Skuespilbranchen bakker coronaramte debutanter op

Coronapandemiens restriktioner har givet store udfordringer for de studerende og nyuddannede på landets scenekunstuddannelser. Men skolerne og branchen har gennem krisen holdt hånden under de nye

William Halken (i midten) dimitterede sammen med sit hold på Den Danske Scenekunstskole i Odense i slutningen af juni i år. Holdets bachelorforestillinger blev på grund af restriktioner spillet uden publikum, men til afgangs­forestillingen ”Irakisk Kristus” kunne de langt om længe invitere publikum ind i salen på Odense Teater.
Fire ugers prøver blev det til, før Det Kongelige Teater lukkede, og William Halkens debut i rollen som Azolan i det franske drama ”Farlige forbindelser” blev aflyst. Den resterende praktiktid blev erstattet af andre fagligt relevante projekter. Foto: Rico Feldfoss

På skuespiller William Halkens værelse på Nørrebro i København ligger et støvet manuskript af Christopher Hamptons dramatisering af den franske litteraturklassiker ”Farlige forbindelser”. Det har ikke været åbnet siden sidste vinter. Her skulle William Halken have stået i rampelyset på Det Kongelige Teater og mærket suset fra salen, når han, foran et skiftende publikum, adskillige aftener i træk sagde sine replikker i stykket højt. Så langt kom han aldrig. Fire ugers prøver blev det til, før coronapandemien lagde stykket ned, og resten af William Halkens praktik blev aflyst.

Som nyslået skuespiller kan William Halken nu se tilbage på en studietid, der blev væsentligt anderledes end ventet. Nu er han en del af en pulje af nyuddannede skuespillere, hvis uddannelsesforløb har været ramt af det lukkede samfund, og som står foran jobsøgning i en teaterbranche, der ser tilbage på et noget ustadigt år.

”Hvis der er noget, jeg har lært af det her, er det, at jeg ikke regner med, at vi spiller forestillingen, før vi står og bukker til sidst. Men jeg har prøvet at finde en ro i uvisheden,” fortæller den unge skuespiller, som dog oplever, at branchen er god til at stå sammen – både blandt nye og erfarne.

Fire ugers prøver blev det til, før Det Kongelige Teater lukkede, og William Halkens debut i rollen som Azolan i det franske drama ”Farlige forbindelser” blev aflyst. Den resterende praktiktid blev erstattet af andre fagligt relevante projekter.
Fire ugers prøver blev det til, før Det Kongelige Teater lukkede, og William Halkens debut i rollen som Azolan i det franske drama ”Farlige forbindelser” blev aflyst. Den resterende praktiktid blev erstattet af andre fagligt relevante projekter. Foto: Hans-Jørgen Hersoug

”Der har faktisk ikke været nogen bitterhed eller spidse albuer, og folk er helt utrolig hjælpsomme, når man er ny i branchen,” siger William Halken.

Det har krævet stor fleksibilitet at få corona-kabalen til at gå op på Den Danske Scenekunstskole, hvorfra William Halken er uddannet. Det fortæller konstitueret rektor Peder Dahlgaard.

”Det er først og fremmest meget forskelligt, hvordan de studerende har været ramt. Nogle har måttet have Zoom-baseret undervisning, andre har lavet videobaserede bachelorprojekter, mens flere har fået forkortet eller helt aflyst deres praktik.”

Den primære udfordring har været, at skuespil og scenekunst handler om nærvær og tilstedeværelse, og at store dele af processen med at skabe scenekunst foregår fysisk i arbejdsrum sammen. Derfor har det været svært at facilitere undervisningen på skolerne med de skrappe krav om afstand og afspritning.

”Vi har måttet lave en masse tiltag for at imødekomme det, som de studerende har manglet. Det har været en øjenåbner, at online-undervisning har kunnet lade sig gøre, men kunstnerisk set ved jeg simpelthen ikke, om Zoom-formatet gør noget godt for scenekunsten,” siger Peder Dahlgaard.

En anden udfordring har været dimittendernes synlighed over for branchen i en tid, hvor det ikke har været muligt at invitere et stort publikum eller turnere med afgangsforestillinger.

”Vi har prøvet at omgås det ved blandt andet at invitere branchen ind til mindre arrangementer og ved at sende videoer ud, og jeg fornemmer, at jobmulighederne i sidste ende faktisk har været okay på trods af krisen. For teatrene, produktionsselskaberne og lignende aftagere til vores dimittender har jo for de flestes vedkommende overlevet,” lyder det fra den konstituerede rektor, som understreger, at der endnu ikke findes officielle opgørelser over konsekvenserne for de nyuddannede.

Benjamin Boe Rasmussen er formand for Dansk Skuespillerforbund, der er en faglig organisation for omkring 2200 skuespillere, sangere, koreografer og dansere. Han har med egne ord ”et stort hjerte” for eleverne på scenekunstskolerne. Han møder dem, når de dimitterer og står på tærsklen til deres karriere, og han er meget opmærksom på de udfordringer, pandemien har medført.

”Coronanedlukningen har på mange måder været en barsk omgang for de studerende på scenekunstskolerne. Både dem, der netop er dimitteret efter en vinter med nedlukning, og især dem, der kom ud sidste år, lige inden alting lukkede igen,” fortæller han og uddyber:

”Det værste, man kan opleve, er jo at blive færdiguddannet og så ikke have noget at lave. Skuespil er et håndværk, og som nyuddannet har man brug for at komme ud og prøve det af, man har lært,” siger han.

I den danske skuespillerbranche er det derfor også kutyme, at teatrene sørger for at tage mange af de nyuddannede skuespillere ind, så de får mulighed for at få arbejde og erfaring, så snart de er færdige. Men lige nu er der et flaskehalsproblem, fordi der for to år siden dimitterede en dobbeltårgang, efter at skuespilleruddannelsen blev kortet fra fire til tre år.

”Der er generelt en ophobning af ungt talent for tiden. Og sidste år havde teatrene ikke samme mulighed for at tage nogen ind, og nu er endnu en ny årgang dimitteret. Så kan det være svært som ny at komme ud og få fat i branchen,” siger Benjamin Boe Rasmussen, hvis bekymring altså går på de nyuddannedes synlighed.

”Mit indtryk er, at skolerne overordnet set har været gode til at håndtere situationen, og vi gør meget ud af at møde folk på uddannelserne og rådgive dem om at komme i gang,” siger Benjamin Boe Rasmussen.

”Men det giver et netværk, når eleverne kommer ud i praktik, og hvis man ikke får det eller ikke kan pleje det, så snart man er færdig, giver det et problem,” lyder det fra formanden for Dansk Skuespillerforbund, som blandet andet inviterer branchen til castings, hvor de kan møde forbundets medlemmer.

En af dem, der sætter pris på branchens hjælp, er skuespiller Kimmie Liv Sennova. Hun dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole i Odense i sommeren 2020 og var en del af det første afgangshold, der blev ramt af corona.

”Der har været en kæmpe angst for, hvad det her ville komme til at betyde, og hvordan vores branche ville komme til at se ud,” siger hun.

”Men jeg har været heldig, at jeg alligevel har fundet arbejde. Som skuespiller skal man selvfølgelig ikke være bange for at lave noget larm om sig selv, men min oplevelse er, at nogle i branchen har været vildt gode til at holde øje med os,” siger Kimmie Liv Sennova.

Den oplevelse deles som bekendt af William Halken, der fik aflyst sin praktik på Det Kongelige Teater. For ham har coronapandemien også medført, at han i den grad er opmærksom på at pleje sit netværk.

”Jeg er simpelthen blevet klar over, at det nu virkelig kræver, at man tager ’netværkshatten’ på og tager ud og møder folk. Og jeg har lært, hvor meget det betyder, at vi bruger hinanden i branchen – i stedet for bare at vente ved telefonen.”