Søren R. Fauth beskriver det moderne menneske med hovedet i honningkrukken

Gribende og erfaringsnært bevæger Søren R. Fauth sig gennem de bristede relationers land i "En rejse til mørkets begyndelse". Det handler om det moderne menneske, der sidder fast i sig selv med hovedet oppe i honningkrukken

Søren R. Fauth har skrevet et langdigt om det moderne menneske, som sidder med hovedet i honningkrukken, og som får sit liv slået i stykker af de relationer, der skulle bære det: børn, ægteskab og arbejde. Arkivfoto.
Søren R. Fauth har skrevet et langdigt om det moderne menneske, som sidder med hovedet i honningkrukken, og som får sit liv slået i stykker af de relationer, der skulle bære det: børn, ægteskab og arbejde. Arkivfoto. . Foto: Liv Høybye Jeppesen.

”En rejse til mørkets begyndelse” er tredje bind i Søren R. Fauths selvpiskende langdigt. Et langdigt, der til tider beskriver meget private forhold, men som netop ved det, gør det meget vedkommende. Det handler om Fauth, men det handler også om os.

I første bind ”Digt om døden” drejede det sig om hans far, som måske skulle dø, men i hvert fald overlever på et plejehjem frem til tredje bind, men det handlede også om oprindelse. Om en farfar, der var faldet i tysk tjeneste i 1944 på østfronten. Andet bind, ”Moloch”, er ren opløsning på grund af hustruens utroskab med en kollega. Manden konfronteres, og han siger til ham, at forholdet ikke primært var seksuelt, men ontologisk. Ontologisk utroskab. Utroskaben er et desperat forsøg på at undslippe døden, og det ontologiske er værre end det seksuelle. At det er ontologisk betyder, at vores relationer er dømt til at gå til grunde. Andet bind kredser også om den afdøde søster Mette, som rækker ind i tredje bind. I dette bind etableres et nyt forhold til en kvinde. Et forhold, som heller ikke er uden knaster, og som måske opretholdes for at børnene ikke skal opleve endnu et brud og endnu en opløsning. Skammen overfor børnene er måske det bærende i det nye forhold.