Den 35-årige Emil Westman Hertz betragtes som en af de mest talentfulde kunstnere i sin generation. Fra 2002 til 2008 blev den unge bornholmer uddannet på Kunstakademiet i København, og sidste år fik han et treårigt arbejdslegat af Statens Kunstfond. Han fik desuden Astrid Noacks Legat og med dette fulgte en invitation til Holstebro Kunstmuseum, hvor han nu har sin første soloudstilling. Den vises frem til den 5. januar og kan ses i de samme lokaler, hvor hans mor, Inge Lise Westman, havde soloudstilling i 2005.
Hun kaldte sin udstilling for Understrøm, hvor hans hedder De smukke drømmes lagune, og når de to titler bliver sat sammen, virker de pludseligt overvældende. De smukke drømmes lagune har en uhyggelig understrøm af sygdom, lidelse og død, og det er ikke tilfældigt.
LÆS OGSÅ: Den nære historie er mindst lige så interessant som den fjerne
Den 35-årige kunstner fik for tre år siden konstateret leukæmi, hvorefter han måtte igennem et opslidende forløb med knoglemarvstransplantation og kemoterapi. Det har naturligvis påvirket ham som menneske og kunstner, og i udstillingen kan man se det meget direkte, når han lader emballagen fra sin medicin indgå i det ene værk efter det andet. På andre områder er det mere subtilt, når han arbejder med transformation og overgang fra et plan til et andet, som er et af hans centrale temaer.
Udstillingens titel er hentet hos den store tegneserieskaber Hugo Pratt, som er manden bag en række albummer med sømanden og eventyreren Corto Maltese, og for Emil Westman Hertz har det været et nærliggende valg. Han elsker tegneserier og er selv uddannet som sømand på Georg Stage, og allerede som barn fulgte han med sin far, etnologen Ole Hertz, på mange af dennes rejser rundt om i verden. Som voksen har Emil Westman Hertz selv rejst i mange lande og har studeret eskimologi på Københavns Universitet, før han blev kunstner.
Udstillingen strækker sig over tre sale, der har fået hver sin titel. Den første hedder Udgravninger, og man får hurtigt indtryk af en fortæller eller etnolog, der er draget på ekspedition. I et hjørne er der bygget et lille primitivt telt af en stump presenning fra en flygtningelejr i Afrika. Teltet er omgivet af en række genstande og medicinæsker, og måske er det shamanens eller etnologens bolig, eller også er det i bibelsk forstand fortællerens bolig på Jorden.
I et andet hjørne er skulpturer af bivoks anbragt i gammeldags museumsmontrer, og når man kommer tæt på, åbner der sig et helt nyt perspektiv. Emil Westman Hertz er biavler og fik sit første bistade som 12-årig, og han har bygget kunstværkerne sammen med sine små hjælpere. Ved hjælp af bivoks lavede han en række grundformer, som han satte ind i et bistade, hvorefter bierne arbejdede videre på dem.
Udstillingens andet rum hedder Sømandens grav, og det er også en titel hentet fra Hugo Pratt og Corto Maltese. Her ser man dødekult og ritualer, og her får man for alvor et indtryk af kunstnerens brug af forskellige materialer. Emil Westman Hertz tegner, fotograferer og modellerer i bivoks.
Det tredje og sidste rum hedder Finkelsteins værelse og er opkaldt efter den amerikanske kvantefysiker David Finkelstein, som forsøger at forklare logikken i den ubegribelige i kvantemekanik og dermed også, hvordan noget kan være to ting på en gang. Rummet er malet neongrønt og forsynet med et skarpt og ubehageligt lys. Her er temaet skæbnetro og den mulige eksistens af parallelle universer. Igen handler det om transformation, om at overskride en usynlig grænse og opdage, at alt er forandret på den anden side. At der er en åbning i revet omkring koraløen, som man skal igennem, før man kan træde ind i det ukendte.
I De smukke drømmes lagune møder Corto Maltese en uhyggelig verden, men kommer frelst ud af den. Det gør Emil Westman Hertz også, men han er ikke upåvirket og vil have os til at forstå, at det fremmedartede måske i sidste ende er sider af os selv.
Udstillingen er ledsaget af et rigt illustreret katalog med tekster af Nicoletta Isar og Lars Rømer.