Prøv avisen

Skulpturerne må gerne berøres

Lars Abrahamsen: Klovnart. 2009.

Yderst vellykket udstilling om ord og billede på Silkeborg Bad

Ord til andet er denne fine udstillings titel. Ordene handler nemlig om, og forholder sig til, det andet. Det, der ikke er egentlig billekunst, ikke er verden og i verden i en konkret form. Det er en stor og veltilrettelagt udstilling, hvor man har valgt tre billekunstnere og tre forfattere og bedt dem om at samarbejde. Grafikeren Jens Bohr fra Fyn sammen med morsingboen Knud Sørensen; maleren Helle Baslund har Thøger Jensen som sparringspartner, mens Lars Abrahamsen går i spand med Eske K. Mathiesen. Det er rigtig gode valg.

LÆS OGSÅ: Danske og brasilianske museer i nyt samarbejde

Naturen er gennemgående tema, men den er ikke enerådende. Det er nok så meget omverdenen med alle verdens genstande, også de mere trivielle, der vendes og drejes. Vort liv i og med en verden af ting og ord.

Allerede uden for den smukke hovedbygning mødes man af en mastodont, nemlig Lars Abrahamsens Tapmule. Hvad er en tapmule? Det er et dyr, en skulptur af træ. Tappet sammen af hundreder af stykker træ, men også med en slags tap som var det en afart af et næsehorn. Den slags titler bærer Abrahamsens skulpturer. Grønthøsteren er blevet til Sønhøster, mens kyklopens blik stirrer enøjet ud i rummet.

Eske K. Mathiesens kommentar på væggen er, at Abrahamsen giver sine skulpturer navne. De kigger undrende, men venligt på ham. Selv bruger de andre navne. Tag den. Mathiesen digter og skriver simpelt hen om Abrahamsens skulpturer. Også helt ned på et plan af regibemærkning: Skulpturerne må gerne berøres. Ja de skal jo berøres, disse indadvendte klumper, der synes at gemme på så mange uudsagte ord.

Helle Baslund er for en umiddelbar betragtning måske en dagligdagens lyriker med sit maleri, der tager udgangspunkt i naturen og det hjemlige. Der opstår dog hele tiden forstyrrende ting, der så at sige vælter sig ind i lærrederne. Bedst er hun dog, når hun fokuserer på udsnit af genstande, hvor selv spillekortene pludseligt viser en isfugl og når hun lader sig inspirere af Matisse. Thøger Jensens tilsyneladende lige ud ad-landevejen tekster gør denne virkelighed mere underlig, næsten skæbnesvanger.

LÆS OGSÅ: Sporene efter ondskabens øhav Gulag

I den store sal med jernsøjlerne er der plads til Jens Bohrs nu endnu større end tidligere grafiske værker. Han svinger mellem det transparente med krager og ænder blandet med skrift i de mægtige friser og felter og de mere farvesprudlende indtryk fra Rusland og Middelhavet. Det er stort set altid fuglene, der er hovedpersonerne. Det er grafik, der næste kan tage pusten fra gæsten. Formaterne er voldsomme og stemningerne fortættede. Det er på trods af fuglene så behageligt jordbundet, og det bliver kun styrket af Knud Sørensens digte, der af ham selv læses messende, beroligende og afvæbnende. Bohr fylder godt sammen med Barslund på begge etager. Abrahamsen fylder i højden inde og ude. Og dog er udstillingen ikke pakket.

Her er man i et selskab af godt etablerede kunstnere i en klassisk og afklaret tradition, hvor de alle kun med tiden bliver bedre, borer dybere fordyber sig i ordenes og tingene virkelighed. Det er ikke det hypermoderne, men et kunstnerliv er langt. Værket og blikket på virkeligheden kan uddybes, man kan fordybe sig i tingene. Ja, man kan insistere. Det er det meget sympatiske ved den flotte udstilling og det ordnetværk, der fletter sig om os. Det er en rigtig jysk-fynsk udstilling med lavteknologiske oplæsningsaggregater i små kasser; den er stor i slaget ved at blot at være være sig selv som udstilling. Upoleret.

Katalogen eller bogen til Ord til andet er en prægtig digt- og kunstbog med et skarpt og præcist essay om ord og billede ved Kunstcenterets leder, Iben From. Flot at det kan lade sig gøre for sølle 88 kroner. Silkeborg kalder, naturen kalder og det gør kunsten også. Lyt til det og tag ud og se.

kultur@k.dk

Helle Baslund: Tigerdyr 2012.
Jens Bohr: Okapi. 2013