Med udstillinger af egne værker, samt enkelte nye, præsenterer ikke færre end 10 danske kunstmuseer i de kommende måneder nogle af de væsentligste nedslag i billedhuggeren Ingvar Cronhammars livsværk. Oprindeligt havde Statens Museum for Kunst planlagt en retrospektiv udstilling af hans værker i anledning af hans 60-års fødselsdag på mandag. Den idé viste sig dog hurtigt at støde på logistiske problemer. De fleste af kunstnerens værker har en størrelse, der gør, at de ikke er sådan at flytte rundt på, og desuden var kunstneren selv imod en sådan "ophobning". Hans værker kræver rum omkring sig.
Men fejres skal han, og resultatet er altså blevet den landsdækkende udstilling "Cronhammar på danske kunstmuseer". Det nyeste værk er "Cabaret" fra i år, der kan ses på Statens Museum for Kunst i København. Samtidig med udstillingen er der udgivet en bog med billeder af værkerne og kommentarer fra museumsdirektørerne.
Ingvar Cronhammar har introduceret en ny skala for skulptur i Danmark. Han har gjort op med det faktum, at skulpturer er noget, man kan stå og overskue. Han har taget det urbane rum ind på museerne med sin kunst. Det siger museumsinspektør Jens Erik Sørensen fra ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Værkerne er kæmpestore, rumlige væsner, nogle kan man endda gå ind i eller op på, og ifølge Jens Erik Sørensen forstærker det oplevelsen af at gå i dialog med værkerne. ARoS rummer blandt andet Cronhammars monumentale gennembrudsværk "The Gate" fra 1988. Det er så stort, at dørkarme måtte fjernes, da det i sin tid skulle ind på det daværende Aarhus Kunstmuseum.
Hans skulpturer er en modsætning til den hjemlige hygge, der ellers præger meget dansk kunst. I hans værker bliver man usikker og føler sig utryg. De har noget faretruende og dæmonisk bygget ind i sig. Det er et mystisk univers, hvor fortid og fremtid smelter sammen, og man bliver lidt rystet, fordi man konfronteres med noget, man aldrig har set før. Han bruger virkemidler, der ellers er kendt fra futuristiske Hollywood-film, og skulpturerne er levende, nærværende, skrækindjagende og smukke. De er simpelthen tiltrækkende og frastødende på samme tid, siger Jens Erik Sørensen og tilføjer, at Ingvar Cronhammars ærinde er at fortælle os, at livet har mange flere facetter, end vi går rundt og tror. Vi søger det pæne og behagelige og vil gerne jage de onde ånder væk. Men Cronhammar konfronterer os med de udfordrende sider af livet, det der er farligt. Udgangspunktet er, at hvis vi tør se livets mørke sider i øjnene, så bliver de lyse sider forstærket.
Egentlig er det et paradoks at lukke hans værker inde på museer, for Ingvar Cronhammar vil helst udfolde sig i det åbne rum og lade forbipasserende få en overraskende oplevelse. Hvad han også gør med eksempelvis hovedværket "Elia", der er placeret på en åben mark tæt på Herning Kunstmuseum, og som kan ses vidt omkring.
Det er umiddelbart let at føle noget ved mødet med Cronhammars værker. Der ringer ligesom altid en klokke ved første møde, som ikke er sat i gang af refleksion, men netop er en tone, som rammer et følelses- eller erindringslag, siger Holger Reenberg, der er museumsdirekør på Herning Kunstmuseum. Han kalder Cronhammars projekt kulturkritisk og dybt moralsk.
Cronhammars hele værk spejler det europæiske menneskes indre vildnis og konfronterer os med det mørke, vi selv er bærere af, mener Holger Reenberg.
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et stort interview med Ingvar Cronhammar.