Sociale medier er de nye læseklubber

Nutidens teknologi har givet rum til nye, spirende bogfællesskaber på sociale medier, lyder det fra eksperter. De bifalder tendensen, for den viser, at dét at læse bøger også kan være en social handling

Bogen er et socialt medie. Forfattere, kulturkritikere og bogbloggere bruger i dag platforme som Instagram og Facebook til at diskutere og præsentere litteratur. Det kan få flere til at deltage i litteraturdebatter, siger forsker. – Illustration: Rasmus Juul.
Bogen er et socialt medie. Forfattere, kulturkritikere og bogbloggere bruger i dag platforme som Instagram og Facebook til at diskutere og præsentere litteratur. Det kan få flere til at deltage i litteraturdebatter, siger forsker. – Illustration: Rasmus Juul.

Bøger: De er firkantede, hårde og har den dér helt specielle papirduft. Timer kan hurtigt forsvinde, når man fordyber sig i deres univers.

Og så er der de sociale medier. De bliver ofte beskrevet som distraherende og overfladiske, og leder man efter fordybelse, så findes den ikke her. Så kan disse to ting overhovedet kombineres?

Hvis vi kaster blikket mod Facebook og den online fotodelingstjeneste Instagram, kan vi måske komme nærmere et svar. Her foregår en livlig debat om litteratur, lyder det fra flere iagttagere, blandt andre ph.d. og lektor fra Aalborg Universitet Malene Charlotte Larsen, der forsker i unges brug af sociale medier.

”Interessefællesskaber dyrkes på alle mulige platforme. Jeg har lagt mærke til både bogbloggere og dem, der deler bogtips på Instagram, ligesom der er forfattere, der deler ud af deres oplevelser og gør, at man er med i processen undervejs. Da internettet først kom til, brugte vi det især til at dyrke og danne fællesskab om bestemte interesser. Så kom de sociale netværkssider, hvor man kommunikerede med alle dem, man kender i forvejen. Det, vi så ser nu, er, at vi igen ser nichefællesskaberne, de her såkaldte communities, der vokser frem,” siger Malene Charlotte Larsen.

Og det i sig selv er ikke nyt, siger hun og henviser til de klassiske læseklubber.

”Men nu har vi mulighed for at forbinde os med internettet og få øjnene op for ny litteratur. I en tid med sociale medier har nogen med et glimt i øjet indimellem sagt, at bogen er et af de mest asociale medier, der findes. Men vi bruger jo de sociale medier til at tydeliggøre, at også bogen er et socialt medie,” tilføjer hun.

På Instagram deler en bruger som ”bookmeupscotty” flere gange om ugen ud af sit litterære liv med billeder og ord. Det kan være et billede af hende foran en bogreol eller billeder af programmet til Bogforum som optakt til det store bogarrangement. Og kulturdebattør og anmelder hos Berlingske Katherine Diez er en af dem, der efterhånden har fået slået sig fast som en kunstens og litteraturens stemme, når hun på Instagram formidler, diskuterer og sætter fokus på kultur. Hun bruger i høj grad sig selv og sin person til at trække opmærksomheden over på blandt andet litteratur.

”Det er et kendetegn ved den nuværende mediekultur at bruge det personlige som kommunikationsmiddel,” siger lektor Nete Nørgaard Kristensen fra institut for medier, erkendelse og formidling ved Københavns Universitet.

Hun er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, der omhandler kulturkritikken under forandring.

”Disse platforme kan bidrage til en nytænkning af kulturdebatten og kan lade kunsten og kulturen komme til udtryk på nye måder. Det kan være med til at skabe opmærksomhed omkring litteraturen, men det kan måske også medvirke til, at flere synes, at selve debatten om litteraturen er spændende. Anmeldelser bliver jo heller ikke kun læst, fordi man skal finde ud af, om man vil læse en bog. Men også fordi man vil vide, hvad der sker på litteraturscenen og kunne deltage i debatten. Der kunne godt være potentialer i de nye måder at diskutere litteratur på. Kritikken er med til at give et indspark til kulturen,” siger hun.

Litteraturforsker og anmelder Tue Andersen Nexø fra Københavns Universitet har i sin forskning blandt andet dykket dybt ned i 1600-tallets engelske litteratur, og han har også forsket i nyere dansk litteratur. Mener han, at de fysiske bøger kan kombineres med det hurtige liv på sociale medier?

”Det tror jeg sagtens, de kan. Vi tænker tit på litteraturen som fordybelse og ensomhed, men vi vil også gerne snakke om det, vi læser. I stedet for at tænke på den samtale som noget, der står uden for læseoplevelsen, så kan man tænke den som en del af den. De nye medier sætter rammerne, og det er der intet galt i – tværtimod,” siger han.

Selv bruger han ikke Instagram, men han har lagt mærke til, hvordan samtaler om litteratur blomstrer på Facebook. Og det er ikke noget nyt, at litteratursamtalerne også kan gå hen og handle om selviscenesættelse eller selvpromovering.

”Selviscenesættelsen har altid været en del af det litterære miljø. Tidligere var det: Vis mig din bogreol. Nu er det: Vis mig dit Facebookfeed. Teknologien forstærker muligheden for at kunne bruge bøgerne for at markere social status. Man vil vise, hvem man er, via bøger.”

Han tilføjer:

”Samtalen om bøger på de sociale medier er en fin udvikling, men den har selvfølgelig sin begrænsning. Det kan aldrig erstatte anmeldelsen i de etablerede medier.”