Smuk bog om dansk natur viser, hvor meget der er at kæmpe for

Hovedproblemet for naturen er, at den mangler plads, påpeger Rune Engelbreth Larsen i en bog skrevet med stor autoritet

Udsigt fra Svinkløv.
Udsigt fra Svinkløv.

En meget smuk bog. Det er ens umiddelbare reaktion, når man står med Rune Engelbreth Larsens 440 sider store bog ”Vildere vidder i dansk natur”, der er overdådigt fyldt med fotos, taget af ham selv. Naivt forestiller man sig, at al denne skønhed da må fortælle noget godt. Det gør den for så vidt også. Men man overrumples af den foruroligende baggrund, det sker på.

Når det i den vedlagte pressemeddelelse hedder, at naturen har det skidt, tænker man i første omgang – blændet af værkets skønhed – at den skjuler det godt. Men naturligvis er udsagnet sandt. Engelbreth Larsens hensigt har bare ikke været ensidigt at udpensle det negative. Han viser, hvor meget der er at finde for den, der går på opdagelse i naturen. Dermed viser han samtidig, hvor meget der er at kæmpe for.

Langelands vildheste. – Alle fotos: Rune Engelbreth Larsen.
Langelands vildheste. – Alle fotos: Rune Engelbreth Larsen.

Bogen er både skrevet for oplysningens og for oplevelsens skyld, hvilket alt i alt tjener den samme sag. Forfatteren er en glimrende formidler, der skriver en let tilgængelig og udtryksfuld prosa. Andre forudsætninger end nysgerrighed og interesse er ikke nødvendige for at have udbytte af bogen.

Men målgruppen er alligevel læsere, der i forvejen er engagerede og vidende. Og forfatteren har indsigt og kompetent begrundede holdninger til også at kunne fastholde denne kategori af personer.

2017 er 100-året for Naturfredningsloven og 25-året for Naturbeskyttelsesloven. Men – som det videre hedder i pressemeddelelsen – ”tusindvis af beskyttede og fredede naturområder har langtfra standset dansk naturs tilbagegang”. Tværtimod er den blevet forværret. Sagt ligeud: Nytænkning må til. Og en sådan bidrager Engelbreth Larsen til.

 Europæisk bison.
Europæisk bison.

Bogen er blevet til ud fra en konstruktiv holdning og med konkrete anvisninger på, hvordan naturen kan få det bedre. Forfatterens udgangspunkt er, at den mangler plads til virkelig at kunne udfolde sig som natur og dermed blive større og vildere. Med mere plads ville den angiveligt have bedre mulighed for at forandre sig, hvad der for Engelbreth Larsen er en central pointe. Naturen skal nemlig ikke – som han understreger – betragtes som en permanent tilstand eller balance, nej, snarere er den at sammenligne med ”en smeltedigel, hvor vind, vand og vejr mørbanker og varierer landskaberne, og hvor arternes samspil i vekslende grad forandrer de forhåndenværende forhold og naturtyper”.

Han mener, at vi i Danmark kan og bør reservere over 1000 kvadratkilometer til naturreservater, der er så vilde, som han ønsker dem. Det skal være områder, hvor træerne ikke fældes og fjernes som tømmer, ingen søer og moser skal tørlægges, og det manglende samspil mellem vegetation og store planteædere skal genskabes. Dette vil indebære udsætning en række steder af for eksempel vildheste, elge og bisoner. Engelbreth Larsen forholder sig her helt konkret, idet han henviser til og beskriver 35 områder, hvor de 1000 kvadratkilometer tænkes fordelt. Det er områder, der for de flestes vedkommende er ubeboede og i offentlig eje. Det vil sige, at konflikter mellem landbrugsinteresser og naturhensyn undgås.

Frederikshåb Plantage.
Frederikshåb Plantage.

Et sted hengiver Rune Engelbreth Larsen sig til forestillingen om, hvordan det vil være at vandre gennem en vildskov, hvor naturen i selvberoende frodighed hersker. Han ser for sig ”kreative træskulpturer af forvredne, forrådnede og forløsende smukke veterantræer og træruiner i et afvekslende skovlandskab med moser og blomsterrige lysninger”.

Han stiller selv spørgsmålet, om den slags ”syner” er udtryk for naturromantik. Selv bruger han hellere ordet ”naturrealisme”. For sådan, som han ser naturen for sig, kunne den – anfører han – fremtræde, hvis vi gav den lov. Og i øvrigt har han ret, når han bemærker, at det vel ikke gør noget, at der blandt meget andet er noget af romantisk eller poetisk værdi at hente i mødet med den vilde natur. Han skriver, at potentialet måske kan minde om ”vers af poeter med et øje for den tiltrækningskraft, der forener fantasi og oplevelse, når naturens bånd løsnes”. I forlængelse af denne holdning bringer han bogen igennem velvalgte citater fra danske digte.

Sansen for det poetiske synes Engelbrecht Larsen at have med sig både som forfatter og som fotograf. Men det sker inden for en ramme af ubrudt saglighed. Grundlæggende har han en videnskabsmands forhold til stoffet – og hans bog taler med stor autoritet.