”Flemming? Jeg tænker fygesne. Det skal fyge henover tagene.”
Fire mænd i gule refleksveste er stimlet sammen mellem opslåede stiger og orange afspærringscylindere i gruset foran Pantomimeteatret i Tivoli i København. De kigger hen mod en klynge af små hytter, som den ene mand peger på.
Det er en grå fredag i november, og om præcis en uge slår Tivoli dørene op til endnu en jul i eventyrhaven. I baggrunden holder en kvindelig medarbejder koncentreret øje med den guldfarvede julekugle, hun er ved at fæstne i en granguirlande på en af de små hytter, som har fået midlertidigt ophold på pladsen. Nu og her er der strå eller mos på de fleste af hytternes tage, men efter alt at dømme vil det snart få selskab af et lag kunstigt sne.
”Det ville være godt, hvis vi kan få det til at se ud, som om det har lagt sig lidt ved gavlene og i hjørnerne på tagene, så det hele ikke bare bliver sprayet hvidt,” siger planlægnings- og udviklingschef i Tivoli Rasmus Altenborg.
Hans grå habitbukser og sorte snøresko afslører, at han oftere befinder sig bag et skrivebord end hernede blandt lastbiler og byggerod.
Som Tivolis planlægnings- og udviklingschef er han den, der har det ultimative ansvar for at bevare overblikket, når haven skal gøres klar til julen. Af samme årsag er det også ham, der nu har sat en arkitekt, en projektleder og en ekspert i falsk sne i stævne, så Tivoli i løbet af den næste uge kan opnå det helt rigtige udseende til årets julesæson.
”Kan vi så blive enige om en vindretning, så det ikke skifter retning?”, spørger ham, der tilsyneladende hedder Flemming.
Han er hidkaldt for at få sneen til at dale over haven.
”Vi skal jo ikke gøre forskel på husene,” tilføjer han.
De fire mænd begynder ihærdigt at diskutere, om vinden på disse breddegrader kommer fra vest eller øst, og om sneen i så fald har føget hele vejen ned til Plænen, hvor en gammel mølle i disse uger har fået til huse.
”Skal sneen ikke hellere være dalet ned over møllen i stedet for kun at dække den ene side?”, spørger Christian Mark Nielsen, der er en af projektederne i Tivoli.
Rasmus Altenborg tænker sig om og kommer frem til, at det nok kan gå an, hvis de hypotetiske vejrforhold har gjort en undtagelse over møllen. Det vil se flottere ud end en mølle, der kun er halvt dækket af de falske snefnug.
”Så er der også mindre halloween-stemning over det,” konkluderer han.
Fra gys til familiehygge
Var det ikke for Himmelskibet, Ballongyngerne og hundredvis af sikkerhedsskilte udstyret med Pjerrot, ville det ikke umiddelbart være til at se, at det faktisk er Tivoli, man befinder sig i.
Der er i dag gået fire dage, siden forlystelsesparkens halloween-sæson sluttede og dermed efterlod ti arbejdsdage til at få styr på den største og mest krævende oppyntning af alle Tivolis sæsoner: Julen.
”Det er bare et spørgsmål om planlægning,” forsikrer Rasmus Altenborg, mens han traver gennem haven, hvor cirka 100 medarbejdere i dag knokler for at overholde tidsplanen.
Håndværkere, vognmænd og gartnere er sammen med scenografer, lysdesignere og grafikere hidkaldt og sat i sving. Det samme er de tømrere, der resten af året arbejder i kulissen på Tivolis lager i Hvidovre, men som i disse dage blandt andet sørger for at befri havens små, juledekorerede boder fra den mørkegrå vægbeklædning, som har været sat på i forbindelse med halloween.
Det er dog ikke alle spor af halloween, der endnu har forladt Tivoli. Mellem en karrusel, et højt grantræ og en container ligger en bunke af halmballer og sønderknuste græskar. Fortsætter man ned ad en af stierne, finder man ved siden af det, der om en uge skal blive til en gløgg-bod, et skelet iført laset tøj.
”Det kan godt se lidt rodet og kaotisk ud nu,” råber Rasmus Altenborg gennem støjen fra de mange gaffeltrucks, lifter, gravemaskiner og kraner.
”Men om en uge står det knivskarpt.”
I overgangen fra halloween til juleudsmykning har 22.000 græskar som det første skullet fragtes ud af Tivoli. Mange af dem er så store, at de må transporteres enkeltvis, og opgaven er blot en ud af mange små brikker i et enormt logistisk puslespil, fortæller Rasmus Altenborg.
Ser man bort fra havens to gæsteindgange, er der nemlig kun én vej ind og ud af Tivoli. Så når de 1000 juletræer, 170.000 julekugler og 10 ton gran skal køres ind fra leverandører og lageret i Hvidovre, er alting nødt til at være skemalagt ned til minuttet.
”Vi kan jo ikke have, at alle lastbiler ankommer klokken ni om morgenen, eller at der står en stor lastbil og spærrer, så andre ikke kan komme til,” forklarer planlægningschefen.
Hjerternes fest
Under et af havens største træer svæver en medarbejder fra en trailerlift. Hun rækker ud efter et af de mange græskar, som de seneste uger har prydet træets efterhånden nøgne grene, og på nøjagtigt samme sted monteres et stort, rødt hjerte, så strømmen fra græskarret fremover kan få hjertet til at lyse op.
Og det er ikke en tilfældighed, at det netop er hjerterne, der allerede har indfundet sig i havens træer og foran hovedindgangen. Når Tivoli slår dørene op til forlystelsesparkens 27. julesæson, er temaet nemlig ”Hjerternes fest”.
Det er både hensyn til tidligere år, økonomi og gæsternes behov, der har indflydelse, når Rasmus Altenborg og hans team mere end et år før åbningsdagen beslutter sig for næste sæsons juletema.
”I år har vi lænet os meget op ad traditionen. Det er det klassiske, halvromantiske billede, man har af julen, som man vil komme ind og opleve,” fortæller han om årets tema.
”Selvfølgelig skal der hvert år være nye oplevelser at komme ind til, men i år findes de måske mere i detaljerne og de små ting. Denne jul handler det om familie, hygge og samvær,” siger Rasmus Altenborg, idet han passerer en af havens midlertidigt lukkede beværtninger. På rad og række under restaurantens halvtag og udrullede markiser ligger sække proppet til randen med de mange, farverige julekugler, der hvert år i januar tages ned, pudses og farvesorteres. Et lille mærkat viser, præcis hvor i haven kuglerne fra hver enkelt samling hører til. ”Påfugletræ” står der på én af sækkene med lilla, lyserøde og turkise julekugler.
Bæredygtig samvittighed
Det er vigtigt for Tivoli at følge med en bæredygtig udvikling, forklarer Rasmus Altenborg. Derfor forsøger man at genbruge så meget som muligt og finde grønne løsninger på for eksempel den strøm, der skal forsyne havens mere end én million lys. Julekuglerne er for så vidt nemme at genbruge, lyder det. Det har til gengæld været en anden sag at finde en genanvendelig ståltråd til at hæfte kuglerne fast, men selv det er efterhånden lykkedes.
Det er også af hensyn til miljøet, at der i år er færre juletræer, end der plejer – og dem, som alligevel finder vej til den gamle have, vil på den anden side af den 2. januar blive lavet til brænde.
Rasmus Altenborg passerer en blå krusedulle på gruset foran Tivoli-søen. Det er havens arkitekter, der bestemmer, hvor alting skal stå, og det hele er sat ind i masterplanen, som der er blevet arbejdet på i månedsvis. Her skal der formentlig stå et træ, gætter Rasmus Altenborg på.
Men kan man overhovedet komme i julestemning, når man på så pragmatisk vis skal forholde sig til juledekorationer, typer af sne og juleindslag året rundt? Det mener Rasmus Altenborg godt, at man kan.
”Jeg tror ikke, man kan få for meget jul,” svarer han diplomatisk.
Hans kollega, projektlederen Christian Mark Nielsen, lægger dog ikke fingre imellem:
”Jeg pynter altså ikke længere op til jul derhjemme,” indrømmer han grinende.