Kristian Bøcker, der er er sognepræst i Jelling, har fået en sjov idé. Han har sat sig for at svare fyldestgørende på de (lidt irriterende) spørgsmål, man får af sin bordherre, når man fortæller, at man er præst. 10 spørgsmål er det blevet til, som hvert udgør et kapitel i bogen: ”Skal man tro på alt, der står i Bibelen?”. Og det svarer han så på, sammen med spørgsmål, som: ”Skal man gå i kirke for at være kristen?” og ”Er du så meget troende?” Det er der kommet en sikker, men også ret kedelig bog ud af.
Bøcker er forbilledligt pædagogisk og sproglig klar. Hans projekt er, med udgangspunkt i de typiske spørgsmål og fordomme, at gøre rede for, hvad kristendom er og hvorfor det er godt at tro på Gud. Selv, siger han, står han lige midt i folkekirken med baggrund i det grundtvigske højskolemiljø. Og er altså en rimelig almindelig sognepræst.
Jeg vil kategorisere Bøckers bog som en katekismus. Han kommer godt rundt om centrale emner i kristendommen, som bibelsyn, skabelse, frelse, synd, sakramenteforståelse, gudstjeneste, og så videre. Teologisk læner han sig primært op af Luther og Løgstrup, men også sociologen Hartmut Rosa citerer han gentagne gange. Han bruger sig selv, og det er en styrke ved bogen. Han fortæller blandt andet om, at han som ung var en del af pinsekirken og oplevede en personlig omvendelse, men senere ikke kunne være i den form for kristendom, hvor man skal kunne mærke Gud og føle troen. For ham har erfaringen med højmessens upersonlige og faste form været en befrielse og noget som har vist sig holdbart.
Bøcker ”forsøger at skrive, så man på ingen måde skal være fortrolig med Bibelen, med gudstjenesten og hele det kirkelige og kristne univers for at forstå bogen”. Det kan være svært at afgøre for en indforstået rimelig almindelig sognepræst som mig selv, men min vurdering er, at det kirkelige lixtal ikke er højt. Alligevel har jeg vanskeligt ved at se, de ikkekirkelige bordherrer, jeg har haft igennem tiden, som læsere af Bøckers bog. Det bliver desværre for meget noget præstesnak. Der skulle have været luget ud i alle de forskellige indfald, anekdoter og referencer. Bøcker står klart stærkest, når han står selv. Det gør han, når han originalt læser og bruger bibeltekster og i kapitlet: ”Hvorfor taler I altid så meget om synd?”, hvor han primært gør brug af egne tanker fra sine foregående bog ”Synd for begyndere” fra Bibelskabet.
Han jonglerer, i afmålte doser, begavet med både teologi og filosofihistorie. Udover personlige erfaringer og synspunkter, belyser han spørgsmålene med citater af skønlitterære forfattere som Naja Marie Aidt, Pär Lagerkvist, Søren Ulrik Thomsen og ikke mindst er han glad for Tage Skou-Hansen.
Der er mange referencer, også for mange. Og det er måske bogens største problem. Det er en ret aldrende læser, der rigtigt forbinder noget med Erik Clausens rolle i ”Cirkus Casablanca”, Poul Henningsens drømmeløsesøvn fra ”I det korte liv” – eller i den teologiske afdeling P.G. Lindhardts Askovforedrag om det evige liv. Min vurdering er, at den gennemsnitlige ikkekirkelige læser, er lige så lidt fortrolig med mange af de referencer, der er brugt – som med kirke og kristendom, og at det derfor aldrig rigtig bliver helt relevant for den tænkte målgruppe.
”Gud går ikke op!”- skriver han et sted i bogen, med prædikantens sikre sans for sætninger man skal kunne huske. Men det gør bogen her heller ikke. Bøcker har en sjov ide, et ædelt formål og en dygtig pen, men det vil undre mig, hvis bogen når den målgruppe af nysgerrigt interesserede voksne, som står uden for kirken. Til gengæld er der meget god inspiration at hente til præstens prædiken, men det er vist ikke det der var meningen.
Kristian Bøcker: Skal man tro på alt, der står i Bibelen? Og 9 andre spørgsmål til præsten. 166 sider. 249,95 kroner. Kristeligt Dagblads Forlag.
Gæsteanmelder Hanne Jul Jakobsen er forfatter og sognepræst.