Utroligt så sprællende et album om menneskeligt forfald kan lyde. Pernille Bévorts stemme er en kyndig guide på en filosofisk spoken word-rejse gennem erfaringer om duften af brændt kød, blod og vibrerende læber i kolde rum. Og mellem ordene pibler og bruser Bévorts lige så kyndige saxofonspil.
Bévort har selv taget en serie fotos, som ledsager lp’en, der ikke er en traditionel jazzudgivelse. Flere stykker nærmer sig lydkunst med reallyde og ord og musik, der kommenterer hinanden. Projektet er flot gennemført, for Bévort er et af de mest gennemmusikalske mennesker herhjemme. Så selvfølgelig lyder det godt – og fyldt med liv – når hun blæser sig ind på et så støvet emne som affaldshåndtering.