Prøv avisen

Smid hovederne ud på Rådhuspladsen

David Coleman Headley er egentlig en sølle eksistens. Født i Washington i 1960, men opvokset i Lahore i Pakistan, som barn en traditionsbunden pakistansk far og en sværmerisk amerikansk mor var han fra start af splittet mellem to verdener. – Foto: .

Ny, velskrevet bog om terroristen David Headley opruller angrebsplanerne mod Morgenavisen Jyllands-Posten og giver et godt indblik i den islamistiske terrors bagland. Men mere om Pakistan som terrorrede ville have gavnet

Kaare Sørensens nye bog, Halshug, om den amerikansk-pakistanske terrorist David Headley, er god og velgørende læsning. Ikke bare er den velskrevet. Den minder os også om, at der ude i den store verden findes mennesker, som hader de værdier, vores samfund bygger på, og vil os det ondt. Til dem, som mener, at ytringsfriheden ikke er under pres eller truet i Danmark, er der derfor kun at sige: Læs lige Halshug.

Titlen refererer til den hævn for Muhammed-tegningerne, som David Headley planlagde skulle overgå Danmark og Jyllands-Postens journalister. Deres afhuggede hoveder skulle smides ud ad vinduet og ned på Rådhuspladsen for at optimere effekten af et storstilet terrorangreb mod avisen og i København i øvrigt.

LÆS OGSÅ: Det sårbare blik

At det aldrig kom så vidt, skyldes ikke, at Headley var en amatør eller en desperat, småforvirret ensom ulv. Nej, truslen var reel. Headley samarbejdede med nogle af verdens farligste terrorister og havde allerede vist sit værd som terrorist, da han hjalp den pakistanske terrororganisation, Lashkar-e-Taiba (De rettroendes hær) med rekognoscering forud for terrorangrebet i Mumbai i 2008.

Kaare Sørensen dækkede som journalist for Morgenavisen Jyllands-Posten både Mumbai og retssagen mod Headley i Chicago i 2011. Ved hjælp af retsdokumenterne og 300 hidtil endnu ikke offentliggjorte e-mails og breve, udvekslet mellem Headley og hans pakistanske kolleger, er Sørensen i stand til at trænge ind i terroristens indre.

David Coleman Headley er egentlig en sølle eksistens. Født i Washington i 1960, men opvokset i Lahore i Pakistan som barn en traditionsbunden pakistansk far og en sværmerisk amerikansk mor, var han fra start af splittet mellem to verdener. I Lahore skilte han sig ud som den hvide dreng. Når han besøgte sin fraskilte og hjemvendte mor i USA, var han også speciel med sin mørke lød og sit mærkelige oprindelige navn, Daood Sayed Gilani. Men splittelsen lærte om ikke andet Headley at sno sig og manipulere.

Da han som ung mand i 1980erne havde bosat sig USA og for første gang ud af flere blev taget i at smugle narko, lader han sig straks indrullere som agent for narkopolitiet for selv at få nedsat sin straf. Headleys liv gik ellers på det tidspunkt mest ud på at score damer på hans mors bar i Philadelphia, men da han selv formår at køre baren fallit, mister han sit sidste faste holdepunkt.

Redningen kommer på en tur til Lahore, hvor Headley takket være et foredrag af lederen for Lashkar-e-Taiba (LeT), Hafez Sayeed, ser lyset. Fra da af udvikler han gradvist sit salafistiske verdenssyn. Sandheden findes i livet på profetens tid. Demokrati er forkert og ytringsfrihed underordnet islam. Livet handler om at bekæmpe islams fjender og gøre profeten ære.

Men hvorfor lykkes Headleys terrorangreb ikke? Jo, han bliver først opdaget af den britiske efterretningstjeneste og siden afsløret af FBI i USA. En anden meget betydende faktor er dog, at LeT på et tidspunkt opgiver sit hævntogt mod Jyllands-Posten og Danmark. Headley må derfor søge assistance hos den al Qaeda-affilerede pakistanske superterrorist, Ilyas Kashmiri. Men Kashmiri har ikke de samme ressourcer som LeT, og Headley bliver sat tilbage i sin planlægning, hvilket gør ham overivrig og mere sårbar.

En diskussion af, hvorfor LeT hoppede fra Headleys såkaldte Mickey Mouse-projekt, ville have været på sin plads. Terrororganisationen blev skabt af og har i årevis opereret som den pakistanske efterretningstjenestes stedfortræderhær under utallige terrorangreb mod Indien. LeT er altså et vigtigt aktiv for efterretningstjenesten. Et sådan trumfkort skal ikke spilles ud over for Danmark i en jihad på den globale scene. Det kunne vække USAs vrede, som måske kunne finde på at tvinge pakistanerne til at lukke LeT ned.

Denne mulige sammenhæng kunne Sørensen med fordel have uddybet. For Headley blev trænet i LeTs træningslejre i Punjab, og de eksisterer, med efterretningstjenestens velsignelse, den dag i dag. Det ophidser Indien gevaldigt, men hvad siger Danmark til det? Puha, vi slap?.

kultur@k.dk