Solbjørg Højfeldt: Lykken er en følelse af mæthed i hjertet

Skuespiller Solbjørg Højfeldt vil gerne huskes som en, der levede livet og fulgte sit hjerte. Og så er hun bange for racehad, krig og grådighed

Solbjørg Højfeldt vil gerne være bedre til tålmodighed. –
Solbjørg Højfeldt vil gerne være bedre til tålmodighed. – . Foto: Leif Tuxen.

Hvad er lykke?

En følelse af mæthed i hjertet.

Hvad er en god gerning?

At lytte og give andre din tid.

Hvad sårer dig mest?

Løgn og svigt.

Hvad er den største synd?

At gøre et barn fortræd.

Hvad kan du ikke undvære?

Naturen, min familie og mine venner.

Hvad er meningen med livet?

At tage det på sig.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?

At læse bøger.

Hvordan vil du gerne huskes?

Som en, der levede livet og fulgte sit hjerte.

Hvad er du bange for?

Racehad, krig og grådighed.

Hvem er dit livs største kærlighed?

Min elskede Henning.

Hvad tror du på?

Kærlighed.

De viseste ord?

Man bliver ikke mæt af at male billeder af kogte ris.

Hvad fortryder du mest?

At jeg ikke kan spille klaver og ikke kan tale fransk.

Hvad er den største dyd?

Tilgivelse.

Hvilken genstand er din største skat?

Et foto af min far og mig på stranden.

Hvordan vil du gerne dø?

Glad og mæt af dage.

Hvad er din største bedrift?

At have arbejdet som freelanceskuespiller i mere end 40 år.

Hvad overvejer du for tiden?

At blive gammel.

Hvem beundrer du?

Læger uden Grænser.

Hvad vil du være bedre til?

Tålmodighed.