Smukt portræt af den barske og barmhjertige Brorson

Som læser af Bente og Torben Brammings nye bog inviteres man på et bredt udfoldet tidsbillede, en medrivende beretning om Brorsons liv og indsigtsfulde fortolkninger af hans salmer

 Særlig central og fængslende er skildringen af sammenhængen mellem den pietistiske bevægelses opblomstring, Brorsons salmer og hans omskiftelige livsbetingelser.
Særlig central og fængslende er skildringen af sammenhængen mellem den pietistiske bevægelses opblomstring, Brorsons salmer og hans omskiftelige livsbetingelser. Foto: Arkiv.

De fleste kender Hans Adolph Brorson som en af vores største salmedigtere. Salmer som ”Den yndigste rose er funden” og ”Op, al den ting, som Gud har gjort” er umistelige dele af den danske kulturarv. Den fascinerende baggrund for Brorsons salmer, hans liv, samtid og teologi er dog næppe bredt kendt af danskerne. Det forsøger Bente og Torben Bramming nu at råde bod på med deres vellykkede portrætbog af ”Brorson. Sjælens digter”.

De to forfattere går grundigt til værks. Bogen følger Brorson fra hans opvækst i Randerup over ungdomsårene på kollegiet Regensen i København og hans gejstlige karriere i Randerup, Tønder og Ribe frem til hans død samme sted. Det første kapitel åbner med en fin beskrivelse af Randerup Kirke og ledsages af stemningsfulde nutidige billeder af samme. Forfatterne Bramming stiller skarpt på stedet, hvor Brorson blev født og døbt, og fortsætter derefter med en beskrivelse af slægten. Kommet så vidt slår de ned på en skelsættende begivenhed i Brorsons liv, nærmere bestemt hans fars død i 1774. Broder Brodersen blev kun 42 år gammel.

På sit dødsleje citerede han Kingos salme ”Nu rinder solen op af østerlide” for sine drenge og lagde med den store salmedigters ord sine børns skæbne i Guds hånd. Det var der også brug for. For med forsørgerens død mistede familien bogstaveligt talt alt. Tilbage var kun faderens kæmpe gæld i form af ubetalte skatter, pantebreve og spredt klatgæld. Alt sammen fordelt på ikke mindre end 60 kreditorer. Det må have været et mareridt for Brorsons mor og børneflokken.

Man kunne nu kritisk spørge, hvad en sådan anekdote bidrager med, når det kommer til forståelsen af Brorsons forfatterskab. Når man går tæt på en stor kunstners liv, risikerer man let at ende i perspektivløs nyfigenhed. Det er heldigvis ikke tilfældet her. Forfatterne formår nemlig med stor præcision at koble sted, samtid, liv og forfatterskab.

I det nævnte tilfælde trækker de elegante tråde mellem situationen ved faderens dødsleje, Kingos salme og Brorsons langt senere skrevne salme ”Jeg går i fare, hvor jeg går”, hvor ”oplevelsen af pludselig død og tro på forsynet spiller sammen, og hvor livet beskrives som farligt, uforudsigeligt og dødbringende”. Det understreges med omhu, at Brorson ikke nødvendigvis, men ”meget vel” kan have haft sin faders dødsleje i tankerne, da han skrev salmen. På den baggrund fortolker de salmen og viser, hvordan Brorson videreførte Kingos tanker om forsynet, men samtidig overskred dem ved at fortolke dem i lyset af ”pietismens dynamiske forståelse af omvendelsen”.

Det fornemme ved forfatternes skildring er med andre ord, at de ikke bruger biografien som nøgle til salmerne, men som forståelsesbaggrund. Det er smukt gjort; og tendensen er den samme bogen igennem. Særlig central og fængslende er skildringen af sammenhængen mellem den pietistiske bevægelses opblomstring, Brorsons salmer og hans omskiftelige livsbetingelser.

Forfatterne mestrer den vanskelige balanceakt mellem liv og værk. De går præcis så langt, som kildematerialet kan bære, og ikke et skridt længere. Et lille kuriosum er fortællingen om Brorson som detektiv, hvor han i sin egenskab af biskop trådte ind i en sag om den gravide tjenestepige Maria Johansdatter, som blev groft presset af en indflydelsesrig ridefogedfamilie, da barnefaderen skulle udpeges. Brorson lod sig ikke kyse af familien, men skærmede pigen, opklarede sagen og lod retfærdigheden ske fyldest. Generelt får man et indtryk af Brorson som en barmhjertig og tillidsfuld biskop, der dog ikke var bange for at sætte hårdt mod hårdt, hvis præster eller andre betydende personer opførte sig usømmeligt.

Samlet set er det en fornøjelse at pløje sig igennem bogens raffinerede kobling af steder, biografi og salmer. Som læser inviteres man på et bredt udfoldet tidsbillede, en medrivende beretning om Brorsons liv og indsigtsfulde fortolkninger af hans salmer.

Når det hele lykkes så godt, er det, fordi forfatterne formår at formidle høj faglig indsigt i et klart, smukt og levende sprog. Det virker så legende let og er i virkeligheden forbistret svært. ”Brorson. Sjælens Digter” er en forbilledlig indføring i salmedigterens univers.

kultur@k.dk

Læs interview med forfatterparret om Brorson på