Småt er ikke altid godt. Det beviser Kristeligt Dagblads jubilæumsbog

Der er godbidder og klogbidder, men også meget blødt brød i denne samling tanker om livet, døden og kondicyklen

"Der skal mere kerne i det brød, hvis jeg skal mættes," skriver gæsteanmelder Liselotte Wiemer, der er litterat og sognepræst, om bogen "Det gode liv. 125 råd til tilværelsen", der udkom i forbindelse med avisens 125-årsjubilæum.
"Der skal mere kerne i det brød, hvis jeg skal mættes," skriver gæsteanmelder Liselotte Wiemer, der er litterat og sognepræst, om bogen "Det gode liv. 125 råd til tilværelsen", der udkom i forbindelse med avisens 125-årsjubilæum. . Foto: Alle illustrationer: Morten Voigt. Sammenklip: Michael Særkjær.

Vi skal helt frem til side 34, før ”de andre” kommer ind i billedet. Og heller ikke senere står de i kø. Verdenerne uden for os selv.

For ”Det gode liv. 125 råd til tilværelsen” er lige så dansk og privilegeret, som vi nu engang lever. Hold dig i form. Rejs til fjerne lande. Prioriter måltiderne. Giv dig tid. Vælg et arbejde, der gør dig glad. Hold fester. Mediter. ”When life gives you lemons, make lemonade.”

Men vi er da for pokker forbundne. Ikke bare i forhold til klima og corona og kæntrede både og truede dyr. Mit gode liv er afhængigt af de andres gode liv.

Og den tanke bliver desværre hængende, mens jeg læser bogens mange små og velmenende, indimellem eftertænksomme og overraskende, indimellem forudsigelige bidrag. Hvilket selvfølgelig er hult og dobbeltmoralsk – da jeg selv er dybt begravet i privilegiesumpen og sikkert ville have svaret det samme.

Bogen bygger på tidligere artikler i Kristeligt Dagblad, skrevet i anledning af avisens 125-årsjubilæum. Den er redigeret af journalisterne Mette Skov Hansen og Daniel Øhrstrøm. Emnerne spænder fra arbejdsliv til samliv og åndsliv, adskilt af ganske korte opsummerende kapitler. Og bidragyderne er 25 kendte folk fra sport og kirke, litteratur og medier. Nævnt i flæng: Knud Romer, Anders Laugesen, Anne Glad, Maja Lisa Engelhardt, Rane Willerslev, Ole Hartling, Bettina Aller og Dorthe Gerlach. Yngst er den 34-årige atlet Sara Slott Petersen, ældst er overrabbiner Bent Melchior.

Og det med betydningen af ”de andre” gør chefredaktør Erik Bjerager opmærksom på med et citat af Viktor Frankl: ”Det, der driver mennesket, er længslen efter mening”. Eller som nu afdøde Melchior senere siger: ”Engager dig. For modsætningen til godhed er ikke ondskab, men ligegyldighed”.

Og med Bent Melchior, Anders Laugesen, Maja Lisa Engelhardt og et par stykker andres større livsperspektiv, går der aldrig helt ugeblads-lemonade i den. Dit hjerte er din vigtigste chef, skriver Laugesen. Og et hjerte peget mod et fællesskab. Mens Engelhardt i et af de mest bevægende små stykker taler om en daglig påskemorgen.

Uden for kategori er Knud Romer, som jeg aldrig har fanget i at være banal. Hans budskab om at sige ”ja” er lige til køleskabsdøren!

Troen på Gud er stærkest i mørket, skriver forfatterne i et fint afsnit hen mod slutningen. Og de konkluderer, at åndelig føde kan hentes mange steder. Også i bøger med pap om som denne.

Men jeg er nødt til at sige det. Der skal mere kerne i det brød, hvis jeg skal mættes.

Gæsteanmelder Liselotte Wiemer er litterat og sognepræst.

Mette Skov Hansen og Daniel Øhrstrøm: Det gode liv. 125 råd om tilværelsen. 192 sider. 199,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.