Prøv avisen
Eftertanken

Slægtsromanen lever og har det godt

"Anne Tyler er en af mine yndlingsforfattere. Men selvom syv af hendes nu 20 romaner er oversat til dansk - herunder den filmatiserede ”Turist ved et tilfælde” - er hun ikke godt kendt her i landet," skriver Niels Davidsen-Nielsen. Foto: Geraint Lewis/Writer Pictures

Amerikanske Anne Tyler har sat Baltimore på det litterære landkort - og tak for det

Da jeg i en boglade for nylig tjekkede, hvad der var udkommet af ny engelsksproget skønlitteratur, fandt jeg en roman af den amerikanske forfatter Anne Tyler: ”A Spool of Blue Thread” (Vintage 2015). Anne Tyler er en af mine yndlingsforfattere. Men selvom syv af hendes nu 20 romaner er oversat til dansk - herunder den filmatiserede ”Turist ved et tilfælde” - er hun ikke godt kendt her i landet. Hun har ellers vundet Pulitzer-prisen, og forfatterne Roddy Doyle og Nick Hornby fra henholdsvis Irland og England har beskrevet hende som den største nulevende forfatter, der skriver på engelsk.

Det, der gør hendes romaner til noget særligt, er, at man ikke leder forgæves efter positive rollemodeller. Personerne i hendes bøger er typisk almindelige amerikanere, der løber ind i problemer, men som gennem en personlig indsats og en tolerant holdning til andre mennesker som regel ender med at lande på benene. Det nye ved Anne Tylers seneste bog er, at det er en slægtsroman. Den handler om tre generationer af en familie fra Baltimore. Det gav mig lejlighed til at tænke over nogle af de slægtsromaner, jeg kender til.

Som ung læste jeg Thomas Manns berømte ”Buddenbrooks” (1901) om en driftig købmandsslægt i Lübeck, den bog Mann i 1929 især fik Nobelprisen for. Den samme pris tildeltes i 1978 Isaac Singer for hele hans forfatterskab, herunder ”Familien Moskat”.

Den udkom i 1950 og handler om en jødisk købmandsslægt i Warszawa i årtierne før Hitlers invasion. Singer blev jeg så optaget af, at jeg i en periode nærmest havde et monogamt forhold til hans bøger.

Men den slægtsroman, jeg husker bedst, er alligevel ”Cairo-trilogien” af den egyptiske forfatter Naguib Mahfouz (1911-2006), en saga ,der strækker sig fra begyndelsen af 1900-tallet til Anden Verdenskrig. Da jeg under en sejlads på Nilen for nogle år siden var løbet tør for læsestof, og da krimierne, der var udstillet i boghandlen på havnepromenaden i Luxor, ikke lige var sagen, fandt en venlig ekspedient ”Cairo-trilogien” frem som en mulighed, der måske var mere interessant.

Ja, mon ikke! Jeg læste den nærmest i ét stræk og forstår godt, hvorfor også Mahfouz - som den første arabiske forfatter - fik tildelt Nobelprisen.

I Anne Tylers nye roman driver familien Whitshank - Red, Abby med deres fire børn - en bygge- og anlægsvirksomhed i Baltimore.

De bor i et hus, som Reds far - en dygtig, bister og perfektionistisk tømrer, der har arbejdet sig op fra bunden af samfundet, og som ligner Abraham Lincoln - har bygget for en tekstilfabrikant og på grund af dets gennemgedigne håndværk senere har overtaget.

Red og Abby er gode rollemodeller. Det har ikke resulteret i, at familielivet er harmonisk, for den ældste af drengene er med sit vanskelige sind en konstant prøvelse. Af sine søskende bliver han opfattet som den fortabte søn, og da de er blevet voksne, siger den ene af hans søstre, at der er én ting, hun aldrig kan tilgive ham: at han har opsuget hver eneste lille dråbe af forældrenes opmærksomhed og intet efterladt til sine søskende.

I en afgørende episode fra 1959 griber Anne Tyler tilbage til hovedpersonernes ungdom - Red og Abby er endnu bare venner og viser her, at de begge er ordentlige mennesker. Da Red og et par andre unge efter faderens ønske en søndag morgen klokken 8 er gået i gang med at fælde et stort træ med deres motorsave, vågner en rig nabo, der kommer løbende og skælder ud. Tilkaldt af postyret forklarer Mr Whitshank senior, at det kun er i weekenden, hårdt arbejdende håndværkere har tid til at ordne ting på hjemmefronten, i modsætning til driverter som den utilfredse nabo. Da er det, at Red griber ind ved at sige, at det ikke har været hensigten at genere nogen, og spørge, om de to parter kan enes om, at træfældningen udsættes til klokken 10.

Naboen accepterer kompromiset, mens faderen ved frokosten håner Red for at krybe for overklassen - en kritik, sønnen vælger at overhøre.

Det indgreb beundrer Abby ham for, så hun dropper en collegekæreste, der ligner James Dean, og satser i stedet på Red. Og i en samtale med hans hugaf af en far giver hun ham modspil. Det får Mr Whitshank til at kalde hende respektløs, men hun holder stand.

Anne Tyler er skønlitteraturens stemme i dag fra Baltimore, en stor havneby ved Atlanterhavet, der blandt sine berømte afdøde indbyggere tæller forfatteren Edgar Allan Poe, jazzsangeren Billie Holiday og den legendariske baseballspiller Babe Ruth. Her ligger det ansete Johns Hopkins University, her skrev Francis Scott under den amerikansk-engelske krig i 1812 ”The Star-Spangled Banner”, og her blev tv-serien ”The Wire” indspillet.

Et farverigt bagtæppe for en romanforfatter, jeg varmt kan anbefale.