gennem rammerne. Hvis der ingen struktur er, bliver man usikker. Men hvis du kender den, så kan du meget lettere udfolde dig. Hvis jeg er tydelig omkring formålet med kurset, forløbet og programmet, så kan kursisterne slappe af og koncentrere sig om at strikke.”

Det var i første omgang sjaler, der fik Bodil Munch til selv at slippe kreativiteten og troen på sin egen dygtighed løs. Flere af dem ligger i en imponerende stabel på en af reolerne. Ved siden af står små gennemsigtige plasticposer med opskrift og opvundet uldgarn i rette mængder, som Bodil Munch har vejet af. Det var også sjalerne, der blev hendes store gennembrud udadtil. Folk begyndte at bestille de særlige Munch-sjaler med ønsker som for eksempel blå nuancer og kornblomster.

”Jeg begyndte min blog i 2009, og når jeg nu kigger på den i dag, kan jeg jo læse den som en slags dagbog. Der kan jeg også se, hvordan jeg blev mere og mere opslugt af at strikke, og at det ene sjal fulgte efter det andet. Samtidig gik jeg til kurser og læste bøger og fandt masser af nye teknikker og strikketips på nettet. Jeg begyndte også at holde kurser, men det var selvfølgelig først efter 2012, at jeg kunne bruge andet end min fritid på garn og finesser.”

At Bodil Munch skulle få sit eget værksted og blive mere og mere optaget af håndarbejde og kreative processer, er måske ikke helt underligt. Hun er vokset op i et hjem, hvor både mor og mormor altid var i gang med at fremstille noget ved hjælp af deres hænder. Moderen er uddannet sygeplejerske, men begyndte på et tidspunkt også at maskinstrikke for folk, og da batik og stoftryk var på sit højeste, underviste hun i det på aftenskolen. Senere blev det til en interesse for blomster, og hun underviste i blomsterbinding og havde et lille udsalg med kranse og dekorationer.

I dag er Bodil Munchs mor 93 år og stadig aktiv.

”Hun strikker for mig. Og hun er den bedste til det. Stort set alle modellerne her i værkstedet, har min mor strikket. Hun bliver frygtelig rastløs, hvis hun ikke er i gang, og selvom fingrene er blevet lidt stive, så kan hun fremtrylle de fineste og mest avancerede mønstre.”

At strikning igen er blevet meget udbredt og populært, kan man blandt andet også se på de mange strikkeklubber og strikkecaféer, der er dukket op i en lang række byer. Også flere af landets biblioteker har tilknyttede strikkeklubber, så man kan sidde i bøgernes verden, mens der bliver slået masker op, tages ind og strikkes løs. På TV 2 Syd har der endda været flere sæsoner på programmet med ”Den store strikkedyst”.

”Jeg oplever også en voldsom interesse for mine strikkerejser. Der er allerede mange, der håber på en plads til næste års tur til Estland. Og fællesskabet både på kurserne og vores rejser er da også noget helt særligt. For når du mødes med andre her, så handler det ikke i første omgang om dig eller mig, men om det fælles tredje: vores passion for at strikke. Og det er befriende for mange. Her er din sociale status lige gyldig. Det er dine strikkeevner, der er i centrum.”

Og så er der noget terapeutisk ved at strikke. Noget, der blandt andet gør, at Bodil Munch helst skal sidde mindst en time hver dag med en rundpind, en masse masker og noget uldgarn.

”Den monotoni, der ligger i at strikke, er fantastisk beroligende. Man sidder og kan lade tankerne flyde, mens det smukke produkt langsomt vokser frem. Og det er helt klart, at en del af de kvinder, der kommer, også selv har oplevet noget, der skal bearbejdes. Men det er aldrig det første, de fortæller. Det kan så komme senere, når vi har kendt hinanden et stykke tid og opnået en fortrolighed. Da min far døde, gik min mor også i gang med at strikke en meget kompliceret model, og der lå bestemt noget sorgbearbejdning i det strikketøj.”

Det er kun knap fire år siden, Bodil Munch lagde skoleleder-titlen på hylden og fyldte den op med garn i stedet.

Det første halve år, var det svært.

”Jeg undlod at køre gennem Ry og handlede først efter klokken 16. Men i dag er det jo helt anderledes. Skolelederen er helt forsvundet, og nu er jeg 100 procent Madam Munch,” siger hun og smiler.

Når hun og manden om nogle uger tager på sommerferie, er det da heller ikke Malaga eller Mallorca, der er købt flybilletter til. Turen går i stedet til Shetlandsøerne, hvor Bodil Munch har opsporet en hollandsk strikkeforsker, der med udgangspunkt i et fyrtårn på den sydligste af øerne er i gang med at undersøge den shetlandske strikkekultur.

”Det var jo dér, det hele begyndte, så jeg glæder mig meget. Og hvis det nu går godt, så bliver Shetlandsøerne sikkert også destination for en af mine strikkerejser.”