Som om Gud ikke fandtes

I 30 andagter hjælper Martin Lind os til at få øje på tilværelsens dybder, hinanden og Gud

Som om Gud ikke fandtes

Siden han var 19 år gammel, har biskop emeritus Martin Lind (født 1944) beskæftiget sig med Dietrich Bonhoeffers tanker. I et indledende kapitel i denne lille bog beskriver han Bonhoeffer (1906-1945) som én af verden mest kendte teologer. Han var tysk, men boede og arbejdede nogle år i London for at undgå det nazistiske regime.

Sin unge alder til trods efterlod Bonhoeffer en mængde teologiske skrifter, breve og afhandlinger, som den dag i dag optager forskere over hele verden. Allerede som 21-årig tog Bonhoeffer den teologiske doktorgrad ved universitetet i Berlin med en afhandling, som vakte stor opmærksomhed. Da Hitler kom til magten i 1933, markerede Bonhoeffer sin afstandtagen til den nazistiske bevægelse og blev leder af et af bekendelseskirkens fem antinazistiske teologiske seminarer i Finkenwalde, i det nordøstlige Tyskland. Det var her, han udviklede sin teologiske profil, kendetegnet ved bøn, meditation og stilhed, teologisk refleksion og en sprudlende social aktivitet. I april 1943 blev Bonhoeffer arresteret, og den 9. april 1945 blev han henrettet ved hængning.

Med inspiration fra Bonhoeffers tænkning har Lind valgt at udgive en lille andagtsbog. Bogen indeholder ikke så mange af Bonhoeffers egne ord og tekster, men med afsæt i en tanke og refleksion af Bonhoeffer har Lind i bogen samlet 30 forskellige inspirerende andagter. Hver enkelt indledes med et bibelcitat og afrundes med en kort bøn.

Lind skriver i indledningen, at han efterfølgende kan se, hvor meget hans tanker også er påvirkede af hustruens sygdom og dødskamp. Hun døde den 6. maj 2016 – samme forår, som han arbejdede med manuskriptet.

Den personlige klangbund er smuk og kan på sin vis minde om Bonhoeffers egen kamp for, i dødens nærhed, at komme nærmere livet selv.

Som sådan slår den første andagt tonen an. Bonhoeffer skriver fra fængslet til sin gode ven Eberhard Bethge: ”Af erfaring ved jeg at der ikke findes noget mere plagsomt end længsel.”

Og Lind fortsætter: ”Når vi skilles fra et menneske vi elsker, når en der står os nær bliver syg og dør, er det naturligt at vi fyldes af en intensiv længsel efter det menneske… Intet kan kompensere for fraværet af et menneske vi elsker.” Heller ikke Gud, for: ”Gud lader tomrummet efter et menneske vi savner være tomt. Det kan lyde hårdt, men det er den eneste vej. For os gælder det om at gennemleve længslen. Da bliver minderne vigtige...”.

Et andet sted skriver Lind: ”Måske er det at blive forladt den største trussel mod sandt menneskeligt liv.”

Andre steder skriver han, at vi måske burde hjælpe hinanden med at åbne det rum, hvor der er fortvivlelse, bekymring, sorg og gråd. Ikke for at stræbe efter at leve i det bundløse mørke, ”men sådan at jeg vover at indse at der findes et mørkt rum i mit liv, et rum, hvor jeg bare vil græde”. Bønnen lyder efterfølgende: ”Gud, lær mig at græde mig ud af gråden, så der ingen gråd er tilbage...”. Dette kan måske nok synes som en modsætning til det første – men under alle omstændigheder er det velgørende også at kunne at dvæle ved den dybe fortvivlelse, herunder at se et stort foto af den græske skulptur Laokoon, som kæmper med slanger og forgæves forsøger at beskytte sine to sønner. Den fortvivlede Laokoon gjorde tidligt et uudsletteligt indtryk på Bonhoeffer.

En gennemgående tanke er, at det er livet her og nu, der gælder – i kærlighed og sandhed. Vi skal ikke flygte ind i livet efter døden. Gud venter på os hver dag i dette jordiske liv, hvorfor Lind også advarer imod at henvise Gud udelukkende til det personlige plan. For ”dermed forvansker man den kristne tro!”.

Med Gud lever vi uden Gud! Titlen er hentet fra et brev fra Bonhoeffer. Og Lind forklarer, at meningen er, ”at den Gud der er med os, er den Gud der forlader os. Vi må lære at leve som om Gud ikke fandtes”.

Gud har med andre ord gjort os myndige.

I sine 30 andagter hjælper Lind os til at få øje for det hele: for tilværelsens dybder, for hinanden og for Gud.