Prøv avisen

Skyerne over Sorø Sø gav stof til Ingemanns salmer

Skyerne over Sorø Sø gav stof til mange af Ingemanns salmer. – Foto: Leif Tuxen

Datidens parnas drillede B.S. Ingemann med, at han var ”ingen mand”, men han blev alligevel en stor forfatter og skrev sine elskede salmer med hovedet helt oppe i himlen. Skyerne spillede en stor rolle i Ingemanns salmedigtning

Tynd og gennemsigtig som en salmebogsside hænger en enkelt lille, aflang sky på himlen over Sorø Sø. Den ligner egentlig ikke noget. Måske bare en vatsnor, som nogen har glemt at samle op – eller hive ned. Men andre dage må skyerne sikkert være som høje, mørke bjerge over træerne ved søbredden. Og skyformationer interesserede den danske lærer, forfatter og salmedigter B.S. Ingemann, der som forbilledet Goethe var optaget af det måske mest luftige emne, man kan kaste sig over som digter.

Fra sin smukke embedsbolig ved Sorø Akademi havde Ingemann hver dag frit udsyn til at se, hvordan skyerne opførte sig. Og skyerne fodrede hans fantasi og sejlede ind i mange af hans salmer.

Mest kendt er Ingemann for sine morgen- og aftensalmer, og han kunne blive ved med at finde nye billeder for, hvordan solen går op og ned og ”spreder guld på sky” eller søger ned i sit slot bag ”rosenskyernes volde”, og hans stærke billeder har også inspireret senere digtere.

Søren Ulrik Thomsen indledte for eksempel sin egen debutdigtsamling med B.S. Ingemanns aftensalmeord ”Bliv hos os, naar Mørket vælder/Af Nattens Sluser ud!”

Og det er en kendt historie, at Dan Turèll som dreng besvimede, da han hørte ”Lysets engel går med glans” for første gang, fortæller professor Erik A. Nielsen.

”Dan Turèll fortalte den historie med vanlig provokation under Grundtvig-året i 1983, mens han påstod, at Ingemann var en meget større digter end Grundtvig, hvad jeg ingenlunde er enig i. Men Ingemann var en sprogets musiker, som kunne fylde sine ofte simple billeder med stor poesi, og Inger Christensen citerer også ’Lysets engel går med glans’ i sit eget værk ’Sommerfugledalen’, fordi hun ser lysets engel som sommerfuglen, der afgiver alle former for farver,” siger salmeeksperten Erik A. Nielsen, da vi står ved søbredden, hvor Ingemann sikkert ofte stod og fiskede efter mange af sine himmelske udtryk.

”Især Ingemanns tidlige digtning er uendelig æterisk, som om digtene mangler krop. Og det er måske en af de store forskelle på vennerne Grundtvig og Ingemann. Grundtvig mente, at en god salme skal være som en fugl, der letter og får vinger. Men selv når den er i luften, har den masser af krop hos Grundtvig, mens Ingemann ofte bruger mere luftige billeder,” siger professoren.

Han tilføjer, at der dog er en mere jordnær årsag til, at Ingemann så op hele livet. For selvom han var en stor forfatter, var han kun en lille mand. Og det er måske også forklaringen på hans æteriske sværmen:

”Hele livet led Ingemann under, at han var sådan en splejs. Han var den mindste i sin søskendeflok, og det var også en fast joke på parnasset, at ’Ingemann er ingen mand’, fordi han var så lille, og fordi han kun havde ét barnløst forhold, som til gengæld var livslangt til sin kone, Lucie. Og barnløsheden gav også tid til at skrive mange bøger,” siger Erik A. Nielsen.

”På den måde delte han skæbne med Holberg, hvis sarkofag står lige her i kirken i Sorø. For Holberg brugte selv det latinske ordspil ved at sætte ’libri’ over for ’liberi’, da han skrev, at mine bøger er mine børn. Men fælles er de i hvert fald om at kanalisere nærmest ufattelige mængder energi over i deres forfatterskaber. Og det er i sig selv en bedrift, at Ingemann holdt sit forfatterskab i live gennem 50 år,” siger han.

Ingemanns Hus ser flot ud udefra, men indeni er det kun en tom administrationsbygning.

”Det føles jo lidt som at besøge et afsjælet legeme. Magien er væk,” siger Erik A. Nielsen skuffet og kigger rundt på de tomme vægge, hvor kun en enkelt Ingemann-plakat viser, at her engang boede en stor ånd, der samlede en stor del af datidens kulturelite omkring sig i Sorø.

Udenfor er vejret heldigvis stadig godt nok til at få humøret til stige til himmels. Og udsigten kan man ikke kalde åndløs. Ingemanns Hus er et gult tvillingehus til en anden stor sorøborgers hjem – Molbechs Hus, der ligger på den anden side af Sorø Akademi, bygget som en monstrøst magtdemonstration midt i det hele.

B.S. Ingemann var underviser i dansk på Sorø Akadami, hvor han også fungerede som forstander med en smuk embedsbolig, som dog ikke længere fungerer som hans mindestue. – Foto: Leif Tuxen
Erik A. Nielsen ved Ingemanns Hus. Foto: Leif Tuxen