Prøv avisen

Slægt skal følge slægters gang

Bøger: Hanne Richardt Beck har skabt et symfonisk generationsportræt med sin store roman »Understrømme«. Udkommer i dag

Alle mennesker har en kuffert. I den kuffert står historiens stille vande, og hvis vi følger røddernes indviklede forgreninger, finder vi måske forklaringen på, hvorfor vores liv blev, som det blev. Kufferten er historien om os selv. Alle dem vi kendte, alt det vi smagte, dér hvor vi sejrede, og dér hvor vi tabte. I kufferten er vort livs understrøm, dokumentationen for at vi har været her og beviserne på at vi har præget hinanden, ridset os selv ind i lakken på vore medmennesker, elsket, hadet og drømt - betydet noget.

Med Hanne Richardt Beck's omfangsrige roman, »Understrømme«, den fjerde i rækken, inviteres vi til at kigge ned i kufferten. En stor brun én af pap med metalbeslag og knirkende hængsler, propfuld af historier om mennesker, der har betydet noget for hinanden. Tilsyneladende har de ikke betydet noget for os, da det er mennesker, vi ikke kender, og dog er de en del af den store fælles bevidsthed, der med historiens og kulturens udvikling har været med til at skabe os som dem, vi er i dag.

Gennem dåbsattester, fotografier, postkort og kvitteringer, rejser konturerne sig af fem vidunderlige mennesker, deres skæbner og indbyrdes forhold. Portrættet af denne slægt gennem et århundrede, dens idealer og erfaringer, er romanens medrivende råstof. Vi møder først den idealistiske Martin Ørum i begyndelsen af århundredet, hvor han er med til at skabe andelsbevægelsen i det Nordvestjydske. Det går ikke let for ham at være fritænker og revolutionær i et samfund, hvis værdier er baseret på strenge forskrifter om, hvordan livet bør leves, og hvor ethvert tiltag til forandring og idealisme bliver betragtet som djævelskab. Mistænksomheden lurer, og de spæde forsøg på en samfundsmæssig nytænkning og udvikling bliver i stedet til en splittelse, der forplanter sig både i ægteskabet og det lille samfund.

Martin Ørums synske datter Cecilie, barnebarnet Oluf og de to oldebørn Thea og Katrine har ligeledes en historie der er med til at fortælle både et lille stykke Danmarkshistorie, og hvordan fortiden har præget deres egen og hinandens skæbne. Som der står et sted i bogen: »I begyndelsen af århundredet kæmpede de opdagelsesrejsende med at kortlægge og udvide den ydre verden, i slutningen af århundredet er det den indre verden som man kortlægger og udvider.«

Ud over skildringen af Martin Ørums liv og færden, står historien om Oluf særligt stærkt. Utilpasset og ulykkelig ender han sine dage i en skov i en blå Morris Mascot med en seddel i forruden, hvor der står: Det kan hænde man bliver til en ørken. Et kløvet og fragmenteret menneske, der vil det gode, men som ikke formår at befri sig selv fra fortidens møllehjul, der hænger ham om halsen. Han magter ikke sit eget liv. Måske skyldes det den frygtelige hovedpine, han lider af, og som formentligt skyldes, at han blev tabt på gulvet som barn. Eller også den latente og langsomt spirende sindssygdom, der sætter en kæp i hjulet for alle hans drømme og ambitioner.

Det er fængslende at være vidne til dette følelsesmæssige vokseværk. Mennesket vrider og vånder sig i tiden, forsøger at nedkomme med disse resultater af udviklingen, som næsten ikke kan komme ud, fordi de, som enhver forandring, ligesom vender forkert. Det gør næsten ondt at mærke skæbnerne og deres fantastiske kamp mod ydre og indre dæmoner. Modigt går de frem, som vi alle gør det, med verden og livet i brystet, og udfylder deres plads i egen og andres historie. Det vækker næsten en medfølelse, der også indbefatter vor egen tid og vore forsøg på at vokse ud af den pubertære del af dét at være menneske.

»Slægt skal følge slægters gang«, som der står i salmen; stafetten rækkes på smukkeste vis videre, og historierne knyttes sammen, så de danner et smykke. Hanne Richardt Beck kunne have inviteret til nostalgisk svælgen i familiealbummet, i stedet har hun skabt et symfonisk generationsportræt, der fortæller, at vi alle hænger sammen og er forbundne på forunderlig vis. At vi er hinandens forklaringer, og at vi har vores egen unikke betydning for, hvordan hinandens livsmønstre kommer til at se ud. Det er på samme tid Danmarkshistorie, familiekrønike, samt en vedkommende påmindelse om den kollektive arvs fascinerende psykologi.

Hanne Richardt Beck: Understrømme. 433 sider. Gyldendal.

kultur@kristeligt-dagblad.dk