Middelmådig slægts-krønike om vigtige valg i livet

Lise-Lotte Tullins debutbog er langtfra vellykket, men forfatterens seriøsitet og menneskelige redelighed er mærkbar, skriver vores anmelder

Lise-Lotte Tullins debutbog følger tre generationer i en familie, der emigrerede fra USA til Danmark. Modelfoto
Lise-Lotte Tullins debutbog følger tre generationer i en familie, der emigrerede fra USA til Danmark. Modelfoto.

Der er meget på spil i Lise-Lotte Tullins debutbog. Den følger tre generationer i en familie, der har sit udspring i USA og siden emigrerede til Danmark.

Det er bedstefar Johns beslutning om at forlade Californien, der forandrer hans og hans efterkommeres liv. Hans valg er et opgør med en mor, der er følelseshæmmet og dominerende, og inspireret af en far, der valgte at forlade familien og rejse ud i verden som sømand. Kontrasten til Johns beslutning om at bryde med ufriheden er hans søster, der bliver i hjemmet som et uselvstændigt og undertrykt menneske. Dette mod til at forfølge sine egne værdier over for behovet for at være andre tilpas bliver en central konflikt også for næste generation.

I Danmark bliver John, hans kone, Catharina, og deres børn, Lisa og Mette, hurtigt integrerede. Historien følger de to meget forskellige børn, den indadvendte, kunstnerisk anlagte Lisa, der har tendens til i det ydre at følge strømmen, og den udadvendte, handlekraftige Mette, der udvikler et stort behov for at tage verdens problemer på sine skuldre. Fra hjemmet er der støtte og tolerance over for de tos forskellighed, en rummelighed, der - skal man forstå - hænger sammen med Johns og Catharinas selvstændige valg og personlige integritet.

I det hele taget er man aldrig i tvivl om værdier og holdninger i bogen. En stor del af den består af samtaler personerne imellem om de konflikter, de oplever, og de beslutninger, de træffer. Samtalerne afspejler den udvikling mod større accept af sig selv og deres vej i livet, som Lisa og Mette gennemgår, og som også præger Lisas børn.

Et andet formelt træk ved bogen er afsnit med faktuelle oplysninger og forfatterkommentarer, som indleder kapitlerne. De kan omhandle så forskellige emner som opdragelsens faldgruber og Afrikas afkolonisering.

Det er en sjov idé, men flere emner føles perifere og udformningen for moraliserende. Som roman betragtet bremser ræsonnementer som disse det narrative flow.

Udformningen er altså langtfra vellykket, men forfatterens seriøsitet og menneskelige redelighed er mærkbar. Hun vil meget, hun ved meget og hendes opbyggelige livsholdning kan være værd at lade sig inspirere af.

kultur@k.dk