Prøv avisen

Tips og underholdning fra de sociale medier bliver til trykte bøger

Fletninge-pigerne Marie Moesgaard Wivel og Laura Kristine Arnesen har haft succes med deres hårguide på Instagram. Deres fletterier kommer nu på bogform. Foto: Rune Johansen

Tips, tricks og underholdning fra digitale platforme som Instagram, YouTube og blogs bliver i dag til trykte bøger. De nye og gamle medier kan på den måde supplere hinanden, mener forlagschef og medieprofessor

Hvis din nyeste bog på reolen også eksisterer digitalt som en blog, en Instagram-profil eller en YouTube-video, er det ikke så underligt.

Indhold fra sociale medier - for eksempel hår- og skønhedstips, livsstilsråd eller fiktive fortællinger - transformeres nemlig hos flere danske forlag til et format, du kan holde i hånden.

Hos People's Press er der siden sidste år udgivet fire af slagsen. Til efteråret kommer yderligere seks, og minimum to er på tapetet i 2016. Og bøgerne sælger.

På sidste uges bestsellerliste hos både Bog&idé og boghandler Arnold Busck to af bøgerne repræsenteret i kategorien ”Livsstil”: Hårguiden ”Fletninger” af Marie Moesgaard Wivel og Laura Kristine Arnesen samt ”Tarme med charme”, en bog om tarmsystemet, af den tyske forsker Giulia Enders.

Forlagschef ved People's-Press, Louise Dorthea Vind, mener, at bevægelsen fra digitalt medie til trykt bog er en tendens, der er kommet for at blive.

”Der ligger en masse godt indhold online, men mediet gør det flygtigt og foranderligt. Så er der tale om et emne, som folk gerne vil dykke ned i, bliver der pludselig potentiale til og marked for en bog,” siger hun og fortsætter:

”Det handler om, at folk på helt gammeldags manér gerne vil sidde med stoffet i hænderne. Vi vil stadigvæk fordybe os, og der kan bogen tilbyde en anden ro end det digitale.”

Bøgerne består ikke nødvendigvis af præcist det samme indhold, som figurerer på nettet. Måske er noget stof fastholdt, mens andet er nyt, redigeret eller vinklet på anden vis.

Den kan fungere som et opslagsværk, læses fra ende til anden eller bare pynte på sofabordet på en måde, som en computerskærm ikke kan. Således kan det digitale og det fysiske supplere eller ”holde hinanden i live”, som Louise Dorthea Vind forklarer.

Professor ved institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet Klaus Bruhn Jensen er enig med Louise Dorthea Vind i, at de to medier kan supplere hinanden. Han mener, at tendensen er et udtryk for en ”arbejdsfor-deling” mellem nye og gamle medier.

De nye af slagsen, som blogs, Instagram og YouTube, kan genbruge et såkaldt gammelt format som bogen, mens bogen modsat kan tilpasse sig moderne vilkår ved at bruge indhold fra de nye medier.

I Klaus Bruhn Jensens optik er der dog tale om et nichefænomen.

”Jeg har svært ved at se det som en stor industri inden for bogmarkedet. Selvfølgelig vil der være en gruppe mennesker, som køber de her bøger, men flertallet vil nok vælge klassiske genrer og romaner, når de skal læse en trykt bog,” siger han.

Dan Ringgard, der er lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet, peger på, at den nye litterære tendens også siger noget om bogens status.

”Den er ikke længere hovedleverandør af viden og information, men en privilegeret iscenesættelse af det - bogen er blevet fornem,” siger han.