Prøv avisen

Olafur Eliasson har lavet et arkitektonisk monument, som verden aldrig har set magen til

6 stjerner
Bag Vejles nye bygning, Fjordenhus, ses i det fjerne den ikoniske Vejlefjordbro, hvor trafikken som små legetøjsbiler i 40 meters højde bevæger sig hen over dens vandrette linje som i slowmotion. Til venstre skyder den nye havneby op med sine firkantede klodser på højkant. – Foto: Anders Sune Berg

Installationskunstneren Olafur Eliasson har for første gang opført et hus helt fra grunden. Det er et forunderligt, højteknologisk og sansemæssigt klogt hus, som verden aldrig har set magen til. På én gang et kunstværk og et funktionelt kontordomicil til Kirk Kapital A/S

Fra Vejle Station spotter man hurtigt den nytilkomne bygning i havnen. Som man nærmer sig, skiller den sig ud fra alle nabobygningerne med sine organisk svungne former, sine murstens-”søjler”, der holder den oven vande, og med sine ellipseformede hulninger i murværket. Den fremstår som et sælsomt væsen, et kæmpemæssigt havdyr eller en for længst forsvundet undersøisk borg, der er skyllet ind i Vejle Fjord fra sagnbyen Atlantis.

Bag den ses i det fjerne den ikoniske Vejlefjordbro, hvor trafikken som små legetøjsbiler i 40 meters højde bevæger sig hen over dens vandrette linje som i slowmotion. Til venstre skyder den nye havneby op med sine firkantede klodser på højkant – en sand opvisning i manglende arkitektonisk opfindsomhed, frataget Henning Larsen Architects ikoniske bølge-byggeri lidt længere mod nord – mens ældre villaer ligger spredt rundt på den smukke grønne fjordbred mod syd. Fjordenhus, som Olafur Eliassons første bygning hedder, ligger fritlagt som en selvstændig ø i havnen og sekunderes af en ny, stor, brolagt parkeringsplads inde på kajen. Bygningen inviterer himlen, lyset og dets spil i fjordens overfladevand indenfor. Fjordenhus tilfører Vejle Havn en poetisk andethed. Den er lige dele drøm, fatamorgana og arkitekturfantasi.

En nyopført gangbro leder den besøgende ind i bygningen. Det føles som at passere over voldgraven til en borg. Der er fjordvand til alle sider – også i dele af bunden af bygningen, som fremover vil være tilgængelig for offentligheden som en gave til Vejle by fra bygherren, Kirk Kapital A/S. En nyopført lys betonmole bag bygningen peger med sin lange finger mod et punkt langt ude i fjorden. Den er designet af den tyske landskabsarkitekt Günther Vogt.

Bygningskroppen består af fire cylindre, der griber ind i hinanden i en organisk moduleret rytme.

Murstensmurene er næsten massive. De rummer disse karakteristiske ellipseformede hulninger og vinduer, der buer med murenes krumninger. Intet i huset er retvinklet. Kun gulvene flugter plant med vandoverfladen nedenunder. Elevatoren og vindeltrappen er et kapitel for sig. Vindeltrappen i lysegråt metal snor sig op gennem bygningen som dens rygrad. I dens midte befinder sig en oplyst, super hurtigt kørende elevator, beklædt med glas. Den indrammes af en rørformet metalkonstruktion af hvide, slanke søjler, der stråler udad som trækroner på hver etage. En fryd for øjet! Elevatoren er bygningens bevægelige epicentrum. Den eller vindeltrappen fører os helt op til bygningens cirkelformede tagterrasse 28 meter over havoverfladen. Her er der et okulus – et hul til etagen under – med en glaskuppel, hvor toppen af lampen, der hænger i loftet i det centrale mødelokale nedenunder, er synlig. Lampen er, som mange af Eliassons andre lysværker, et kunstværk i egen ret. Det er en såkaldt sfære med titlen ”Den indre himmel”. Dens mange facetter reflekteres i bordpladen ved hjælp af en såkaldt heliostat – et spejl, der er installeret på tagterrassens øverste kant ovenover. Heroppe kan medarbejderne trække vejret dybt ind og få kontakt med himmelrummet.

Alle møbler er med undtagelse af de mange Wegnerstole, konciperet og udført af Studio Eliasson. Det gælder også det ellipseformede bord i det centrale mødelokale med plads til 20 deltagere, det cirkulære køkken i kantinen, de cirkulære opbevaringsmøbler og ditto skriveborde med indbyggede ergonomiske hæve-sænke-funktioner. Alt er i træ, mens gulvene er belagt med lyse Pietra Piasentina-sten fra Friula i Italien. De fire cylindre, som bygningen består af, er yderligere beklædt med cirkulære kelimtæpper i grønne og blå nuancer fra firmaet Kvadrat. De er håndknyttede i Varanasi i Indien. Intet i huset – det gælder også de specialdesignede skråtstillede vinduer, håndtagene og karruseldørene ud til husets mange altaner – er standardiseret. Alt er nytænkt til huset, der fremover må gøre Kirk Kapitals medarbejdere høje af lykke. Hæver de blikket over skærmene, vil de kunne opleve elementerne. De kan høre hinanden ubesværet i de nænsomt indrettede akustiske rum, hvor luften er blød og ren, og der er 3,2 meter til loftet. Det er et hus, der tænker i miljø og arbejdstrivsel.

Bygningen får især karakter af det cirkulære og ellipseformede design. Det er en mesterlig, gennemgedigen, original og opfindsom bygning med mure af mursten i komplekse mønstre. Mursten i forskellige størrelser og i 15 forskellige farver. Primært grønne forneden, hvor algerne vil sætte sig, og blå for oven, hvor himlen tages ind. Hertil kommer en række glaserede sten i trappeopgangene, der reflekterer lyset både fra vandspejlet og fra solen og det kunstige lys.

Olafur Elliason (født 1967), som i dag er verdensberømt, har for vane at dedikere sine værker til brugerne. Han er fænomenolog, det vil sige han betoner oplevelsen og bevidstheden og den sansemæssige tilgang til tingene omkring os. Det fremgår af titler som ”Your Rainbow Panorama” oven på ARoS eller installationer som ”Your Unpredictable Path”, ”Your only Real Thing is Time”, ”Your Imploded View” med mange flere, hvor meget brugeren er i centrum for Eliasson, der ønsker, at han/hun bliver medskaber af kunstværket. Det gælder også en funktionel bygning som Fjordenhus. Her har han haft en intention om at skabe et relationelt kunstværk, hvor hver eneste linje ”synes at stå til forhandling afhængigt af, hvor man befinder sig – kroppens bevægelse gør bygningen blød og giver en følelse af medbestemmelse,” som han skriver i sit kunstneriske statement for bygningen. Man kan tilføje, at man på intet tidspunkt keder sig under rundgangen. Hele tiden får øjet nyt at græsse af – som var bygningen et stykke natur.

I Fjordenhus’ nederste rum kan man opleve flere stedssensitive skulpturværker af Olafur Eliasson, blandt andet hængeskulpturen ”Fjordhvirvel” i rustfrit stål med glasfelter i grønt og blåt og den undersøiske skulptur ”Undervandsforventning”. Men huset er og bliver hovedattraktionen.

Installationskunstneren Olafur Eliasson har i forbindelse med denne store opgave for Kirk Kapital A/S etableret tegnestuens SOS – Studio Other Spaces – med cirka 25 ansatte. Den arkitektoniske udformning har den tyske arkitekt Sebastian Behmann stået for. Eliasson er jo billedkunstner, ikke arkitekt, og i modsætning til billedkunst er arkitektur en bunden kunstart, der skal kunne honorere en mængde funktionelle krav, selvom store arkitekter ofte artikulerer sig meget frit. Med Fjordenhus har Eliasson og konsorter skabt et veritabelt Wunderhaus.

Det er et nyt arkitektonisk monument, ikke kun til Vejle, men til hele Danmark.

Læs interview med forfatteren bag bygningen, Olafur Eliasson, på