Hvordan smitter idéer fra person til person? Og hvor meget skal der til, før vi bliver smittet af en idé og tror, at den er vores egen?
De spørgsmål har optaget forskere i årtier.
Vi har selvfølgelig en vis kontrol over vores egen holdning til rygning, sikker sex, sund mad, motion, hvad vi vil købe, og hvem vi vil stemme på ved næste valg.
Men vores holdninger og handlinger er i høj grad også resultatet af, hvad vi ser andre gøre og hører andre mene. Det skriver Videnskab.dk.
Det udnytter politikere, reklamefolk, din kæreste og du selv hele tiden, når vi prøver at "nudge" andre til at gøre, hvad vi vil have dem til, ved at vise eller sige noget bestemt.
Men selvom sociologer og psykologer har fremsat en række teorier for, hvordan ideer smitter, er teorierne svære at bevise, for ideer er svære at måle og veje.
Sådan har det i hvert fald været indtil nu.
De enorme mængder af beskeder, der bliver skrevet og sendt på sociale medier som Facebook og Twitter, åbner mulighed for at teste teorierne, for beskederne giver mulighed for at se præcist, hvornår, hvordan og hvor meget en person er blevet udsat for en idé. Og hvornår en person tager idéen til sig og selv begynder at skrive om den.
Læs mere på Videnskab.dk: Forskere spreder begejstring for videnskab på Twitter.
I et nyt forskningsprojekt skal Sune Lehmann, der er lektor på Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), forske i spredningen af idéer i sociale netværk mellem mennesker, herunder på de sociale medier.
Med støtte fra Det Frie Forskningsråd skal han frem til 2019 undersøge, om sociologernes teorier om såkaldte "komplekse spredningsmekanismer" kan bevises.
"Teorierne om, at ideer spreder sig ved hjælp af komplekse spredningsmekanismer, er stadig teorier. Vi vil se, om vi kan måle, om der er kompleks smitte eller ej. Derudover vil vi se, om vi kan fastslå, hvordan den matematiske formel for smittemekanismerne ser ud," siger Sune Lehmann.
Sune Lehmann vil sammen med en række samarbejdspartnere måle, hvordan ideer spreder sig i store mængder af data fra det sociale medie Twitter og samtidig benytte data, der er indsamlet fra studerende på DTU.
Men hvordan sker det egentlig, at en idé eller holdning i et andet menneskes hoved pludselig spreder sig til dit, så det bliver din holdning?
"Det kan være, der skal være flere end én person til stede, og der kan være nogle typer adfærd, der kun smitter, hvis du ser mere end én, der gør det. Hvis du kommer gående ned ad Strøget og ser én, der har klovnenæse på, overvejer du ikke at tage klovnenæse på. Men hvis du kommer en dag, og alle har klovnenæse på, kan det godt være, at du tænker, 'hvad er det, jeg er gået glip af?'," siger Sune Lehmann.
Læs mere på Videnskab.dk: Hurtige medieindtryk og Twitter kan påvirke den moralske sans
En del af formålet med forskningsprojektet er at finde ud af, hvilke komplekse spredningsmekanismer der påvirker os.
"Vores resultater er ikke publiceret endnu, men ud fra det, vi indtil videre har fundet i dataene, er det helt tydeligt, at der er komplekse spredningsmekanismer til stede," siger Sune Lehmann.
I forskningsprojektet skal Sune Lehmann blandt andre arbejde sammen med amerikaneren Alan Mislove fra Northeastern University i Boston.
Alan Mislove har indsamlet data fra Twitter, siden det sociale medie blev lanceret for mere end ti år siden. I denne historiske datamængde skal forskerne blandt andet se på, hvordan hashtags smitter fra person til person.
"Når du er på Twitter, bliver du udsat for et antal hashtags, som flyver forbi dig. Vi vil undersøge, hvad sandsynligheden er for, at du begynder at bruge det hashtag som funktion af, hvor mange gange det er kommet forbi dit feed," siger Sune Lehmann.
Læs mere på Videnskab.dk: Sådan får du flere følgere på Twitter
Sune Lehmann har tidligere vist, at man kan få folk til at benytte bestemte hashtags på sociale medier.
Sammen med studerende programmerede han en række Twitter-bots (programmede robotter der styrer en Twitter-konto), der fik følgere og udsendte tweets med forskellige hashtags.
Brugere af Twitter, der fulgte flere af robotterne, var langt mere tilbøjelige til at begynde at bruge hashtaggene end brugere, der kun fulgte én af dem, altså et tegn på kompleks smitte.