Prøv avisen
Teater

Sofistikeret psykologisk Aarhus-drama

5 stjerner
Von Baden er simpelthen et af Jyllands mest underholdende og interessante teaterkompagnier, og denne fore-stilling melder sig ind som en af de bedste, gruppen har stået bag. Foto: Teatret Svalegangen

Teaterkompagniet Von Baden har endnu en gang lavet en nybrydende forestilling: en rejse ind i en drabsmands forstyrrede sind

På et klinisk psykologkontor med de hvideste klinker sidder manden, der ikke kan huske.

Han er på mirakuløs vis sluppet levende fra sit eget selvmordsforsøg og er vågnet med plastikplader i kraniet. Han får at vide, at han har slået sit ekskæreste ihjel. En bestialsk, koldblodig og meningsløs likvidering. Men han kan ikke huske hvordan - eller hvorfor.

Teaterkompagniet Von Badens nye forestilling ”Manden der ville huske” er en autentisk historie baseret på journalisten Anne Røgilds radiomontager om manden Kaj, der i 1989 dræbte sin ekskone. Det er en rejse ind i en forstyrret og afstumpet mands sind igennem hukommelsens labyrintiske gange til en intensiv selv-ransagelsesproces og en overrumplende finale.

Som altid bryder Von Baden med taleteatrets konventioner på overraskende måder. De vender og drejer former og genrer, så man aldrig ved, hvad man kan forvente. På den måde har de skabt en på én gang sjov, nyskabende og bevægende forestilling med et sofistikeret formspil.

Frederik Meldahl Nørgaard er fabelagtigt brovten og primitiv i rollen som århusianeren Bent, der ynder at drikke sin portørløn væk på bodegaerne i Jægersgårdsgade.

Stykket er lokalt forankret i Aarhus, hvilket tydeligt høres i Bents drævende autentiske Aarhus-dialekt (”Hun var nydelig og årn'lig å så'rn”), der ligeledes understreger hans sociale status.

Det geografiske aspekt er et underholdende kneb, der fremkalder grin hos de lokale - men det er ikke afgørende, da historien rammer nogle helt universelle, eksistentielle og moralske problematikker.

Handlingen udspiller sig i psykologens (Vibeke Hastrups) kontor.

Hun skal evaluere Bents mentale tilstand og muligheder for at blive resocialiseret, men hun skal også hjælpe ham tilbage til det, han ikke vil huske.

Gennem samtaler, flash-backs og - overraskende nok - sange får vi en karakteristik af Bent: Først som en lidt fjoget type, som forfører os med sin uvidenhed.

Vi fatter sympati, og vi ler af hans dårskab. Men langsomt udvikler han sig til et ubehageligt bæst, der lider af et kæmpemæssigt mindreværdskompleks og yder psykisk terror mod kæresten Maria (Laura Bach).

Forestillingen interesserer sig ikke for, hvordan Bent har udviklet sig til drabsmand og det, psykologen kalder ”en social taber”.

Fokus ligger på selvransagelsen: Hvad er det for et traume, han ikke vil huske? Hvorfor kan han ikke holde sig selv ud?

Pistolen er som klistret til hans hånd i alle scener - som et ekko af hans gerninger og vidnesbyrd om hans samvittighed.

Gennem både billeder og ord får vi en indføring i sindets kompleksiteter og ser, hvordan Bents hukommelse driver gæk med ham. Vi konfronteres også med vores egen hang til at skifte mening om mennesker, alt efter hvordan de bliver belyst.

Fortællingen er stram og koncis, og scenografien er enkel og elegant med indbyggede blodige og bevægelige overraskelser.

Frederik Meldahl Nørgaard er formidabel til at formidle Bents personligheder og humør og ikke mindst hans tale og kropssprog på meget autentisk og uteatralsk vis. Han flankeres af og står i klingende kontrast til de ligeledes særdeles velspillende og smukke Laura Bach og Vibeke Hastrup med deres forfinede diktion og kølige overlegenhed.

”Manden der ville huske” er et sofistikeret og velspillet psykologisk drama, der også formår at udnytte og udfordre teatrets virkemidler.

Von Baden er simpelthen et af Jyllands mest underholdende og interessante teaterkompagnier, og denne forestilling melder sig ind som en af de bedste, gruppen har stået bag.