Smuk roman om omsorgssvigt

I en brutal debutroman stiller Lize Spit skarpt på børns oplevelser af deres forældres alkoholisme

Smuk roman om omsorgssvigt

”Det er ikke længe siden, jeg læste et eller andet sted, at man kan komme på ferie for det beløb, som en ryger bruger på cigaretter i løbet af et år. Ingen har undersøgt, om der faktisk er nogen, som ryger netop for ikke at skulle rejse med hele familien.”

Ordene er sakset fra belgiske Lize Spits succesroman ”Det smelter”, der er fortalt af den unge kvinde Eva. Hun er vokset op i en fattig og misbrugsramt familie i den flamsktalende del af Belgien. Man forstår umiddelbart godt, hvorfor tanken om rygning med henblik på at undgå familieferie opstår hos hende.

Hendes forældre er begge dybt alkoholiserede og handlingslammede. Det eneste, der for alvor holder dem beskæftiget, er udsigten til den næste flaske vin. Deres voldsomme misbrug har haft og har fortsat store personlige konsekvenser for Eva og hendes to søskende.

Romanen er fortalt i to spor, som veksler mellem hinanden. I det ene følger man unge Eva, som er flyttet til Bruxelles i forbindelse med sine studier. Hun har ikke besøgt sit barndomshjem eller sin hjemby i årevis, da en invitation fra en gammel ven dukker op med posten og modvilligt får hende til at vende tilbage til landsbyen.

I det andet spor ser Eva tilbage på sine barndomsoplevelser og fortæller om de ubehagelige familiære erfaringer og de grænseoverskridende oplevelser med drengevennerne Pim og Laurens, der har gjort hende til det menneske, hun er i dag. Det er i dynamikken mellem disse to spor, det nutidige og det fortidige, at fortællingens fremdrift og eksistentielle dybde opstår. Man opdager tidligt i læseprocessen, at fortælleren holder vital information tilbage; og det fremkalder uro og spænding.

Det, der gør størst indtryk i det fortalte forløb, er ikke de mest åbenlyse problemer, børnene i familien oplever, for eksempel at deres juleaften kollapser i hæmningsløs druk, eller at moderen gemmer vin i hønsehuset og mange andre steder, men derimod storesøsteren Evas stilfærdige iagttagelse af den psykologiske forkrøblingsproces, hendes lillesøster Tesje gennemgår.

Den lille omsorgssvigtede pige udvikler gradvis en tragisk tvangsmæssig adfærd. Hun kan for eksempel ikke gå igennem stuen uden at skulle skrive en besked til sig selv på computeren og tåler ikke, at nogen ser på hende, når hun går ind gennem husets bagdør. Disse tvangsmønstre udvikler sig mere og mere alvorligt. Eva forsøger at hjælpe sin søster, men de to piger er ikke psykologisk erfarne og indsigtsfulde nok til for alvor at kunne tackle deres fælles vanskelige livsomstændigheder. De har begge i udstrakt grad behov for hjælp.

Det er en uendeligt sørgelig fortælling. Man bliver bevæget og bedrøvet. Når det ikke desto mindre momentvis også er opløftende læsning, skyldes det fortællingens komiske islæt. Citatet om rygning ovenfor er blot et af mange eksempler på, hvordan Lize Spit med lige dele elegance og sprogligt raffinement anlægger et perspektiv af sort humor på de mange oplevelser af skam, frustration og svigt, som den belgiske børneflok gennemlever. Efter endt læsning er man ikke i tvivl. Lize Spits ”Det smelter” er en smuk og brutal roman om konsekvenserne af alkoholisme og omsorgsvigt. En bog, man næppe nogensinde glemmer.

Lize Spit er aktuel på den igangværende festival Aarhus Internationale Litteraturfestival.