Prøv avisen
Bøger

Amerikansk kvalitetslitteratur er skrevet i sympati med den amerikanske lilleby og dens lange skygger

Philipp Meyer er fra 1974 og født og opvokset i Baltimore, og Elizabeth Strout er født i 1956 og kommer fra delstaten Maine. Deres nye romaner på dansk er begge stærke bud på aktuel amerikansk kvalitetslitteratur. – Foto: Rino Bianchi/Scanpix og Leonardo Cendamo

Hvis man ikke kender Elizabeth Strout og mangler sommerferielæsning, er chancen her nu. Hendes nye roman på dansk er mageløs. Den og landsmanden Philipp Meyers ”Rust” skildrer skarpt den klassiske skillelinje i USA mellem land og by

”Jeg kan godt lide forfattere der prøver at sige noget sandt.”

Sådan står der et sted i den mageløse roman ”Mit navn er Lucy Barton” af Elizabeth Strout, og det passer på forfatteren selv. Strout taler i fiktionens form sandt om livet – om den kultur, vi kommer af, om de hemmeligheder og fortielser, som vi lever med, og om de længsler, der driver os fremad.

Hun er stille og roligt ved at blive en af USA’s største forfattere i traditionen for realistiske skildringer af livet uden for storbyerne. Her er det ikke ydre handling, men personernes indre bevægelser, der er i centrum. Sætter man pris på Alice Munro, Marilynne Robinson og Ida Jessen, er der ingen vej uden om Elizabeth Strout.

Hendes nyeste roman på dansk udspiller sig på en hospitalsstue i New York. Her er titelpersonen indlagt; hun savner sine to døtre og lidt sin mand, men man fornemmer også, at hospitalsopholdet er en overgangssituation. Lucy er rede til forandringer, men hvilke? Ind kommer nu hendes mor, som hun ikke har set siden opvæksten i Midtvesten, og en fortættet og undertiden ordløs samtale udspiller sig over de dage og nætter, moderen besøger sin syge datter.

Antydningsvist viser deres ordvekslinger, at Lucys opvækst har kompliceret hendes møde med det gode senere i livet. Fattigdom og følelsesmæssig afstumpethed har ikke forhindret, at Lucy har fået et på overfladen succesrigt liv i New York, men hvad nytter det, når man er angst for at blive elsket? Nå, nu er fortolkningen af denne kloge og usentimentale roman så småt i gang, og den skal læseren selv foretage, for der er virkelig meget at komme efter i ”Mit navn er Lucy Barton”.

Romanen springer i tid mellem Lucys barndom i Midtvesten, hendes tidlige voksenliv i New York, hvor hun bliver indlagt, og så nutiden, hvor hun har realiseret et liv som forfatter og ser tilbage på indlæggelsen. Mødet med moderen på hospitalsstuen blev afgørende: Det kastede nyt lys over fortiden og pegede på nye livsmuligheder i fremtiden.

Men ensomheden i alle sine former fragtes gennem tiderne, og savn forsvinder aldrig; det erkender Lucy i denne roman, der ligeledes rummer nogle skarpt tegnede og erindringsværdige bipersoner: forfatterskoleunderviseren Sarah og overboen og gentleman’en Jeremy.

”Mit navn er Lucy Barton” er en fornem forlængelse af et allerede fornemt forfatterskab (tidligere udkom blandt andet den filmatiserede ”Olive Kitteridge”, og for nylig udkom i hjemlandet ”Anything is possible”). Et forfatterskab, der vokser i betydning og nu er uomgængeligt. Antal stjerner: 6.

De amerikanske landlige egne er også bagtæppet i Philipp Meyers roman ”Rust”. Det er forfatterens debutroman fra 2009, som Gyldendal fortjenstfuldt har udsendt efter succesen med den kritikerroste ”Sønnen”.

”Rust” foregår i en kriseramt del af delstaten Pennsylvania, hvor lukkede miner, arbejdsløshed og alkoholisme er dagens orden. Man fristes næsten til at mene, at havde de politiske kommentatorer da bare læst ”Rust” under valgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump, var det ikke kommet som et chok, at Trumps budskab har appel i store dele af USA.

Om Billy Poe og Isaac English, som romanens hovedpersoner hedder, ville have stemt på Trump, er selvsagt ren spekulation, men kombinationen af dyb mistillid til den politiske elite i Washington, voldsomt opbrud i traditionelle familienormer og oplevelsen af, at ikke nok mister man sit job i en tidligere lukrativ branche for minedrift, man bliver også set ned på af det øvrige samfund – dén kombination er der politisk kraft i, og den fremstilles nærværende på siderne af Meyers roman.

”Rust” spiller på flere klassiske figurer i amerikansk litteratur. Der er drømmen om at undslippe provinshelvedet og skabe en ny fremtid – ”Born To Run”-mytologien med en titel fra den klassiske Bruce Springsteen-sang – som den ene hovedperson, Isaac, forsøger at udleve. Han har fået nok af livet med en enlig far og en klog storesøster, der fik alle fordelene, og vil nu til Californien. En anden figur fra kulturhistorien er makkerparret på farten, som man finder i romaner af både Mark Twain, John Steinbeck og Jack Kerouac. Hos Meyer hedder makkerparret som nævnt Isaac og Billy, den ene er kvik og den anden mindre, og det er helt efter bogen, at deres færd væk fra rustne Pennsylvania kompliceres. I USA kan man drømme om friheden i de store vidder, men lillebyen har det med at kaste lange skygger.

Her ankommer skyggerne i form af et kluntet mord efter et opgør mellem Isaac, Billy og en flok vagabonder. Læseren ved godt, hvad der skete den fatale nat, men sherif og anklagemyndighed har sværere ved at se klart i sagen, ligesom loyalitet (der nogle gange må låne af løgnen) mellem de to venner spiller ind. Nu er mordgåden slet ikke det afgørende i romanen, men ”blot” en motor til at fortælle en klassisk amerikansk historie fra et lilleby-miljø, som var så sørgeligt negligeret af medie- og det øvre middelklasse-USA indtil for nylig, og som engang var demokratisk kerneland, men som nu er blevet republikansk. Men det er en anden historie. Antal stjerner: 4.

Bundlinjen er, at man både får en god læseoplevelse og øget sin forståelse af USA i denne debutroman, der nok kunne være strammet lidt op, og som har lige lovlig mange replikker, men som tydeligt bærer præg af, at noget større var på vej fra forfatteren, hvad han indfriede med efterfølgeren ”Sønnen”. Det skal blive spændende at følge Meyer i fremtiden.8

Foto: RINO BIANCHI