Små øer tilbyder kontrol over eget liv

Nærhed til naturens herlighedsværdier og et socialt og kulturelt fællesskab trækker nye beboere til Danmarks mindste ø-samfund

Fur er i dag den af de danske småøer, der har oplevet den største befolkningstilvækst. Sidste år var den på 28 personer. Antallet af tilflyttere er imidlertid langt højere.
Fur er i dag den af de danske småøer, der har oplevet den største befolkningstilvækst. Sidste år var den på 28 personer. Antallet af tilflyttere er imidlertid langt højere. Foto: Jens Bach.

Færgen har næppe lagt fra kaj, før den lægger til igen. Bare tre-fire minutter tager det at sejle fra Branden nord for Skive over til Limfjordsøen Fur. Den fysiske rejse er kort. Den mentale er, på den gode måde, noget længere.

”Vi har fundet ro i sjælen,” som Jørgen Christiansen siger.

Sammen med sin kone, Lisbeth, flyttede han for halvandet år siden fra Viborg til Fur. En begyndende stressbelastning over livet som butiksbestyrer hos ham og en drøm om at drive et lille overnatnings- og spisested hos hende var det, der trak dem af sted. På en af denne sommers mange solskinsdage sidder de nu her på egen café-terrasse, 35 meter over havet med udsigt over Himmerland og Salling, og er rørende enige om, at den flytning har ændret deres liv til det langt bedre.

”Vi havde kun været her én gang, inden vi tog beslutningen, og vi havde ingen relationer på øen,” fortæller de.

Det sidste har ændret sig en hel del. Især er de kommet til at kende John Brinch Bertelsen. Han er foruden at være arkæolog og direktør for Fur Museum også formand for Fur Udviklingsråd, og det var ham, der skabte kontakten til den lokale sparekasse i Balling, da ægteparret Christiansens bank i Viborg sagde nej til et lån, der kunne realisere drømmen om at købe bygningen med værelser og café.

”Vi har oplevet en utrolig opbakning og en stemning af, at her hjælper man hinanden. Jeg havde for eksempel dårligt nævnt, at det ville gavne med noget flis på grunden foran huset, før der stod en trailerfuld træflis i indkørslen,” siger Jørgen Christiansen og slår en latter op.

I Nederby, en lille bebyggelse midt på Fur, går John Brinch Bertelsen rundt på museets førstesal med sin hvide stok. Han er blind, mens hans udsyn fejler ikke noget. I øjeblikket er han stærkt optaget af projekt Kefur – kreativt entreprenørskab på Fur, der har til formål at skabe bosætning, iværksætteri og erhvervsudvikling på øen.

I 1957, da han selv, efter fødslen på Skive Sygehus, kom til Fur, var der 1450 indbyggere og 150 velfungerende landbrugsbedrifter. I dag udgør landbruget en meget lille det af øens erhvervsliv, der i stedet er overtaget af to virksomheder, der arbejder med Furs naturressource, moleret, og af spisesteder og små værksteder med kunst og kunsthåndværk. Befolkningstallet har været støt faldende, men de to sidste år er kurven vendt. Fur er i dag den af de danske småøer, der har oplevet den største befolkningstilvækst. Sidste år var den på 28 personer. Antallet af tilflyttere er imidlertid langt højere.

John Brinch Bertelsen
John Brinch Bertelsen Foto: Jens Bach

”Vi har registreret 54 tilflyttere i 2017, og ialt udgør tilflytterne på Fur nu 72 procent af øens befolkning” fortæller John Brinch Bertelsen.

Han har i flere omgange været leder af projekter støttet af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling i Landdistrikerne, og det er blandt andet indsatsen herfra, der har fået manges blikke til at vende sig mod Fur. Men først og fremmest er det ifølge museumsdirektøren menneskene på Fur, der gør hele forskellen.

”Der er 35 aktive foreninger her på øen, og vi er vant til at arbejde sammen på kryds og tværs. Derfor er det også naturligt for at os at inddrage de nye, der kommer til. Det ligger i vores dna,” siger han.

I 2010 lavede John Brinch Bertelsen sin egen spørge-skemaundersøgelse, hvor han spurgte samtlige beboere på Fur om deres bevæggrunde for at flytte til øen og for at være blevet der.

”De sagde næsten alle sammen ’Da vi kom herover, faldt der ro over os’,” husker John Brinch Bertelsen.

Det billede kan Hanne Tanvig godt genkende. Hun er landdistriktsforsker ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet og står som såkaldt aktionsforsker for den akademiske opsamling og ledelse af projekt Kefur.

Om Furs, og andre småøers, succes med at tiltrække nye beboere siger hun: ”Siden finanskrisen har der i Danmark været en opsparet interesse i at komme andre steder hen. Tidsånden er til, at vi vil have mere kontrol over vores eget liv, og det føler mange, at de får ved at rykke fra byen ud på landet, hvor de er tættere på Moder Jord og har nemmere adgang til friske fødevarer. En ø kan i den forbindelse siges at være den ultimative modvægt til urbaniseringen,” siger hun.

Hanne Tanvig ser store potentialer i det, som danske småøer kan tilbyde, og hun ser reelle muligheder for, at den øgede befolkningstilvækst vil fortsætte:

”Til forskel fra tidligere er det i dag stort set muligt at bo og have erhvervsaktivitet samme sted på grund af digitaliseringen. På samme måde med globaliseringen. Den plejer mange måske at se som en trussel, men på øerne er den en fordel. Man kan jo sidde hvor som helst og være en del af den globale verden,” siger hun.

I den anden ende af Danmark bor Dorthe Winther på Omø, der har færgeforbindelse til Skælskør. Hun er formand for Sammenslutningen af danske småøer. Foreningen tæller 27 øer, der ikke er selvstændige kommuner, og som har daglige færgeforbindelser. For hende gælder det også om at få fortalt de gode ø-historier.

”Jeg tror mange bymennesker oplever, at de hele tiden møder nye mennesker, men uden rigtigt at indgå i hinandens liv. På øerne kan vi tilbyde forpligtende fællesskaber, hvor man skal give noget af sig selv i samvær med mange forskellige slags mennesker,” siger Dorthe Winther.

En anden dansk ø-sammenslutning, LAG småøerne, er gået sammen med Sammenslutningen af Danske Småøer om det toårige projekt Nye naboer – mere øliv. Projektet, der baserer sig på økonomisk støtte fra EU’s landdistriktspulje, har til formål at undersøge, hvad der skal til for at skabe endnu mere bosætning på de danske småøer. Meningen er, at de lokale beboerforeninger på øerne skal lave kampagner om bomuligheder og erhverv.

Også Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forbereder en undersøgelse af den generelle udvikling på de små øer i Danmark.